Retsforfølgning. Meddebitors konkurs
| Sagsnummer: | 21702009/0 |
| Dato: | 11-12-2017 |
| Ankenævn: | Henrik Waaben, Lars K. Madsen, Morten Bruun Pedersen, Anne Ellegaard Povlsen |
| Klageemne: |
Personlig fordring - øvrige spørgsmål
|
| Ledetekst: | Retsforfølgning. Meddebitors konkurs |
| Indklagede: | Nykredit Realkredit A/S |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Realkreditinstitutter |
Indledning
Denne sag vedrører spørgsmål om klagerens hæftelse for betalinger til et lån, hvorpå hun er meddebitor sammen med sin ægtefælle, der er erklæret konkurs.
Sagens omstændigheder
Klageren optog sammen med sin daværende ægtefælle, M, i september 2006 et variabelt forrentet lån på 1.967.000 kr. med indledende afdragsfrihed hos Nykredit Realkredit.
Af pantebrevet for lånet fremgår blandt andet følgende:
”Debitors navn og bopæl
…(klagerens ægtefælles navn)… …(klagerens navn)…
…(ejendommens adresse)… …(ejendommens adresse)…
…
Debitors hæftelse
Debitor hæfter over for …(indklagede)… såvel med det pantsatte som personligt for lånet…”
Den 18. juni 2015 blev M taget under konkursbehandling ved skifteretten med skæringsdag den 15. september 2015.
Ved brev af 26. juni 2015 anmeldte realkreditinstituttet realkreditlånet i Ms konkursbo med en restgæld på 1.967.000 kr. og med oplysning om, at der var flere ejere på lånet.
Af redegørelse og boregnskab fra skifteretten i Ms konkursbo, der er underskrevet af kurator den 21. september 2015, fremgår det om klagerens og Ms fælles ejendom, at den var overbelånt og medtaget i regnskabet med 0,00 kr. Videre fremgik det af regnskabet, at det var kurators vurdering, at der ikke ved salg af Ms ideelle anpart af ejendommen ville fremkomme et provenu, hvorfor ejendommen ikke ville blive forsøgt solgt.
Den 1. oktober 2015 indrykkede retten i Statstidende, at der ville blive holdt skiftesamling i Ms konkursbo den 19. oktober 2015, hvor boet forventedes sluttet efter konkurslovens § 143, da der ikke var midler ud over, hvad der ville medgå til dækning af omkostninger.
Ved e-mail af 5. oktober 2015 fra klageren til en medarbejder i realkreditinstituttet tilkendegav klageren, at hun forventede at ”komme lige” med terminerne pr. 1. november 2015, og at hun ville have flyttet alle renteudgifter fra M over i klagerens forskudsopgørelse og derved forventede, at hun kun skulle betale minimalt i skat resten af året.
Efter det oplyste fraflyttede M den fælles ejendom den 30. august 2016 og i marts 2017 blev der indledt separation mellem klageren og M.
Den 18. november 2016 skrev klageren i en e-mail til sin rådgiver hos realkreditinstituttet, at hun var overrasket over at blive rykket for betaling af en terminsydelse, idet hun havde betalt sin andel af terminen. Videre gjorde klageren i e-mailen gældende, at hun ikke havde modtaget en eneste rykkerskrivelse.
Realkreditinstituttet svarede ved e-mail af 21. november 2016, at terminsrestancen var sendt til inkasso, idet gælden var solidarisk hæftelse, og der var sendt påmindelse og rykkerskrivelse til klagerens adresse.
Den 20. december 2016 indkaldte fogedretten på anmodning fra indklagedes advokat klageren til at møde i fogedretten vedrørende et pantebrevsudlæg på 17.235,85 kr. i ejendommen. Der blev på mødet foretaget udlæg.
Den 24. januar 2017 begærede indklagedes advokat tvangsauktion over ejendommen. I begæringen er ejendommens ejere angivet som én person med navne- og adressebeskyttelse og klageren. Auktionen kunne afværges ved indbetaling af 36.616,79 kr.
Den 6. februar 2017 blev der afholdt vejledningsmøde i retten i anledning af indklagedes anmodning om auktion. Klageren tilkendegav på mødet, at hun økonomisk kunne afværge auktionen, men at hun ikke mente, at hun var forpligtet til at betale Ms del. Klageren blev vejledt og fik beskikket en advokat.
Der opstod restancer i betaling af ydelserne på lånet, og realkreditinstituttet begærede tvangsauktion over ejendommen. Den 6. februar 2017 meddelte retten realkreditinstituttets advokat, at ejerne af ejendommen havde fået frist til at afværge auktionen til den 6. marts 2017, og klageren afværgede tvangsauktionen ved betaling af restancer og omkostninger.
Klageren indbragte sagen for Realkreditankenævnet den 7. februar 2017.
Der opstod herefter på ny restancer, og realkreditinstituttets advokat sendte et inkassobrev af 22. maj 2017 til klageren, hvori terminsydelse og inkassoomkostninger blev opgjort til 16.903,14 kr.
Der var herefter korrespondance mellem parterne, hvori klageren anfægtede den solidariske hæftelse m.v. og oplyste Ms nye adresse.
Den 6. september 2017 sendte realkreditinstituttets advokat en fogedrekvisition til retten med anmodning om at foretage udlæg i ejendommen for i alt 27.113,20 kr. Retten indkaldte klageren til at give møde i fogedretten den 9. oktober 2017.
I en fordringsliste for Ms konkursbo er indklagedes fordring medtaget med 1.967.000 kr.
Parternes påstande
Klageren har nedlagt påstand om, at Nykredit Realkredit skal rette krav mod M under konkurs med henblik på betaling af ydelserne på klagerens og Ms fælles lån.
Nykredit Realkredit har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at M den 30. august 2016 valgte at stikke af fra det hele og skjuler sig for kreditorer generelt.
M har valgt at overse rykkerskrivelser fremsendt i hans navn, hvilket har resulteret i, at hun er blevet taget til inkasso.
Der stod ikke ”solidarisk hæftelse” i pantebrevet, ligesom ”debitor” stod i ental, og det var angivet, at debitor hæftede 100% med sin part personligt.
Lånet var tinglyst med halvdelen til hver.
Realkreditinstituttet kan ikke fraskrive sig ansvar, hvis realkreditinstituttet på nogen måde har kunnet forudse en situation, som den hun nu står i, en tvangsauktion, jf. pantebrevets force majeure-bestemmelser.
Hun forstår ikke, at realkreditinstituttet må afskrive gælden i konkursboet, opkræve betaling og afvise sit ansvar og sende hende på tvangsauktion uden at have indgået en ny betalingsaftale med den konkursdømte.
Realkreditinstituttet har fra 24. juni 2015 været fuldt ud klar over den personlige konkurs uden at have taget nogen form for sikkerhed i fremtidige udbetalinger.
Hun må gå ud fra, at realkreditinstituttet ved anmeldelse af sit krav havde godkendt Ms konkurs. Realkreditinstituttet har hermed deltaget i fejlagtig lukning af konkursbo, uden gennemgang af boregnskab og fraskrevet sig alt ansvar.
Hun har ingen rykkerskrivelser modtaget, idet disse er sendt til M på ejendommens adresse.
Hun anfægter generelt gennemførelsen af konkursproceduren mod M og mener, den har været fejlbehæftet.
M er ikke uden midler. Han har sin løn, kr. 27.000,00 + en bonus på kr. 4.000,00.
M får fradraget, men han betaler ikke ydelser på lånet.
Realkreditinstituttet skal stå ved sit ansvar og rykke rette skyldner samt overholde dansk rykkerlovgivning.
Det er dybt uansvarligt, at indklagedes personale deltager aktivt i at skade andre under påskud om solidarisk hæfte og løber fra sit ansvar for at gennemføre en tvangsauktion.
M skylder det fulde beløb personligt, uanset om indklagede modtager indbetalinger fra hende.
Realkreditinstituttet har selv anmeldt kravet og er ikke fritaget for at indgå ny aftale, rykke eller sende M til inkasso, tage pant i hans nyanskaffede ejendele, så som bil og motorcykel. M har værdier, som realkreditinstituttet er ligeglade med.
Hun burde som minimum få tilbuddet om at købe Ms andel af ejendommen før et tvangssalg.
Hun har siden september 2016 prøvet at sælge huset med hjælp fra tre ejendomsmæglere.
M er fraflyttet og fraskilt, han tog dermed sin gæld med sig samt indklagedes pant ifølge gældsbogen og SKAT.
Nykredit Realkredit har anført, at der på pantebrevets forside under ”Debitors navn og adresse” er angivet både klagerens og klagerens ægtefælles navn og bopæl. Dette betyder, at de begge hæfter for det optagne realkreditlån, herunder med solidarisk hæftelse, hvis en af parterne ikke kan betale sin andel.
”Debitor” står i ental i hele pantebrevet, men dette er ikke ensbetydende med, at der ikke er solidarisk hæftelse for lånet.
Det er korrekt, at realkreditinstituttet har anmeldt tilgodehavendet i Ms konkursbo, hvilket er sædvanlig procedure i forbindelse med opgørelse af en konkursramt skyldners aktiver og passiver.
Realkreditinstituttet er berettiget til som kreditor i konkursboet at anmelde sit fulde tilgodehavende. Realkreditinstituttet har ikke givet afkald på sin fordring ved at anmelde lånet i konkursboet.
Det er ikke korrekt, at realkreditinstituttet skulle have ”afskrevet gælden i konkursboet”. Idet konkursboet blev lukket uden dækning af midler udover, hvad der medgik til dækning af omkostninger, fik realkreditinstituttet hverken hel eller delvis dækning af gælden, som M er meddebitor på.
Idet der er solidarisk hæftelse på lånet, er realkreditinstituttet derfor berettiget til at rette hele gælden mod klager, herunder at opkræve hele terminsydelsen på realkreditlånet af klager.
Der er ikke tale om en force majeure-situation, og realkreditinstituttet forstår endvidere ikke klagerens synspunkt om, at realkreditinstituttet skulle have et ansvar i forbindelse med tvangsauktionen begæret over ejendommen.
Realkreditinstituttet har ikke pådraget sig et ansvar i forbindelse med behandlingen af Ms konkursbo. Det er ikke realkreditinstituttets forpligtelse eller ansvar at gennemgå boopgørelsen for eventuelle fejl. Det er skifteretten, der påser at formaliteterne og betingelserne for en konkurs er til stede. Eventuelle fejl i boopgørelsen ændrer ikke ved det forhold, at klager og M er solidarisk hæftende på lånet.
Realkreditinstituttet er ikke blevet oplyst om Ms ny adresse før nærværende sag, hvorfor oplysninger om lånet og rykkerskrivelser frem til dette tidspunkt alene er sendt til den belånte ejendoms adresse. Det er en debitors forpligtelse at meddele adresseskifte til kreditor, jf. låne og pantsætningsaftalens bestemmelser.
Ankenævnets bemærkninger
Det fremgår af pantebrevet, at både klageren og klagerens meddebitor, M, er debitorer på lånet, og at de over for realkreditinstituttet hæfter såvel med det pantsatte som personligt. At ordet ”debitor” i pantebrevet er angivet i ental kan ikke føre til andet resultat. At lånet er tinglyst med halvdelen til hver ændrer ikke på den solidariske hæftelse over for realkreditinstituttet.
Klageren henviser i sin klage til pantebrevets force majeure-bestemmelser, herunder at indklagede ikke kan fraskrive sig ansvar, hvis indklagede burde have forudset det forhold, som er årsag til klagerens situation, da aftalen blev indgået. Som sagen er oplyst, foreligger der ikke force majeure-lignende omstændigheder.
Klageren gør i sagen gældende, at idet M, der er meddebitor, ikke betaler ydelser på lånet, og idet han samtidig er erklæret konkurs, er den solidariske hæftelse bortfaldet. Ms konkurs berører ikke klagerens solidariske hæftelse, der fortsat består på samme måde, som hvis meddebitoren af anden årsag var blevet betalingsudygtig.
Klageren har ikke godtgjort omstændigheder, der kan medføre, at hun er frigjort for hæftelsen.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.