Indsigelse mod overgivelse af engagement til inkasso begrundet i, at der var indgået aftale om afvikling. Indsigelse mod lukning af netbankadgang.
| Sagsnummer: | 291/2017 |
| Dato: | 21-08-2018 |
| Ankenævn: | Vibeke Rønne, Andreas Moll Årsnes, Karin Duerlund, Morten Bruun Pedersen og Søren Geckler |
| Klageemne: |
Netbank - øvrige spørgsmål
Inkasso - berettigelse af overgivelse til inkasso Afvisning - erhvervsforhold § 2, stk. 3 og 4 |
| Ledetekst: | Indsigelse mod overgivelse af engagement til inkasso begrundet i, at der var indgået aftale om afvikling. Indsigelse mod lukning af netbankadgang. |
| Indklagede: | Sparekassen Sjælland-Fyn |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Denne sag vedrører klagerens indsigelse mod overgivelse af engagement til inkasso begrundet i, at der var indgået aftale om afvikling samt indsigelse mod lukning af netbankadgang.
Sagens omstændigheder
I marts 2015 optog klageren og hendes ægtefælle/samlever, M, to lån i Sparekassen Sjælland, nu Sparekassen Sjælland-Fyn, på henholdsvis 560.000 kr. (konto nr. -548) og 350.000 kr. (konto nr. -530).
Lånet på 560.000 kr. (-548) skulle afvikles med en månedlig ydelse på 5.500 kr. Rentesatsen var 9,75 % om året med kvartårlig rentetilskrivning.
Lånet på 350.000 kr. (-530) var et boliglån, som skulle afvikles med en månedlig ydelse på 2.100 kr. Rentesatsen var 5,75 % om året med kvartårlig rentetilskrivning.
Klageren drev en erhvervsvirksomhed via et anpartsselskab. I marts 2015 underskrev klageren en kreditaftale (konto nr. -555) med sparekassen om en kassekredit med et maksimum på 150.000 kr. til selskabet.
Ligeledes i marts 2015 underskrev klageren og M en erklæring om selvskyldnerkaution for selskabets forpligtelser over for sparekassen. Af kautionserklæringen fremgik blandt andet:
”…
Hæftelsens omfang
Enhver kautionist og ethvert pant, […], hæfter indbyrdes sammen med låntagersolidarisk for alle krav – fx:
1. Lån/kreditter med tillæg af renter, provision og lignende. Hertil kommer overtræk, ubetalte afdrag og renter, fx misligholdelsesrenter, provision og lignende heraf. Misligholdelsesrente beregnes af hele det skyldige beløb.
…”
I marts 2016 optog klageren og M et lån på 540.000 kr. i sparekassen (konto nr. -791). Lånet skulle afvikles med 7.000 kr. om måneden. Rentesatsen udgjorde 10,75 % om året med kvartårlig rentetilskrivning. Samtidig underskrev klageren og M en pantsætningserklæring, hvorefter sparekassen fik pant i et ejerpantebrev med pant i en fast ejendom, som klageren og M ejede.
Af gældsbrevene for de tre lån (-548, -530 og -791) fremgik blandt andet:
”…
Kommer lånet i restance, beregner sparekassen en variabel overtræksrente af det beløb I er i restance med. Overtræksrenten er p.t. 9,0000 % p.a. Det svarer til en årlig debitorrente på 9,3083 % p.a.
Misligholder I lånet i henhold til misligholdelsesbestemmelser, som I kan se under Vilkår for lån i Sparekassen Sjælland, beregner sparekassen en variabel misligholdelsesrente fra første misligholdelsesdag og af hele lånets restgæld. Misligholdelsesrenten udgør p.t. 18,5000 % p.a.
Hertil kommer eventuelle omkostninger som nævnt under Vilkår for lån i Sparekassen Sjælland.
…”
Af Vilkår for lån i Sparekassen Sjælland fremgik blandt andet:
”…
Omkostninger
Udover der skyldige beløb og kreditomkostninger skal I betale:
1. en af sparekassen fastsat rente for restance og misligholdelse
2. et af sparekassen fastsat gebyr for rykkerskrivelser
…
4. sparekassens inkasso- og sagsomkostninger, fogedgebyr mv. i tilfælde af misligholdelse.
…”
Ved brev af 1. april 2016 til selskabet opsagde sparekassen erhvervskreditten (-555) til fuld indfrielse som følge af misligholdelse. Restgælden udgjorde 223.241,60 kr.
Ved breve af 8. og 20. juni 2016 til klageren og M rykkede sparekassen for betaling af restancer på de tre lån (-548, -530 og -791). Ved breve af 30. juni 2016 opsagde banken lånene til fuld indfrielse som følge af manglende betaling af restancerne. Hvis indfrielse ikke skete senest den 10. juli 2016 ville sparekassen overgive ”vort tilgodehavende til retslig inkasso, hvilket vil medføre betydelige udgifter for jer.”
Ved brev af 22. juli 2016 til selskabet opsagde sparekassen på ny erhvervskreditten til fuld indfrielse som følge af misligholdelse. Restgælden var da nedbragt til 54.265,47 kr. Kautionen blev samtidig gjort gældende over for klageren som kautionist.
Den 10. august 2016 blev der ved en overførsel fra et andet pengeinstitut indsat 10.000 kr. på erhvervskreditten, som herefter havde en saldo på 44.340,47 kr.
Den 18. august 2016 gik selskabet konkurs.
Klageren havde en konto nr. -522 i sparekassen. Den 29. august 2016 blev der indsat 22.127,40 kr. på kontoen vedrørende overskydende skat. Beløbet blev den 30. august 2016 anvendt til inddækning af restancer lån -548 og lån -530 på henholdsvis 11.100 kr. og 4.300 kr. Endvidere blev der overført 6.700 kr. til lån -791, som før overførslen var i restance med fire ydelser á 7.000 kr. plus et rykkergebyr på 100 kr., i alt 28.100 kr.
Den 1. september 2016 blev ydelserne på 5.500 kr. og 2.100 kr. på henholdsvis lån -548 og -530 betalt.
Henholdsvis den 4. oktober 2016 og den 4. november 2016 blev der indsat 8.000 kr., i alt 16.000 kr., på lån -791.
Ifølge en påtegning på en fogedrekvisition af 12. juni 2017 vedrørende boliglånet og ejerpantebrevet, der lå til sikkerhed for lånet, fik sparekassen den 7. august 2017 udlæg for 400.961,03 kr. i ”lejeindtægter”.
Den 12. juni 2017 indgav sparekassen endvidere et betalingspåkrav vedrørende klagerens kaution for erhvervskreditten, som blev opgjort til 46.904,64 kr. pr. den 30 september 2016 med tillæg af renter, 18,50 % pr. år fra den 30. september 2016 og inkassogebyr 100 kr., i alt 53.014,69 kr. Klageren gjorde indsigelse mod kravet ved en e-mail af 17. juli 2017 til fogedretten. Klageren anførte blandt andet, at der var ”allerede afvikling på vores gæld da Sparekassen Sjælland valgte at ulejlige en advokat”. Den 19. juli 2017 henviste fogedretten sagen til fortsat retssagsbehandling i civilretten, jf. retsplejelovens § 477 F, 1. pkt.
Den 18. september 2017 indgav klageren en klage over Sparekassen Sjælland-Fyn til Ankenævnet.
Den 28. september 2017 blev retssagen henvist til behandling i Ankenævnet, jf. retsplejelovens § 361.
Sparekassen har oplyst, at der i perioden september – december 2017 på baggrund af udlægget indgik huslejeindtægter på i alt 32.000 kr. til sparekassens advokat.
Den 27. december 2017 blev der indsat 18.565 kr. på lån -548 vedrørende afregning fra sparekassens advokat.
Parternes påstande
Klageren har nedlagt påstand om, at Sparekassen Sjælland-Fyn skal nedsætte kravet og frafalde omkostninger.
Sparekassen Sjælland-Fyn har nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at sparekassen skal nedsætte det skyldige beløb så det stemmer overens med det aftalte, og at sparekassen skal frafalde alle omkostninger, som hun unødigt er blevet påført.
Sparekassen handlede uetisk og umoralsk i forbindelse med, at hun måtte lukke sin erhvervsvirksomhed.
Sparekassen forhøjede renter uden varsel og lukkede adgang til konti. Herefter oversteg det skyldige beløb væsentligt beløbene inden lukningen.
Sparekassen overgav sagen til advokat på trods af, at der blev afviklet på det skyldige beløb og på trods af, at sparekassen allerede havde pant i hendes og M’s faste ejendom. Herved blev hun påført unødige omkostninger.
Det var undskyldeligt, at der i de første måneder efter virksomhedslukningen ikke blev afviklet, da man i sagens natur lige skal danne sig et overblik.
Da engagementet i efteråret 2016 blev overdraget til advokat var der sket store indbetalinger og der kom en afvikling i gang.
Sparekassen bør selv afholde omkostninger til advokaten, og sparekassen bør tilbageføre alle ekstra renter og gebyrer.
Sparekassen har opkrævet en del ekstra gebyrer, som der ikke foreligger dokumentation for.
I august 2016 blev der indbetalt 10.000 kr. + 23.000 kr., i alt 33.000 kr. Siden efteråret 2016 er der indbetalt 8.000 kr. pr. måned til og med 2017, i alt ca. 120.000 kr.
Hun har for tiden stoppet indbetalingerne, fordi der er uklarhed om hovedstolen og renten.
Sparekassen har vedkendt sig indbetalingen på de 33.000 kr. samt yderligere 6 indbetalinger á 8.000 kr. Sparekassen bør også tilrette sit krav efter indbetalingerne i hele 2017.
Sparekassen Sjælland-Fyn har til støtte for afvisningspåstanden anført, at klagen delvist har været behandlet i fogedretten og at forholdet vedrører erhverv.
Til støtte for frifindelsespåstanden har Sparekassen Sjælland-Fyn anført, at almindelig procedure ved misligholdelse i henhold til dokumenter og gældende lovgivning er blevet fulgt.
Der blev ikke indgået aftale med klageren om afvikling af gælden før fogedretssagen blev indledt.
Der begyndte først at påløbe misligholdelsesrenter, da aftalerne var misligholdt, opsagt og overgået til inkasso, jf. betalingspåkravet af 12. juni 2017 hvorefter der beregnes misligholdelsesrenter fra den 30. september 2016.
Aftalen om tilslutning til netbank var udstedt til klagerens virksomhed og blev lukket med baggrund i konkursen.
Klagerens indbetalinger fremgår af kontoudtogene, og sparekassens tilgodehavende hos klageren er opgjort i henhold til kontoudtogene. Lån -530 har endvidere været opgjort i fogedretten den 7. august 2017, hvor klageren accepterede opgørelsen af gælden.
Ankenævnets bemærkninger
Ankenævnet finder, at den del af klagen, der vedrører klagerens anpartsselskabs kreditaftale og netbankaftale med Sparekassen Sjælland-Fyn samt klagerens hæftelse herfor vedrører et erhvervsmæssigt kundeforhold, der falder uden for Ankenævnets kompetence, jf. vedtægternes § 2, stk. 3 og 4. Ankenævnet kan derfor ikke behandle denne del af klagen.
Ankenævnet finder ikke, at klagen i øvrigt skal afvises.
Klageren havde tre privatlån i sparekassen, som den 30. juni 2016 blev opsagt til fuld indfrielse på grund af misligholdelse. Lånene blev ikke indfriet inden fristen på ti dage. Klageren har ikke godtgjort, at der blev indgået en aftale om afvikling af gælden, og sparekassen var derfor berettiget til at overgive sagen til inkasso som sket.
Ankenævnet finder, at sparekassen havde hjemmel til at kræve misligholdelsesrenter og inkassoomkostninger hos klageren. Ankenævnet finder ikke, at misligholdelsesrentesatsen på 18,50 % om året kan tilsidesættes som urimelig.
Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at klageren foretog indbetalinger på gælden, som ikke fremgår af de kontoudskrifter, der er fremlagt under klagesagen. Sparekassen har anført, at den har opgjort sit tilgodehavende hos klageren i henhold til kontoudtogene.
På baggrund af ovenstående er der ikke grundlag for at pålægge sparekassen at nedsætte sit krav mod klageren.
Klageren får herefter ikke medhold i klagen.
Ankenævnets afgørelse
Ankenævnet kan ikke behandle den del af klagen, der vedrører klagerens anpartsselskabs kreditaftale og netbankaftale med Sparekassen Sjælland-Fyn samt klagerens hæftelse herfor.
Klageren får i øvrigt ikke medhold i klagen.