Indsigelse mod rentestigninger på boligkredit
| Sagsnummer: | 99/2017 |
| Dato: | 24-04-2018 |
| Ankenævn: | John Mosegaard, Anders Holkmann Olsen, Astrid Thomas, Troels Hauer Holmberg og Anna Marie Schou Ringive |
| Klageemne: |
Udlån - rente
|
| Ledetekst: | Indsigelse mod rentestigninger på boligkredit |
| Indklagede: | Danske Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Denne sag vedrører klagerens indsigelser mod rentestigninger på en boligkredit i Danske Bank.
Sagens omstændigheder
Ved kreditkontrakt af 10. november 2005 ydede Danske Bank klageren en boligkredit på 150.000 kr., der var gældende indtil videre. Renten var variabel for tiden 5,25 % om året med kvartårlig rentetilskrivning. Af kreditkontrakten fremgik blandt andet:
”…
Udlånsrenten er fastsat inden for det rentespænd, banken for tiden anvender for kreditter af denne type. Banken har oplyst, at den som et led i rentefastsættelsen har gennemgået mine forhold og behov, hvad angår løbetid, afdragsprofil og låneformål. Ved fastsættelsen af rentesatsen har banken lagt særlig vægt på
• størrelsen og omfanget af indlån i banken
• pensionsmidler/pensionsaftaler i banken og andre af koncernens selskaber
• lån og kreditter i banken
• beholdning af værdipapirer i depot i banken
• eventuelle øvrige forretningsforbindelser med og tilknytning til banken
• indkomst- og formueforhold
• eventuel sikkerhedsstillelse
…
Ændringer
Renten vil blive ændret efter bankens til enhver tid gældende satser for kreditter af denne type. Banken kan dog også ændre renten, hvis der ændres væsentligt i det grundlag, mine individuelle rentevilkår blev fastsat på.
I Del 3 Almindelige forretningsbetingelser – forbrugere, står der mere om, hvordan banken kan ændre renten.
Kontoudskrift
Banken sender en kontoudskrift efter hver rentetilskrivning på kontoen, hvis der ikke er aftalt andet. Hvis det ønskes, kan banken sende flere kontoudskrifter mod betaling.
…
Del 3 Almindelige forretningsbetingelser – forbrugere …
6 Rente …
II. Ændring af rentesatser …
…
B. Med en måneds varsel
Banken kan med en måneds varsel … sætte de variable rentesatser på udlån op, hvis
1. markedsmæssige forhold, herunder bl.a. konkurrencemæssige forhold i ind- og udland, giver grund til ændring for en eller flere kontotyper
2. banken - uden sammenhæng med udviklingen i det almindelige renteniveau - ønsker at ændre sin generelle rente- og prisfastsættelse af forretningsmæssige grunde. Det kan f.eks. være af indtjeningsmæssige årsager eller for at udnytte sine ressourcer eller kapacitet på en mere hensigtsmæssig måde. …
…
8. Meddelelse om rente- og gebyrændringer
Banken annoncerer i dagspressen eller sender et brev, hvis vi ændrer vores rentesatser og gebyrer. Samtidig oplyser vi, hvad årsagen er - eventuelt ved at henvise til et af de ovenstående punkter i punkt 6. II. (Ændring af rentesatser) eller 7. III. (Ændring af gebyr).
Den nye rentesats vil også stå på den første kontoudskrift eller kontoopgørelse, du får efter ændringen. …
…”
Fra begyndelsen af 2006 skete der løbende renteforhøjelser på boligkreditten.
Ved et brev af 25. juli 2012 til klageren meddelte banken, at renten på lån og kreditter ville stige med 0,50 %-point pr. den 15. august 2012. Renteforhøjelsen, der forinden var annonceret i dagspressen den 29. juni 2012, skete af forretningsmæssige grunde. Rentesatsen på klagerens boligkredit ville herefter udgøre 10,35 % om året. Af brevet fremgik endvidere blandt andet:
”…
Baggrunden for renteforhøjelsen er den fortsat svage danske økonomi og stigende omkostninger som følge af nye regler i banksektoren. Den økonomiske udvikling giver samtidig større risiko for tab på udlån, og renteforhøjelsen er med til at skabe en bedre balance mellem omkostninger, risiko og forretningsomfang.
…”
Klageren gjorde indsigelse imod størrelsen af rentesatsen på kreditten. Banken har oplyst, at den på baggrund af kundeforholdet imødekom klageren og nedsatte den variable rentesats på kreditten til 5,5 % om året med virkning fra den 29. november 2012.
I et brev af 3. februar 2013 til banken anmodede klageren om en rentekompensation på cirka 54.000 kr., idet hun ønskede, at banken accepterede, at kreditten, som havde en (negativ) saldo på cirka 114.000 kr. blev indfriet ved hendes betaling af 60.000 kr. Ved brev af 14. februar 2013 afslog banken anmodningen.
Ved et brev dateret den 18. august 2013, som klageren har oplyst blev færdiggjort den 11. november 2013, til banken anmodede klageren om blandt andet ”En acceptabel løsning på mit boliglån” og ”Udskrift af samtlige kontoudtog i perioden december 2001 - januar 2006”.
I en besked af 8. december 2013 til klageren anførte banken blandt andet:
”…
Du er selvfølgelig velkommen til, at modtage kontoudtog.
Jeg kan oplyse dig, at det drejer sig om ca. 120 kontoudtog, som vi tidligere har sendt til dig.
Vi beregner 25 kr. pr. udtog – alternativt en timebetaling på 700 kr. for arbejdet.
Hvis du kunne være mere konkret med hvilke oplysninger du søger i kontoudtogene, kunne jeg måske finde dette.
…”
Ved brev af 10. oktober 2016 rykkede banken klageren for inddækning af et overtræk på 1.389,87 kr. på boligkreditten. Ved brev af 6. januar 2017, hvor overtrækket var steget til 2.567,41 kr. rykkede banken klageren på ny. Efter yderligere et rykkerbrev den 24. januar 2017 opsagde banken ved brev af 22. februar 2017 til klageren boligkreditten til fuldt indfrielse inden for 14 dage.
Den 24. april 2017 indgav klageren en klage over Danske Bank til Ankenævnet. Banken har under sagsforberedelsen imødekommet et klagepunkt om at sende kontoudskrifter til klageren uden at opkræve gebyr herfor.
På et ikke oplyst tidspunkt overførte klageren sit indlånsengagement i Danske Bank til et andet pengeinstitut og afmeldte i den forbindelse sine betalingsaftaler med banken.
Den 19. maj 2017 sendte banken en advisering til klageren om en MasterCard betaling på 549 kr., som ville blive gennemført den 1. juni 2017. På et ikke oplyst tidspunkt anførte klageren på dokumentet, at hun ikke kunne godkende betalingen, og at banken skulle lukke kontoen.
Den 1. juni 2017 blev der på klagerens Danske Konto hævet 549 kr. til MasterCard. Efter hævningen udgjorde saldoen på kontoen -594,40 kr., idet der i forvejen var en negativ saldo på 45,40 kr. Ved et brev af 14. juni 2017 til klageren oplyste banken, at der året før var blevet gennemført en MasterCard betaling på samme beløb og til samme betalingsmodtager, og at kortet nu var spærret. Banken informerede endvidere om fremgangsmåden for indsigelse, hvis der var posteringer, som klageren ikke kunne anerkende. Banken har oplyst, at den ikke har modtaget en sådan indsigelse fra klageren.
Den 30. juni 2017 blev der hævet Kundepakke gebyr på i alt 90 kr. for april, maj og juni 2017 på klagerens Danske Konto.
Parternes påstande
Klageren har nedlagt påstand om, at Danske Bank skal yde en rentekompensation.
Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at renteforhøjelserne på boligkreditten var urimelige, og at banken bør yde en rentekompensation for perioden fra første renteforhøjelse i 2006 til 2012, hvor renten blev nedsat. Rentenedsættelsen i 2012 tyder på, at banken erkendte, at rentesatsen var for høj.
Hun troede, at renten på boligkreditten ville blive reguleret i takt med den almindelige renteudvikling. I hele kredittens løbetid har det generelle renteniveau været nedadgående med historisk lav rente. Hun antog naturligvis, at dette også gjaldt hendes boligkredit. Siden 2006 har hun henvendt sig til banken adskillige gange om renten.
Hun har tidligere afbetalt på kreditten med større beløb, men dette har kun ansporet banken til at fortsætte den høje rentetilskrivning.
Rentetilskrivningen på kreditten udgør i alt cirka 90.000 kr., hvilket er urimeligt meget for et lån på 150.000 kr.
Banken burde have informeret hende om, at renten på boligkreditten ikke faldt i takt med renten på andre låntyper, og samtidig have rådgivet hende om at omlægge kreditten.
Banken har ydet dårlig service. Banken har været afvisende over for hendes henvendelser, hendes betalingskort er blevet spærret, selvom der var tilstrækkelige midler på hendes konto, og banken har i perioder nægtet at sende kontoudtog.
Det af banken anførte, at hun ikke ønskede et møde i afdelingen, bestrides. Tværtimod har hun adskillige gange forgæves spurgt efter filialdirektøren.
Hendes klage til bankens centrale klageafdeling er ikke blevet behandlet. Bankens klageafdeling foretager tilsyneladende ikke klagesagsbehandling men videresender blot modtagne klager til lokalafdelingerne.
Hun har set sig nødsaget til at flytte sine bankforretninger til et andet pengeinstitut. Banken slettede ikke hendes betalinger som aftalt, og hun blev derved påført et tab på 594,40 kr. Yderligere opkrævede banken et ekspeditionsgebyr på 90 kr.
Danske Bank har anført, at renteændringerne på klagerens boligkredit blev varslet og gennemført på de aftalte vilkår.
Klageren har ved kreditaftalen indgået en aftale med banken om en variabelt forrentet boligkredit. Vilkårene for bankens muligheder for renteændringer fremgik af kreditaftalen.
Renten på klagerens boligkredit blev løbende ændret i takt med bankens prisændringer for boligkreditter. Banken informerede om kommende renteændringer pr. brev eller ved indrykning af annonce i dagspressen. Renteændringerne fandt sted med henvisning til bankens Almindelige forretningsbetingelser – forbruger.
Banken har ikke handlet ansvarspådragende, og banken er ikke forpligtet til at yde klageren en rentekompensation.
Klageren gjorde først indsigelse mod rentesatsen på kreditten i efteråret 2012, hvor banken imødekom klageren og nedsatte rentesatsen pr. den 29. november 2012 med virkning for fremtiden.
Klageren har som følge af passivitet fortabt muligheden for at gøre indsigelse mod de renteændringer, som fandt sted før den 29. november 2012.
Der er under alle omstændigheder indtrådt forældelse med hensyn til klagerens mulighed for at gøre indsigelse mod de renteændringer, som fandt sted tidligere end tre år før klagerens henvendelse i 2012.
På baggrund af klagen til banken i 2013 blev klageren tilbudt et møde i den kontoførende afdeling, hvilket klageren ikke ønskede.
Banken har gentagne gange forgæves opfordret klageren til at komme til møde i afdelingen med henblik på at rådgive om mulighederne vedrørende engagementet.
Spærringen af klagerens dankort blev løst, da dette beroede på en misforståelse med hensyn til beløbsgrænsen pr. løbende måned/dag.
Banken har løbende sendt kontoudskrifter til klageren for samtlige hendes konti. Kontoudskrifterne blev oprindeligt sendt pr. brev. Fra slutningen af 2010 blev kontoudskrifterne sendt elektronisk til netbank.
Hævningen på 549 kr. vedrørte et MasterCard køb og således ikke en betalingsserviceaftale. Banken har derfor ikke kunnet slette betalingen.
Gebyret på 90 kr. for Kundepakke Danske Hverdag+ fremgår af bankens prisliste.
Ankenævnets bemærkninger
Den 10. november 2005 underskrev klageren en kreditkontrakt med Danske Bank om en boligkredit på 150.000 kr. Renten var variabel for tiden 5,25 %
Fra 2006 steg renten løbende, senest den 15. august 2012 hvor renten steg fra 9,85 % til 10,35 %.
Pr. den 29. november 2012 nedsatte banken renten på boligkreditten til en variabel rente på 5,5 % om året.
Tre medlemmer – John Mosegaard, Anders Holkmann Olsen og Astrid Thomas –udtaler:
Vi finder, at det må lægges til grund, at banken havde hjemmel i kreditaftalen til rentestigningerne. Vi lægger endvidere som anført af banken til grund, at rentestigningerne var generelle for boligkreditter i banken.
Rentestigningerne kan ikke tilsidesættes som urimelige.
Efter det foreliggende finder vi, at det må lægges til grund, at klageren blev informeret om rentestigningerne på fyldestgørende måde, jf. nu kreditaftalelovens § 9, og at klageren løbende har fået tilsendt kontoudskrifter og årsopgørelser, hvoraf renter, rentesats, og restgæld er fremgået.
Vi har ikke taget stilling til bankens anbringender om passivitet og forældelse.
To medlemmer – Troels Hauer Holmberg og Anna Maria Schou Ringive – udtaler:
Allerede fordi klagerens eventuelle krav på en rentekompensation for perioden 2005-2012 nu er forældet, finder vi, at klageren ikke kan få medhold i sin påstand herom.
Alle medlemmer udtaler:
Ankenævnet finder ikke, at banken har pådraget sig et rådgivningsansvar ved at have undladt at rådgive klageren om at omlægge boligkreditten til et eventuelt muligt lavere forrentet produkt. Det bemærkes herved, at banken ikke var forpligtet til at tilbyde klageren en eventuel omlægning.
Det kan heller ikke lægges til grund, at banken på anden måde har pådraget sig et ansvar over for klageren.
Banken har under klagesagen imødekommet et klagepunkt ved at sende kontoudskrifter til klageren uden at opkræve gebyr herfor.
Ankenævnet kan ikke pålægge banken at acceptere en akkord eller en bestemt afviklingsordning.
Klageren får herefter ikke medhold i klagen.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.
Klageren får klagegebyret tilbage.