Værdipapirer, køb, salg.
| Sagsnummer: | 291/1990 |
| Dato: | 13-12-1990 |
| Ankenævn: | Frank Poulsen, Niels Busk, Arnold Kjær Larsen, Jørn Ravn, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Værdipapirer - gearet/ lånefinansieret investering
|
| Ledetekst: | Værdipapirer, køb, salg. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Den 12. december 1985 oprettede indklagedes Hundige afdeling en kassekredit med et maksimum på 300.000 kr. med klageren. Til sikkerhed herfor håndpantsattes klagerens depot i afdelingen. Samme dag afgav klageren skriftlig ordre om køb af 100.000 kr. SDS invest Futura og 83.000 SDS invest B. Afregningen vedrørende disse papirer debiteredes kassekreditten, og værdipapirerne indlagdes i depotet.
Af en fondsnota til klageren af 13. december 1985 fremgår, at indklagede til klageren med valør 18. december 1985 solgte 100.000 SDS invest Futura. Ved nota dateret 18. december 1985, og som angav at være "Rettelse til salg til Dem", meddelte afdelingen klageren, at samme beløb var solgt til klageren, og at dispossitionerne ifølge den tidligere nota var annulleret.
Af en depotbeholdningsoversigt pr. 30. december 1985 fremgår, at klagerens depot indeholdt 83.000 SDS invest B og 200.000 SDS invest Futura. Af et bevægelsesblad fremgår det tillige, at der samme dag blev udtaget 100.000 SDS Futura og 55.000 SDS invest B, hvorefter depotet indeholdt 28.000 SDS invest B og 100.000 SDS invest Futura.
Den 7. februar 1986 købtes 55.000 SDS invest B, som blev indlagt i depotet.
Ved nota af 22. maj 1987 meddelte indklagedes fondsafdeling klageren, at man ved en beklagelig fejl den 8. april 1987 havde krediteret klagerens konto for for meget udbytte af SDS invest Futura ialt 3.150 kr. Ved nota af 21. december 1987 tilbageførtes beløbet 3.150 kr., idet indklagede henviste til, at der den 22. maj 1987 var sket en fejl.
Den 28. december 1987 realiseredes 100.000 SDS invest Futura og 83.000 SDS invest B efter skriftlig ordre af 23. december 1987 fra klageren. Provenuet heraf kreditteredes klagerens kassekredit, hvorefter denne den 4. januar 1988 blev nedskrevet til 200.000 kr. Det var i kassekreditkontrakten anført, at kreditten skulle nedbringes med en kvartalsvis ydelse på 5.000 kr. første gang den 1. april 1988.
Ved skrivelse af 20. december 1988 meddelte afdelingen klageren, at kassekreditten var i overtræk med 14.248 kr., hvorfor indklagede havde tilbageført 3 PBS overførsler på henholdsvis 8.190,36 og 2 x 3.075, hvorefter overtrækket var udlignet. Det meddeltes samtidigt klageren, at han herefter selv måtte besørge betalingen af omhandlede regninger.
Ved skrivelse af 23. december 1988 anmodede Ide-Banken afdelingen om at overføre klagerens opsparingskonto, checkkonto, kassekredit og depot i afdelingen. Den 27. december 1988 indfriedede Ide-Banken indklagedes tilgodehavende hos klageren på i alt 183.312,17 kr. Samme dag indgik klagerens løn på i alt 15.945,23 kr. til indklagedes Hundige afdeling. Beløbet overførtes til en fejlkonto, hvorfra det overførtes til Ide-Banken den 13. januar 1989.
Ved skrivelse af 12. januar 1989 fremsendte indklagedes afdeling en trækseddel vedrørende klagerens konto i Ide-Banken til Ide-banken. Indklagede anførte i denne skrivelse, at 6 PBS betalinger ialt 22.774,50 kr. var debiteret klagerens opgjorte kassekredit hos indklagede. Beløbet var herefter fratrukket 8.190,36 kr., hvilket beløb indklagede havde fået retur, idet beløbet udgjorde en termin pr. 11. december 1988, som var betalt to gange. Slutbeløbet 14.584,14 kr. blev herefter trukket på Ide-Banken, og indklagede anmodede Ide-Banken om at trække alle PBS aftaler over til klagerens konto hos Ide-Banken.
Den 7. februar 1989 realiserede indklagede en SDS Jubilæums obligation nominelt 1.000 kr., som var indlagt i klagerens depot.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand, der må forståes således, at indklagede tilpligtes at anerkende, at hans depot den 18. december 1985 indeholdt 83.000 SDS invest B og den 31. december 1985 indeholdt 28.000 SDS invest B samt 100.000 SDS invest Futura, og at denne beholdning lægges til grund for endelig afregning mellem klageren og indklagede. Endvidere bør indklagede tilpligtes at yde ham rentegodtgørelse bl.a. som følge af den sene overførsel af lønbeløbet for december 1988. Klageren har anmodet om mundtlig forhandling af sagen.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Til støtte for påstanden har klageren anført, at aftalen i 1985 om køb af værdipapirer foruden køb af 83.000 SDS invest B omfattede køb af 100.000 SDS invest Futura, og ikke som anført af indklagede 200.000 SDS invest Futura. Samtlige køb og salg i perioden 12. december 1985 til 21. december 1987, hvor klageren skriftligt anmodede indklagede om at afvikle samtlige værdipapirer, er indgået uden aftale med klageren, og afregningen vedrørende køb og salg af værdipapirer i den mellemliggende periode fremgår ikke af klagerens konto hos indklagede. Udbytte af SDS invest Futura, som var krediteret klagerens konto den 8. april 1987, debiteredes klagerens konto den 22. maj 1987, og blev påny krediteret klagerens konto den 21. december 1987 i forbindelse med, at han afgav salgsordre. Klageren finder, at dette er udtryk for, at han rent faktisk ikke har været ejer af papirerne i den mellemliggende periode.
Klageren finder, at den beholdning af papier i SDS invest Futura og SDS invest B, der fremgår af beholdningsoversigt pr. 31. december 1985, må lægges til grund for endelig afregning mellem ham og indklagede. Klageren anfører endvidere, at indklagede har påført ham et rentetab i forbindelse med, at indklagede har betalt de omhandlede PBS overførsler, efter at indklagede havde meddelt klageren, at man ikke ønskede at udføre betalingerne, og efter at klageren derfor havde indgået aftale med Ide-Banken om at besørge betalingen.
For så vidt angår klagerens løn, der indgik på kontoen den 27. december 1988, har denne været placeret på en fejlkonto hos indklagede frem til den 13. januar 1989 uden forrentning. Samtlige overførsler af konti til Ide-Banken fandt sted den 28. december 1988, hvorfor det burde have været muligt at overflytte lønnen i forbindelse hermed. For så vidt angår den af indklagede realiserede Jubilæums obligation på 1.000 kr., var der indgået aftale mellem indklagede og klageren om, at denne skulle realiseres omkring den 28. december 1988. På det tidspunkt, hvor obligationen rent faktisk blev realiseret - den 7. februar 1989 - var kursen væsentligt lavere end den 28. december 1988, hvorfor indklagede har påført klageren et kurstab.
Indklagede har anført, at indklagede og klageren i december 1985 indgik aftale om køb af henholdsvis nominelt 200.000 SDS invest Futura og nominelt 83.000 SDS invest B. Kursværdien af denne investering er i overensstemmelse med kassekredittens maksimum og formål, der var investering for lånet midler. Det forhold, at der ikke foreligger skriftlig købsordre på det fulde nominelle beløb skyldes, at dispositionerne i nogle tilfælde er sket på baggrund af telefoniske aftaler med klageren. Dispositionerne over de håndpantsatte værdipapirer er alene foretaget på klagerens foranledning, og de af klageren anførte bemærkninger vedrørende udbytte af SDS invest Futura må afvises, idet posteringen skyldtes en ekspeditionsfejl og ikke det forhold, at klageren ikke var ejer af værdipapirerne. Enhver handel med VP papirer udløser fondsnota fra indklagede og en VP meddelelse fra Værdipapircentralen, og indklagede finder det er bemærkelsesværdigt, at klageren først på nuværende tidspunkt har gjort indsigelse mod de fremsendte værdipapirmeddelelser notaer m.m. Samtlige handler er endvidere foregået over kassekreditten, hvilket fremgår af de af klageren fremlagte kontoudskrifter.
I forbindelse med overførslen af engagementet til Ide-Banken må det påhvile klageren at give meddelse til arbejdsgiveren vedrørende nyt kontonummer. Når der ingår et beløb til en udgået konto, må der påregnes en vis ekspeditionstid, forinden beløbet kan fremsendes til det nye pengeinstitut. Der krediteres i følge praksis ikke renter af beløbet i denne typisk korte periode, hvilket modsvares af, at der heller ikke debiteres renter vedrørende et eventuelt PBS træk eller lignende. Med hensyn til PBS betalingerne er det praksis i forbindelse med overførselsanmodning, at modtagende pengeinstitut overfører de stående PBS aftaler. Afdelingen kunne således først blive opmærksom på, at modtagende pengeinstitut ikke havde overført PBS aftalerne, da trækket skete i indklagedes afdeling. Afdelingen havde ikke grund til forinden at undersøge, om aftalerne var overført, da aftalen netop var, at modtagende pengeinstitut skulle sørge for overflytning af PBS aftaler. I overførselsanmodningen havde Ide-Banken anmodet om at få klagerens depot overført - herunder nominelt 1.000 kr. Jubilæums obligation. I følge aftalen med Ide-Banken blev obligationerne herefter solgt, og provenuet fremsendt til Ide-Banken ved check. Denne fremgangsmåde er sket i følge aftale med Ide-Banken, og det må formodes, at Ide-Banken har indhentet klagerens samtykke til eventuelle ændringer i forhold til den oprindelige overførselsanmodning.
Ankenævnets bemærkninger:
Indledningsvis bemærkes, at der ikke findes tilstrækkeligt grundlag for at imødekomme klagerens anmodning om mundtlig forhandling af sagen.
Således som sagen foreligger til afgørelse for Ankenævnet findes denne efter en samlet vurdering at være uegnet til behandling i Ankenævnet. Da det endvidere ikke kan antages, at grundlaget for en afgørelse i Ankenævnet kan søges oplyst bedre, afvises sagen herefter, jfr. Ankenævnets vedtægters § 7, stk. 1, hvorfor
Ankenævnet kan ikke behandle denne klage. Klagegebyret tilbagebetales klageren.