Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Tvist om pengeinstituts hæftelse for statspræmie efter dennes ophør.

Sagsnummer: 667/1994
Dato: 31-05-1995
Ankenævn: Peter Blok, Jørn Rytter Andersen, Ole Just, Niels Bolt Jørgensen, Lars Pedersen
Klageemne: Boligsparekontrakt - præmie
Ledetekst: Tvist om pengeinstituts hæftelse for statspræmie efter dennes ophør.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Den 25. juli 1989 oprettede klageren hos et pengeinstitut, med hvem indklagede senere er fusioneret, en boligsparekontrakt. Af kontrakten fremgår bl.a.:

"Oprettelse af konto.

1. Ved nærværende aftale oprettes mellem kontohaveren [indklagede] en boligsparekontrakt med henblik på tilvejebringelse eller forbedring af helårsbolig for kontohaveren.

........

Statens præmie.

3. Staten yder en præmie på 4% p.a. af den til enhver tid foretagne opsparing, når udbetaling finder sted til et af de i punkt 4a nævnte formål. Præmieberegningen ophører senest 10 år efter første indbetaling."

Den 3. maj 1993 overflyttede klageren boligsparekontrakten til Sparbank Vest.

Ved lov nr. 442 af 30. juni 1993 blev lov om boligsparekontrakter ændret, således at der alene af beløb opsparet indtil den 31. december 1993 beregnes en præmie på 4% p.a.

Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede "forpligtes til at erstatte mig 4%-tillægget til dags dato ca. kr. 5000 skattefrit grundet kontraktbrud (.....) ELLER, [indklagede] fortsat yder mig et 4% tillæg fra 1.1.1994 til beløbet i Sparbank Vest hæves til boligformål .....".

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Klageren har anført, at han med indklagede indgik en aftale om at indbetale mindst 1.200 kr. årligt i tre år, og dette har han overholdt. Til gengæld blev han lovet 4% i præmie uden andre forbehold, end at beløbet skulle bruges til boligformål. Bortfaldet af statens præmie er et kontraktbrud, som indklagede bør hæfte for. Han havde antagelig ikke indgået kontrakten, hvis han havde fået oplyst, at præmien kunne bortfalde.

Indklagede har anført, at med virkning fra 1. januar 1994 ændredes lovgrundlaget for boligsparekontrakter, således at der ikke efter denne dato optjenes præmie.

Ankenævnets bemærkninger:

I overensstemmelse med lov om boligsparekontrakter fremgår det af klagerens boligsparekontrakt, at den særlige præmie på 4% p.a. ydes af staten. Ved den ændring af loven, der gennemførtes ved lov nr. 442 af 30. juni 1993, blev det bestemt, at der alene ydes statspræmie af det beløb, der er opsparet den 31. december 1993, medens der ikke ydes statspræmie for tiden herefter. Ankenævnet finder ikke grundlag for at pålægge indklagede ansvar for denne ændring af lovgivningen, og klagerens påstand om, at indklagede skal betale præmie for tiden efter den 31. december 1993, kan derfor ikke tages til følge.

Som følge heraf

Den indgivne klage tages ikke til følge.