Fejlagtig rådgivning om mulighed for skattemæssigt fradrag i forbindelse med salg af aktier. Tab.
| Sagsnummer: | 421/1997 |
| Dato: | 29-01-1999 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Lisbeth Baastrup, Ole Just, Allan Pedersen, Bjarne Lau Pedersen |
| Klageemne: |
Værdipapirer - skatteforhold
|
| Ledetekst: | Fejlagtig rådgivning om mulighed for skattemæssigt fradrag i forbindelse med salg af aktier. Tab. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne sag vedrører spørgsmålet om og i givet fald i hvilket omfang klageren har lidt et erstatningsberettiget tab ved ikke som forventet skattemæssigt at kunne fradrage et realiseret kurstab på aktier i avancen på senere aktiesalg.
Sagens omstændigheder.
Klageren i denne sag ejer en større aktieportefølje, hvoraf en del er indlagt i depot hos indklagede.
Den 7. april 1995 solgte klageren en post aktier i henholdsvis ØK og Topdanmark. Aktierne var købt i 1989, og ved salget realiseredes et kurstab på henholdsvis 179.698 kr. og 52.511 kr., i alt 232.209 kr. Kurstabet blev realiseret i tillid til indklagedes oplysning om, at dette skattemæssigt kunne fradrages i kursavance, som klageren kunne opnå på en post amerikanske aktier, som han havde ejet i mere end 3 år.
I 1996 blev klageren bekendt med, at kurstabet ikke skattemæssigt kunne anvendes som forudsat. Indklagede havde overset, at grundlaget for den skattemæssige opgørelse af kurstabet var aktiernes værdi pr. den 19. maj 1993 og ikke pr. det oprindelige anskaffelsestidspunkt i 1989. Klagerens revisor beregnede i en skrivelse af 31. oktober 1996, at kurstabet på ØK-aktierne på 179.698 kr. og 21.612 kr. af kurstabet på Topdanmarkaktierne, i alt 201.310 kr. ikke kunne fremføres til modregning i fremtidige avancer. Af skrivelsen fremgår bl.a.:
"Da ovennævnte tab ikke kan fremføres til modregning, skal du betale skat af fremtidig aktieindkomst. Skatten vil i værste fald udgøre kr. 80.524, beregnet som 40% af kr. 201.310."
Af klagerens regnskaber fremgår, at han i 1996 og 1997 opnåede en skattepligtig avance ved salg af aktier efter 3 års ejertid på henholdsvis 43.195 kr. og 77.930 kr.
Parternes påstande.
Den 23. december 1997 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 80.524 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at baggrunden for salgene den 7. april 1995 var indklagedes oplysning om, at kurstabet kunne fradrages i avancen på andre aktier. Før det påtænkte salg af aktier med avance blev gennemført, erfarede han via sin revisor og skatteforvaltningen, at kurstabet ikke kunne fradrages som oplyst af indklagede, hvorfor han indrettede sine dispositioner herefter. Han realiserede aktieavance på henholdsvis 43.195 kr. og 77.930 kr. i 1996 og 1997, men afstod fra at realisere yderligere kursavance på grund af den manglende mulighed for kurstabsfradrag. Indklagede har pådraget sig ansvar for den fejlagtige rådgivning forud for salget den 7. april 1995, hvorved han led et tab, idet han ikke som forudsat kunne få skattemæssigt fradrag for kurstabet, jf. revisorens opgørelse af 31. oktober 1996.
Indklagede har anført, at det erkendes, at klageren forud for salgene den 7. april 1995 modtog fejlagtig rådgivning om muligheden for at fradrage realiseret kursgevinst i realiseret kurstab. Det er ikke dokumenteret, at klageren har lidt et økonomisk tab som følge af den fejlagtige rådgivning, hvorfor det afvises at yde erstatning.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
På grundlag af indklagedes rådgivning kunne klageren ved salget af ØK- og Topdanmarkaktierne den 7. april 1995 berettiget forvente, at kurstabet ved salgene skattemæssigt fuldt ud kunne fradrages i avance ved påtænkte efterfølgende aktiesalg.
Det må lægges til grund, at klagerens beslutning om salg den 7. april 1995 skete i tillid til, at indklagedes rådgivning om de skattemæssige konsekvenser heraf var korrekt. Under henvisning til at klageren har undladt at gøre gældende, at han ikke ville have solgt aktierne, såfremt indklagede havde ydet korrekt rådgivning, finder Ankenævnet ikke grundlag for at pålægge indklagede ansvar i forbindelse med disse salg.
På tidspunkterne for realiseringen af kursavancerne på henholdsvis 43.195 kr. i 1996 og 77.930 kr. i 1997 var klageren bekendt med, at kurstabet ved handlerne den 7. april 1995 ikke skattemæssigt kunne fradrages heri som forudsat. Ankenævnet finder derfor ikke, at indklagede har pådraget sig ansvar for så vidt angår disse dispositioner.
Det forhold, at klageren blev skuffet i sine forventninger om at opnå en gevinst ved skattemæssigt fuldt ud at kunne fradrage kurstabet på ØK- og Topdanmarkaktierne i senere avancer findes ikke i sig selv at kunne danne grundlag for et erstatningskrav mod indklagede, jf. herved Højesterets dom refereret i UfR.1996.200. Herved bemærkes, at indklagede ikke kan anses at have tilsikret klageren, at fradrag kunne opnås.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.