Afgørelse

Indsigelse mod stiftelse af lån til indskud i virksomhed tilhørende tredjemand

Indledning

Denne sag vedrører klagerens indsigelser mod stiftelse af lån til indskud i virksomhed, der tilhørte tredjemand.

Sagens omstændigheder

I marts 2006 optog klageren et prioritetslån på 670.000 kr. i Nordea Bank, hvor han ikke i forvejen var kunde. Til sikkerhed for lånet fik banken pant i klagerens sommerhus, som den 25. februar 2006 af en lokal ejendomsmægler var blevet vurderet til 1,3 mio. kr. Af låneprovenuet blev 500.000 kr. overført til klagerens fætters, F’s, virksomhed, der var under opstart, og som var kunde i banken. Af bankens interne bevillingsindstilling for prioritetslånet fremgår blandt andet:

"…

Nyt engagement.

Der bevilges NOP tdkk 670 pant i sommerhus h.v. tdkk 1300.

[Klageren] er henvist gennem familie. Provenu anvendes til dels indfrielse af brf-kredit tdkk 100. og derudover ydkk 500 som investeres i "[F’s virksomhed]".

Løn tdkk 370 som tømrer, og med god orden i økonomien. Der overføres samtidig Sp og øvrige pensionsordn.

totaleng tdkk 670

blanko tdkk 0

indstilles til bev.

…"

Ved kreditkontrakt af 15. september 2006 ydede banken klageren en kredit med et maksimum på 100.000 kr.

Ved gældsbrev af 16. juli 2007 ydede banken klageren et forbrugslån på 202.525,25 kr.

Den 16. juli 2007 og den 23. juli 2007 overførte klageren henholdsvis 100.000 kr. og 200.000 kr. til virksomhedens konto i banken.

I januar 2008, hvor sommerhuset blev vurderet til 1.475.000 kr., skete der en delvis omlægning af klagerens lån og en forhøjelse af engagementet med 400.000 kr., der blev overført til virksomheden. Klageren underskrev i den forbindelse den 18. januar 2008 en erklæring vedrørende rådgivning om lån med sikkerhed i fast ejendom. Heraf fremgår blandt andet:

"…

Har kunden oplyst:

Erfaring med at optage lignende lån er: Stor

Husstandens økonomi:

Husstanden består af: 1 voksen, 0 børn

Husstandens årlige bruttoindtægt: 400.000 kr.

Husstandens månedlige rådighedsbeløb: 10000 kr.

Husstandens formue: 300.000 kr.

friværdi i sommerhus

I den forbindelse er indleveret følgende økonomiske bilag:

Seneste 3 måneders lønsedler

Seneste årsopgørelse fra Skat

…"

Efter det oplyste rådede banken på daværende tidspunkt klageren til at få etableret sikkerhed for sit engagement med virksomheden. Der blev på den baggrund etableret et ejerpantebrev på 400.000 kr. i virksomhedens faste ejendom, der to år tidligere var vurderet til 3,25 mio. kr. Ejerpantebrevet fik prioritet efter foranstående hæftelser for ca. 3,50 mio. kr.

Klagerens overførsler til virksomheden udgjorde herefter i alt 1,2 mio. kr. (500.000 kr. + 100.000 kr. + 200.000 kr. + 400.000 kr. = 1.200.000 kr.).

Efter det oplyste tilbød banken ved årsskiftet 2008/2009 klageren et yderligere lån på 150.000 kr. til indskud i virksomheden.

I marts 2009 indtrådte klageren som bestyrelsesformand i virksomheden.

I maj 2010 gik virksomheden konkurs.

I foråret 2012 afslog banken en anmodning fra klageren om akkordering af gælden.

Parternes påstande

Den 6. november 2012 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nordea Bank skal nedskrive hans gæld helt eller delvist.

Nordea Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at banken som følge af mangelfuld rådgivning og manglende åbenhed om sine egne interesser i låneoptagelserne bør nedskrive gælden helt eller delvist.

Stiftelsen af prioritetslånet i marts 2006 skete på bankens initiativ. Der blev ikke udarbejdet et budget eller en egentlig kreditvurdering som grundlag for hverken prioritetslånet eller de efterfølgende lån. Banken undlod endvidere at informere om sit engagement med virksomheden, og dermed bankens egen interesse i, at han optog lån til indskud i virksomheden.

Han har ikke særlig forstand på økonomi og handlede i tillid til, at banken varetog hans interesser, hvilket imidlertid reelt ikke var tilfældet. Banken burde have oplyst om sin dobbeltrolle, ligesom banken burde have advaret om risikoen ved overførslerne til virksomheden, for eksempel i tilfælde af virksomhedens konkurs. Banken havde et indgående kendskab til økonomien i virksomheden.

Banken tog først skridt til at rådgive om sikkerhedsstillelse i begyndelsen af 2008, hvor banken på forhånd havde sikret sit eget tilgodehavende.

Ved årsskiftet 2008/2009 var banken fuldt ud klar over virksomhedens økonomiske problemer. Uden at informere herom tilbød banken den 13. januar 2009 et yderligere lån på 150.000 kr. til indskud i virksomheden, hvilket han imidlertid afviste. Kort tid efter meddelte banken afslag på en anmodning fra ham om et kortfristet overtræk på 50.000 kr. til finansiering af et bilkøb, selvom hans økonomiske forhold var uændrede. Forløbet viser, at bankens tilbud om lån var betinget af, at pengene blev indskudt i virksomheden.

Virksomhedens gæld til ham blev ikke afviklet som forudsat. Han benyttede derfor en opstået mulighed for at indtræde som bestyrelsesformand i virksomheden. Herved fik han indsigt i, at banken havde en bestemmende indflydelse på, i hvilket omfang virksomheden skulle afdrage på sin gæld til ham.

Da han i foråret 2012 anmodede banken om en akkord, havde han i sin privatøkonomi et månedligt underskud på 4.000 kr. og kunne således ikke afdrage på gælden. Hans økonomi har ikke ændret sig nævneværdigt siden lånene blev optaget. Budgetberegninger og kreditvurderinger i forbindelse med låneoptagelserne ville således have vist, at lånene oversteg hans økonomiske formåen.

Forud for klagen til Ankenævnet har han gentagne gange henvendt sig til banken med indsigelser.

Nordea Bank har anført, at bankens finansiering af virksomheden var betinget af, at F skaffede kapital fra anden side. Banken fik oplyst, at klageren sammen med andre familiemedlemmer ville stille med en del af den nødvendige kapital.

Det var klagerens egen beslutning at deltage i finansieringen. Banken påtog sig ikke at yde rådgivning om klagerens indskud, og var ikke forpligtet hertil.

Klageren havde efter bankens opfattelse en tilstrækkelig indtægt, formue og friværdi i fast ejendom til at få bevilget lånene. Klageren havde ordnede formueforhold, men ikke tilstrækkelig likviditet til at foretage indskud i virksomheden.

Bevillingerne af lånene skete i overensstemmelse med bankens retningslinjer for kreditvurdering og var ikke uansvarlige. Der foreligger ikke et budget for klageren i forbindelse med lånene i 2006-2007. I forbindelse med de seneste lån i 2008 blev der udarbejdet sædvanligt rådgivningsskema, herunder med anførelse af klagerens rådighedsbeløb.

Banken var ikke bekendt med de nærmere vilkår for klagerens indskud i virksomheden. Banken opfordrede for god ordens skyld klageren til at formalisere indskuddene.

Klageren var fra første kontakt bekendt med, at banken deltog i finansieringen af virksomheden. Banken var underlagt sædvanlig tavshedspligt om engagementet. Det gælder også over for klageren.

Klageren har undladt at gøre indsigelser indtil efteråret 2012. I den mellemliggende periode har klageren ansøgt om yderligere lån til køb af bil og fast ejendom.

Klageren har ikke godtgjort forhold, der kan medføre, at klageren skal frigøres helt eller delvist fra sine lån.

Banken har ikke handlet erstatningspådragende eller på anden måde uredeligt i forbindelse med de krav, som blev stillet til virksomheden forud for konkursen.

Ankenævnets bemærkninger

Ankenævnet finder ikke, at klageren har godtgjort omstændigheder, der kan medføre, at det pålægges Nordea Bank at frigøre klageren for hæftelserne for de omhandlede lån, hverken helt eller delvist.

Ankenævnet finder, at det må lægges til grund, at klageren selv traf beslutning om at optage lånene med henblik på at indskyde hovedparten i virksomheden, der tilhørte F, og som var kunde i banken. Klageren er også nærmest til at bære risikoen for, at virksomheden ikke formåede at tilbagebetale indskuddene som forudsat.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen