Forrentning af forsikringssum. Aftale indgået af indklagede.
| Sagsnummer: | 311 /1993 |
| Dato: | 31-01-1994 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Jørn Rytter Andersen, Søren Geckler, Allan Pedersen, Jørn Ravn |
| Klageemne: |
Rente - øvrige spørgsmål
|
| Ledetekst: | Forrentning af forsikringssum. Aftale indgået af indklagede. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Den 30. juni 1989 nedbrændte klagerens ejendom. Til sikkerhed for klagerens og dennes ægtefælles boliglån på ca. 280.000 kr. ydet af indklagedes Skive filial var håndpantsat to ejerpantebreve på henholdsvis 100.000 kr. og 200.000 kr. med pant i ejendommen.
Mellem klageren og det forsikringsselskab, hvori ejendommen var forsikret, opstod der tvist om selskabets pligt til at udbetale huslejetabserstatning m.v. og om klagerens ret til kontanterstatning i stedet for genopbygning af den nedbrændte ejendom.
På begæring af en panthaver blev ejendommen bortsolgt på tvangsauktion den 9. oktober 1990, hvor indklagede overtog ejendommen for 625.000 kr.
Ved slutseddel af 10. januar 1992 solgte indklagede ejendommen. Salgssummen på 568.949,27 kr. berigtigedes ved, at køber overtog tre indestående kreditforeningslån på i alt 468.949,27 kr. og kontant betalte 100.000 kr. Af allonge til slutsedlen vedrørende særlige vilkår fremgår, at køber indtrådte i retten til at modtage brandskadeforsikringen fra forsikringsselskabet, og at handlen var betinget af, at der blev indgået aftale med forsikringsselskabet om frigivelse af brandskadesummen og vilkårene herfor.
Ved skrivelse af 11. marts 1992 til forsikringsselskabet foreslog indklagede som endelig løsning af sagen, at det beløb, som tilfaldt indklagede, efter at indklagede havde overtaget ejendommen på tvangsauktion, skulle fastsættes til 760.020 kr., som skulle forrentes med 10% p.a. fra 1. november 1989 - 1. maj 1990 og med p.a. fra 1. maj 1990 til betaling skete. De 760.020 kr. skulle anvendes til genopførelse af ejendommen, medens rentebeløbet skulle krediteres klagerens lån hos indklagede. Ejendommen solgtes herefter på vilkår, at køberen skulle modtage 760.020 kr. til genopførelse af ejendommen og i øvrigt i henhold til slutsedlen.
Den 9. april 1992 afsagde Ankenævnet for Forsikring kendelse i en af klageren indgivet klage. Ved kendelsen bestemtes bl.a., at klageren var berettiget til udbetaling af kontanterstatning beregnet med udgangspunkt i nyværdi og forrentet efter forsikringsaftalelovens § 24. Et af klageren fremsat krav om erstatning som følge af selskabets langsommelige sagsbehandling afviste Ankenævnet som bevisuegnet, idet det dog anførtes, at selskabets sagsbehandling måtte karakteriseres uhyre kritisabel.
Ved skrivelse af 24. maj 1992 til Ankenævnet for Forsikring meddelte forsikringsselskabet, at man ikke ønskede at følge kendelsen bortset fra en mindre udgift til etablering af et afløb til en campingvogn.
Den 28. oktober 1992 meddelte indklagede forsikringsselskabet, at man havde modtaget 139.170,35 kr., som udgjorde rentebeløb af brandsummen på 760.020 kr., og at dette var krediteret klagerens engagement i indklagedes Skive filial. Det fremgår af kontoudskrift over klagerens boliglån, at beløbet er krediteret kontoen den 30. oktober 1992. Ved skrivelse af 4. november 1992 anmodede forsikringsselskabets advokat indklagede om at bekræfte, at beløbet var blevet krediteret klagerens konto i forbindelse med selskabets betaling til indklagede og ikke først den 28. oktober 1992.
Henholdsvis den 9. november og den 24. november 1992 blev kontoen krediteret "renterefusion" på 8.979,48 kr. og 3.615,89 kr. af beløbet modtaget fra forsikringsselskabet.
Den 16. december 1992 rettede klageren henvendelse til afdelingen, idet han anførte, at han ikke anerkendte størrelsen af det samlede rentebeløb på 152.565,72 kr.
Under en af klageren mod forsikringsselskabet anlagt retssag blev der i marts 1993 indgået forlig om selskabets betaling af 400.000 kr. til fuld og endelig afgørelse af klagerens krav, herunder sagsomkostninger.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at godtgøre ham forskellem mellem renten efter forsikringsaftalelovens § 24 (diskontoen + 6%) og den modtagne rente af beløbet på 760.020 kr. og at kreditere beløbet på hans konto med valør den dag, da udbetalingen fra forsikringsselskabet fandt sted.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at indklagede har indgået en renteaftale med forsikringsselskabet, som stiller klageren dårligere end den i forsikringsaftaleloven fastsatte forrentning. Indklagede bør derfor nedskrive hans gæld med differencen mellem det rentebeløb, forsikringsselskabet i henhold til forsikringsaftaleloven var forpligtet til at udbetale til klageren, og det rentebeløb, der rent faktisk er udbetalt. Indklagede har endvidere ikke straks efter modtagelsen af rentebeløbet krediteret klagerens konto for beløbet, og indklagedes generelt langsommelige sagsbehandling har påført klageren et rentetab. Det imellem klageren og forsikringsselskabet indgåede forlig på 400.000 kr. vedrører ikke forrentningen af forsikringssummen.
Indklagede har anført, at det er korrekt, at den mellem indklagede og forsikringsselskabet indgåede renteaftale ikke var i overensstemmelse med forsikringsaftalelovens § 24. Det indgåede forlig mellem klageren og forsikringsselskabet må imidlertid antages at kompensere klageren herfor. Klagerens forsikringssag er på intet tidspunkt udsat eller forsinket af forhold, som relaterer sig til indklagede. Tvangsauktionen blev begæret af en kreditforening som følge af restancer, og indklagede overtog ejendommen som eneste bydende og måtte efter en lang periode sælge med et tab på ca. 20.000 kr., som ikke er debiteret klagerens konto. Indklagede har solgt ejendommen til bedst opnåelige pris og har benyttet klagerens advokat til videresalget, da denne havde kendskab til de atypiske forhold omkring ejendommen.
Ankenævnets bemærkninger:
Ankenævnet lægger til grund, at der ved indgåelsen i marts 1993 af forliget mellem klageren og forsikringsselskabet, hvorefter dette skulle betale klageren 400.000 kr. til fuld og endelig afgørelse, er taget hensyn til de af forsikringsselskabet i forbindelse med brandskaden tidligere betalte beløb, herunder det rentebeløb på 139.970,35 kr., som var blevet godskrevet klageren. Der findes herefter ikke at være grundlag for at pålægge indklagede at erstatte klageren et større rentebeløb end det, indklagede modtog fra forsikringsselskabet.
Det lægges endvidere til grund, at de "renterefusioner" på henholdsvis 8.979,48 kr. og 3.615,89 kr., som efterfølgende yderligere blev krediteret klagerens konto, stiller klageren, som om det fra forsikringsselskabet modtagne rentebeløb straks var blevet krediteret kontoen.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.