Afgørelse

Spørgsmål om bank var berettiget til at nedskrive klagerens kreditramme i forbindelse med indbetaling af provenu fra solgte værdipapirer, der lå til sikkerhed for klagerens engagement, og om opsigelse af engagementet var berettiget.

Indledning

Denne sag vedrører, om Lån Spar Bank var berettiget til at nedskrive klagerens kreditramme i forbindelse med indbetaling af provenu fra solgte værdipapirer, der lå til sikkerhed for klagerens engagement og om opsigelsen af engagementet var berettiget.

Sagens omstændigheder

Lån Spar Bank har oplyst, at klageren i juni 2010 havde følgende engagement i banken:

• konto nr. -420 med Lån Spar MasterCard (oprindeligt FDM konto),
• konto nr. -387 med LIC MasterCard,
• lønkonto nr. -567 med en tilknyttet kredit på oprindeligt 110.000 kr., der månedligt blev nedskrevet med 1.000 kr. - første gang den 31. marts 2010, og
• opsparingskonto nr. -583.

Til sikkerhed for sit engagement i banken havde klageren pantsat værdipapirerne i et åbent depot, der pr. 31. december 2009 havde en kursværdi på 63.320 kr. samt indeståendet på opsparingskontoen, der primo 2010 udgjorde mindre end 100 kr.

Det fremgår af klagerens ansøgninger om de to MasterCard, at de begge havde et kreditmaksimum på 30.000 kr., at betalinger skulle trækkes fra klagerens lønkonto og at banken var berettiget til at spærre kortene, hvis lønkontoen blev nedlagt.

For så vidt angår klagerens LIC MasterCard skulle hele saldoen betales hver måned og for så vidt angår klagerens Lån Spar MasterCard skulle 25 % af saldoen betales hver måned. Det fremgår dog af fremlagte kontoudtog, at der hver måned fra klagerens lønkonto (nr. -567) blev overført beløb svarende til 25 % af saldoen på de to MasterCard.

Den 1. juni 2010 blev der fra konto nr. -567 overført 4.799 kr. og 13.209 kr. til henholdsvis konto nr. -420 og -387, hvorefter saldoen på konto nr. -567 var 125.592 kr. (negativ).

Af bankens brev af 7. juni 2010 til klageren fremgår:

”…

Tak for dit brev af 6. juni 2010. Da der er tale om et sikkerhedsdepot, som ligger til sikkerhed for hele dit engagement, skal evt. salg fra depotet gå til nedskrivning af din kassekredits maksimum.

Hvis du stadig ønsker at sælge værdipapirer som nævnt i dit brev, skal vi bede dig kontakte os påny.

…”

Den 22. juni 2010 blev der overført et beløb på 21.962 kr. til konto nr. -567. Beløbet var provenu fra salg af klagerens værdipapirer. Saldoen var herefter 103.730 kr. (negativ).

Af bankens brev af 23. juni 2010 fremgår, at der ”desværre stadig er overtræk på” konto nr. -567. Beløbet på ca. 17.000 kr. skulle indbetales inden den 5. juli 2010. Klageren skulle betale 100 kr. i ekspeditionsgebyr og en forhøjet rente af overtrækket.

Ved brev af 5. juli 2010 opsagde banken klagerens engagement, idet banken gjorde gældende, at klageren ikke havde betalt et skyldigt beløb på 25.540,47 kr.

Den 8. juli 2010 blev der overført et beløb på 14.571,28 kr. til konto nr. -567. Beløbet var provenu fra salg af klagerens værdipapirer. Saldoen var herefter 96.394 kr. (negativ).

Den 19. juli 2010 sendte banken en ny opsigelse og opgjorde klagerens gæld til i alt 123.174,88 kr., hvoraf 96.294,19 kr. var den aktuelle debetsaldo på klagerens kassekredit nr. -567. Gælden skulle betales inden 10 dage.

Det fremgår af kontoudtog for konto nr. -387, at der den 1. juli 2010 blev trukket et gebyr for spærring af MasterCard på 200 kr., men at der på trods heraf i perioden 21. juli 2010 til 6. september 2010 blev foretaget tre kontanthævninger. Gælden på mastercardkontoen -387 blev overført til kredit -567.

I forlængelse af en e-mail korrespondance med klageren, hvor han blandt andet gjorde gældende, at salget af værdipapirer fra hans depot skulle have været anvendt til inddækning af overtræk på hans konti, samt gjorde indsigelse mod, at banken ikke ville spærre et MasterCard tilknyttet konto nr. -387, der var udstedt til en anden end ham selv, skrev banken den 21. september 2010 blandt andet følgende:

”…

Når der sælges fonds fra et sikkerhedsdepot, medgår provenuet til nedbringelse af det aktuelle træk på kreditten, men samtidig nedskrives kredittens maksimum. Når forbruget på MasterCard overskrider det nye nedskrevne maksimum, er der ikke dækning for forbruget og Lån Spar kan opsige MasterCard aftaler som misligholdte.

…

Det samlede træk på kreditten er i dag kr. 118.760,95. Saldoen er opsagt, jfr brevet af 5. juli 2010 og forfalden til betaling. I sikkerhedsdepotet henligger dd. 100 stk. Lån Spar vil give dig 8 dages varsel, før vi skrider til salg af disse.

Som meddelt dig i email af 10. september 2010 er det hensigten, at der udformes et gældsbrev lydende på hele gælden med vilkår om, at den nedbringes med kr. 2.850 månedligt.”

Banken sendte herefter sagen til inkasso hos ekstern advokat, som på baggrund af betalingspåkrav opnåede udeblivelsesdomme den 18. februar 2013 over klageren. Efter genoptagelse af udeblivelsesdommene, blev sagen den 4. april 2013 henvist til Ankenævnet.

Parternes påstande

Den 4. marts 2013 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet, der forstår påstanden således, at Lån Spar Bank skal genetablere klagerens konti pr. 7. juni 2010.

Lån Spar Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har blandt andet anført, at banken lukkede hans konti i juli 2010 uden at tage hensyn til det samlede engagement, der også bestod af en opsparing og på trods af, at der var aftalt en nedbringelse af engagementet.

Banken anførte ikke, hvortil det skyldige beløb kunne overføres med frigørende virkning.

Banken disponerede over hans opsparing fra Afghanistan ved, uden hans vidende at indsætte den på en konto, som ingen i banken har kunnet eller villet forklare ham den juridiske betydning af.

Lån Spar Bank har blandt andet anført, at klagerens konti nr. -420, nr. -387 og nr. -567 blev opsagt den 19. juli 2010 på grund af overtræk. Opsigelsen skete efter sædvanlig rykkerprocedure.

I henhold til opsigelsen skulle saldi være inddækkede den 29. juli 2010.

Banken aftalte med klageren, at saldi på de to MasterCard konti blev inddækket ved træk på klagerens lønkonto, hvorefter saldoen på denne konto blev inddækket ved overførsler fra klagerens opsparingskonto. Opsparingskontoen, der herefter havde en saldo på 0 kr., blev opsagt den 5. januar 2011.

Ankenævnets bemærkninger

Klageren havde et engagement hos Lån Spar Bank, der hovedsageligt bestod af en lønkonto med kredit, to MasterCard konti samt et værdipapirdepot, der var pantsat til sikkerhed for engagementet.

Det fremgår af den fremlagte korrespondance, at klageren den 6. juni 2010 bad om at få frigivet værdipapirer i sit depot, således at han ved et salg kunne inddække et opstået overtræk. Banken oplyste den 7. juni 2010, at eventuelt salgsprovenu skulle gå til nedskrivning af kredittens maksimum. Ankenævnet finder, at banken var berettiget til at stille dette krav, som betingelse for at frigive værdipapirdepotet.

Ankenævnet finder ikke grundlag for at tilsidesætte bankens opgørelse af klagerens gæld i opsigelsesbrevet af 19. juli 2010. Klagerens kredit var misligholdt og banken var som følge heraf berettiget til at opsige klagerens engagement. Ankenævnet finder dog, at banken i brevet tydeligt burde have anført den aktuelle kreditramme på kassekredit nr. -567 samt grundlaget for at opsige de to MasterCard konti. Dette kan imidlertid ikke føre til, at opsigelsen kan tilsidesættes.

Klageren får herefter ikke medhold i påstanden om, at banken skal retablere klagerens konti pr. 7. juni 2010.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.