Sikkerhedstillelse. Frigivelse. Nedskrivning af kassekredit.
| Sagsnummer: | 433/1989 |
| Dato: | 30-04-1990 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Bjørn Bogason, Per Overbeck, Niels Busk, Jørn Ravn |
| Klageemne: |
Pant - frigivelse
Kassekredit - nedskrivning af maksimum |
| Ledetekst: | Sikkerhedstillelse. Frigivelse. Nedskrivning af kassekredit. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
I forbindelse med overførsel af klagerens og hans ægtefælles engagement fra Bikuben til indklagedes Odense afdeling oprettedes den 17. juli 1987 en totalkonto med en maksimal trækningsret på 80.000 kr., som skulle afvikles med en månedlig ydelse på 1.325 kr. første gang den 1. september 1987. I aftalen var anført: "Afv. stilles i bero, når max er 50.000 kr. Der træffes ny aftale om afvikling senest 11.04.2021."
Endvidere etableredes et privatlån på 94.892,86 til indfrielse af klagerens boliglån i Bikuben. Lånet skulle afvikles med en månedlig ydelse på 1.280 kr. første gang den 1. januar 1989.
Klageren og hans ægtefælle håndpantsatte samtidig ved særskilt sikkerhedstillelsesdokument to ejerpantebreve på henholdsvis 100.000 kr. og 50.000 kr. til sikkerhed for enhver forpligtelse, som låntager ved egen medvirken har eller måtte få over for indklagede.
Den 26. oktober 1987 ydede afdelingen klageren og hans ægtefælle et lån på 57.072,16 kr., hvis provenue blev indskudt i en virksomhed, som ophørte efter ca. 4 måneder. Indklagede har endvidere den 11. maj 1988 etableret to lån til indfrielse af henholdsvis klagerens og hans ægtefælles kautionsforpligtelse vedrørende lån ydet til denne virksomhed.
Den 22. februar 1988 meddelte klageren og hans ægtefælle afdelingen transport i deres krav på overskydende skat på henholdsvis 51.752 kr. og 50.631 kr. til sikkerhed for enhver forpligtelse klageren og ægtefællen måtte have overfor indklagede.
Skattevæsenet udbetalte herefter den 9. juni 1988 102.383 kr. til afdelingen, som indsatte beløbet på totalkontoen og nedskrev dennes maksimum til 0 kr.
Klageren har anført, at afdelingen på et møde den 13. juni 1988 bevilligede ham en trækningsret på 20.000 kr., og at afdelingen i december 1988 kontaktede ham med henblik på omlægning af lånet for at undgå renteafgift. Han ønskede imidlertid ikke et sådant omlægningslån, men derimod en kassekredit med nedskrivning af trækningsret, hvilket afdelingen afslog.
Indklagede har heroverfor anført, at afdelingen ikke i juni 1988 bevilligede klageren og ægtefællen en kredit på 20.000 kr., men stiltiende accepterede dette træk indtil den 12. oktober 1989, hvor afdelingen rettede henvendelse til klageren. Indklagede anfører endvidere, at man den 29. december 1988 bevilgede klageren den ønskede kassekredit med nedskrivning af trækningsretten i stedet for et omlægningslån. Klageren ønskede dog ikke at benytte sig heraf.
Den 8. august 1989 rettede klageren henvendelse til indklagede og anmodede om at få de håndpantsatte ejerpantebreve udleveret mod indbetaling af restsaldoen på totalkontoen og privatlånet, hvilket indklagede afslog.
I forbindelse med at afdelingen i oktober 1989 anmodede klageren om at indfri totalkontoen, blev klageren opmærksom på, at indklagede havde forrentet beløbet med en overtræksrente på 22% p.a.
Klageren har herefter indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at udlevere de håndpantsatte ejerpantebreve mod indbetaling af restsaldoen på boliglånet og totalkontoen, at indklagede skal indrømme et kreditmaksimum på 50.000 kr. på totalkontoen og at indklagede tilpligtes at tilbageføre den overtræksrente, klageren er blevet debiteret på totalkontoen.
Indklagede, der under sagens forberedelse har tilbageført den debiterede overtræksrente påløbet totalkontoen i tiden efter 13. juni 1988, har over for de to førstnævnte påstande nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at totalkontoen har løbetid til år 2021, og at indklagede derfor ikke kan opsige kreditaftalen, hvis afviklingen til 50.000 kr. overholdes, og der foreligger hverken mundtlige eller skriftlige aftaler, hvorefter totalkontoens maksimum skulle nedskrives til 0.
På grund af indklagedes behandling af sagen har klageren ønsket at indfri kreditaftalen og privatlånet mod frigivelse af håndpantet, hvilket indklagede har nægtet.
Indklagede har til støtte for den nedlagte påstand gjort gældende, at det klart har været aftalt med klageren, at provenuet fra transporterne fra den overskydende skat skulle anvendes til nedbringelse af engagementet med klageren og klagerens ægtefælle, eftersom det blev aftalt, at provenuet skulle indfri totalkontoen. Da provenuet blev modtaget den 9. juni 1988, blev totalkontoens maksimum derfor nedskrevet til 0, hvilket blev meddelt klageren.
Som det fremgår af sikkerhedsstillelsesdokumentet, tjener håndpantet til sikkerhed for enhver forpligtelse, som låntager har eller måtte få overfor indklagede. Indklagede må derfor afvise at frigive sikkerhedsstillelsen, med mindre der samtidig sker indfrielse også af klagerens og ægtefællens øvrige engagement i banken, som består af de tre erhvervskreditter stiftet henholdsvis 26. oktober 1987 og 11. maj 1988.
Ankenævnets bemærkninger:
Det forhold, at klageren og hans ægtefælle havde indrømmet indklagede sikkerhed i deres krav på overskydende skat, bestyrker indklagedes opfattelse, hvorefter meningen var, at der efter beløbets indsættelse på totalkontoen skulle ske en nedskrivning af dettes maksimum til 0 kr., idet indklagede i modsat fald kunne have valgt at anvende beløbet til nedskrivning af andre lån. Når endvidere henses til, at der efterfølgende synes at være opnået enighed om et kreditmaksimum på 20.000 kr. på totalkontoen, findes der ikke at være grundlag for at tage klagerens påstand om fastholdelse af det oprindelige maksimum på 50.000 kr. til følge.
Da håndpantsætningen af ejerpantebrevene er sket til sikkerhed for enhver forpligtelse, som klageren eller hans ægtefælle til enhver tid måtte have påtaget sig over for indklagede, kan heller ikke påstanden om udlevering af ejerpantebrevene mod indfrielse alene af totalkontoen og privatlånet tages til følge.
Under hensyn til, at indklagede under sagen har taget bekræftende til genmæle over for påstanden vedrørende den beregnede overtræksrente, tilbagebetales klagegebyret.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages i det omfang, den foreligger til påkendelse, ikke til følge. Klagegebyret tilbagebetales klageren.