Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Provenue anvendt til ombygning af ejendom klageren ikke ejede.

Sagsnummer: 401/1992
Dato: 16-12-1992
Ankenævn: Frank Poulsen, Niels Busk, Peter Stig Hansen, Allan Pedersen, Lars Pedersen
Klageemne: Udlån - hæftelse
Ledetekst: Provenue anvendt til ombygning af ejendom klageren ikke ejede.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

I forbindelse med at klageren og hendes samlever i foråret 1990 ønskede at ombygge en ejendom købt i samleverens navn, ydede indklagede en byggekredit på 75.000 kr., som klageren og samleveren hæftede for som solidarisk hæftende debitorer, ligesom klageren indtrådte som debitor på et lån på 81.489,82 kr. ydet samleveren ved køb af ejendommen. I forbindelse med en forhøjelse af lånet på 36.149,07 kr. i januar 1992 blev restgælden på lånet og byggekreditten, efter hjemtagelse af et kreditforeningslån sammenlagt til ét lån på 115.000 kr., som klageren og samleveren hæftede for.

I foråret 1992 ophævede parterne samlivet, og i den forbindelse aftaltes det, at lånet på 115.000 kr. samt en saldo på 15.000 kr. på en budgetkonto blev delt. Den 27. marts 1992 underskrev klageren et gældsbrev, ifølge hvilket hun hæftede for 64.500 kr., der udgjorde klagerens del af det fælles engagement. Det var i gældsbrevet anført, at lånet skulle afvikles med en månedlig ydelse på 1.000 kr., første gang den 1. maj 1992.

Til sikkerhed for dette lån afgav den tidligere samlever samme dag selvskyldnerkautionserklæring.

Lånets månedlige ydelse på 1.000 kr. skulle overføres fra klagerens lønkonto i Sparekassen Nordjylland. Ved skrivelse af 25. maj 1992 til klageren meddelte indklagede, at ydelsen pr. 1. maj 1992 trods adskillige rykkere ikke var betalt. I forbindelse hermed havde indklagede rettet henvendelse til Sparekassen Nordjylland, som havde oplyst, at klageren havde standset den automatiske overførsel. Som følge heraf meddelte indklagede klageren, at såfremt ydelsen ikke var betalt inden 5 dage, ville lånet blive opsagt til fuld indfrielse og straks derefter overgivet til inkasso.

Efter at klageren havde protesteret over at hæfte for en del af lånet, har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at hun ikke hæfter for nogen del af lånet.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Klageren har anført, at provenuet af det lån, som klageren hæfter for, er anvendt til ombygning af den tidligere samlevers ejendom, og indklagede har alene ved at yde et tillægslån fået klageren til at hæfte for gæld, der oprindeligt er ydet den tidligere samlever. Klageren finder derfor, at lånet bør følge ejendommen, således at alene samleveren hæfter for lånet.

Indklagede har anført, at det forinden etableringen af byggekreditten blev gjort klart for såvel klageren som samleveren, at de begge skulle hæfte for byggekreditten og det efterfølgende banklån til afløsning af byggekreditten. I forbindelse med ophævelsen af samlivet var det begges ønske, at lånet samt budgetkontoen blev delt mellem parterne, og fordelingen af aktiver og gæld efter samlivets ophævelse må primært være et anliggende mellem klageren og samleveren. Denne fordeling måtte indklagede forvente, at der var taget stilling til på det tidspunkt, hvor debitorerne fremsatte ønske om deling af engagementet.

Ankenævnets bemærkninger:

Det findes ikke godtgjort, at der i forbindelse med underskrivelsen af gældsbrevet i januar 1992 har foreligget sådanne forhold, der kan begrunde, at klageren kan fritages for sin hæftelse i henhold til gældsbrevet.

Som følge heraf

Den indgivne klage tages ikke til følge.