Spørgsmål, om pengeinstitut var forpligtet til at nedsætte låneydelse ved modtagelse af ekstraordinært afdrag.
| Sagsnummer: | 436/1997 |
| Dato: | 04-06-1998 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Lisbeth Baastrup, Ole Just, Ole Reinholdt, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Udlån - ydelse
Udlån - løbetid |
| Ledetekst: | Spørgsmål, om pengeinstitut var forpligtet til at nedsætte låneydelse ved modtagelse af ekstraordinært afdrag. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | OF |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Ved gældsbrev af 30. april 1996 ydede indklagede et lån på 544.000 kr. til en af klageren personligt ejet virksomhed. Lånet blev ydet til afvikling af en af virksomhedens aktiviteter vedrørende bådudlejning. Til sikkerhed for lånet fik indklagede bl.a. sikkerhed i et ejerpantebrev på 324.588,73 kr. i klagerens ægtefælles ejendom. Af gældsbrevet fremgår bl.a.:
"De enkelte ydelser, disses antal og forfaldstid:
Det lånte beløb og påløbne renter i hele lånets løbetid tilbagebetales over 98 ydelser på kr. 8.600,00 og 1 ydelse (sidste ydelse) på 4.639,16, i alt 99 ydelser. Ydelserne forfalder til betaling ultimo i hver måned, første gang den 31.05.1996. Lånet løber til og den sidste ydelse forfalder den 31.07.2004 under forudsætning af, at rentesatsen for lånet ikke ændrer sig.
Ved renteændringer er [indklagede] berettiget, men ikke forpligtet til at vælge at ændre ydelsens størrelse, således at løbetiden fastholdes. Såfremt ydelsen ikke ændres ved renteændringer, vil lånets løbetid kunne blive forkortet eller forlænget i forhold til den aftalte løbetid.
Opsigelse
Debitor har ret til, når som helst og uden varsel, at opsige gældsbrevet.
For lånet gælder i øvrigt [indklagedes] "Almindelige betingelser for lån til erhvervskunder (ikke forbrugere)", som debitor har modtaget sammen med kopi af gældsbrevet, og som er en del af gældsbrevets vilkår."
Ydelsen blev senere forhøjet til 8.710 kr. månedligt.
Ved bl.a. hjemtagelse af tillægslån i ægtefællens ejendom blev der i sommeren og efteråret 1997 indbetalt ekstraordinært 324.588,73 kr. på lånet, hvorpå indklagede frigav ejerpantebrevet.
I en skrivelse af 22. september 1997 til klageren og ægtefællen meddelte indklagede bl.a., at man måtte "fastholde, at den månedlige ydelse på kr. 8.710,00 forsætter uændret".
Den 30. september 1997 fremsendte indklagede en automatisk udskrevet ydelsesændringsmeddelelse vedrørende lånet til klageren. Lånet er i meddelelsen anført som et "månedslån fast løbetid". Af meddelelsen fremgår bl.a.:
"For at overholde den aftalte afvikling af lånet har vi, med virkning fra den 30.10.97, ændret ydelsen på Deres lån
fra kr. 8.710,00 til kr. 3.370,00
De skal ikke foretage Dem noget, hvis der er truffet aftale om, at vi automatisk betaler ydelsen. Vi ændrer beløbet, og hæver det på kontoen første gang pr. ovennævnte dato."
Ved skrivelse af 24. november 1997 meddelte indklagede klageren, at meddelelsen om ydelsesnedsættelsen beroede på en fejl, og at lånets ydelse uændret var 8.710 kr. månedligt.
Den 2. december 1997 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at nedsætte lånets ydelse til 3.370 kr. pr. 30. oktober 1997.
Indklagede har nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært frifindelse.
Klageren har anført, at ydelsen løbende er blevet beregnet på baggrund af hovedstolen, rentesatsen og den i gældsbrevet anførte løbetid på 99 måneder. Lånet er således etableret og registreret som et månedslån med fast løbetid, hvilket er baggrunden for, at ydelsen automatisk blev nedsat efter betalingen af det ekstraordinære afdrag. På grund af den aftalte faste løbetid er indklagede forpligtet til at nedsætte ydelsen ved modtagelse af ekstraordinære afdrag. Endvidere er indklagede forpligtet af oplysningerne i ydelsesændringsmeddelelsen. Da hans personligt ejede virksomhed ophørte med at udleje både, blev en mellemfinansieringskredit, der var etableret til finansiering af bådudlejningen, omlagt til et almindeligt lån. Omlægningen var endvidere et led i tilrettelæggelsen af familiens samlede engagement med indklagede. Lånet indgår derfor reelt i et privat engagement og svarer helt til et privatlån, ligesom klagen ikke adskiller sig fra en klage vedrørende et privatkundeforhold. Ankenævnet er derfor kompetent til at behandle klagen.
Indklagede har til støtte for afvisningspåstanden anført, at lånet er et erhvervslån ydet til klagerens personligt ejede virksomhed. For lånet er vedtaget indklagedes almindelige betingelser for lån til erhvervskunder, som adskiller sig fra de almindelige betingelser for privatkunder. Til støtte for frifindelsespåstanden har indklagede anført, at nedsættelse af ydelsen løbende har været drøftet mellem klageren og indklagede. Da klagerens økonomi er meget stram, har indklagede fastholdt, at ydelsen på lånet ikke kunne nedsættes, hvilket også fremgår af indklagedes skrivelse til klageren af 22. september 1997. Klageren måtte derfor indse, at ydelsesændringsmeddelelsen af 30. september 1997 beroede på en fejl, hvorfor indklagede ikke er bundet heraf. Fremsendelsen af meddelelsen af 30. september 1997 beror på, at indklagedes edb-system automatisk udskriver en sådan, når der indbetales et ekstraordinært afdrag.
Ankenævnets bemærkninger:
3 medlemmer - Lars Lindencrone Petersen, Lisbeth Baastrup og Ole Just - udtaler:
Det omhandlede lån blev ydet klageren som et led i en generel omlægning af hans og hans ægtefælles engagement med indklagede, efter at den bådudlejningsvirksomhed, som klageren havde drevet, var blevet afviklet. Klageren har således ved optagelsen af lånet handlet uden for sit erhverv, og vi finder ikke grundlag for at afvise klagen som erhvervsmæssig. Det er i denne forbindelse uden betydning, at det af gældsbrevet fremgår, at indklagedes almindelige betingelser for lån til erhvervskunder er gældende for lånet.
Under hensyn til, at lånet ifølge gældsbrevet er ydet med en løbetid til 31. juli 2004, efter det oplyste af indklagede er oprettet som et lån med fast løbetid, og at klageren er tillagt ret til at indfri - og således også ekstraordinært nedbringe - lånet før forfaldstid, finder vi ikke, at indklagede efter modtagelsen af det ekstraordinære afdrag berettiget kunne afslå klagerens anmodning om en nedsat månedlig ydelse tilpasset den resterende løbetid. Herved bemærkes, at indklagede ikke er afskåret fra at ændre ydelsen ved eventuelle kommende renteændringer, således at løbetiden fastholdes, jf. gældsbrevets bestemmelse herom. Vi stemmer herefter for at tage klagen til følge som nedenfor bestemt.
2 medlemmer - Ole Reinholdt og Erik Sevaldsen - udtaler:
Vi er enige i, at der ikke er grundlag for at afvise klagen som erhvervsmæssig.
Vi finder imidlertid ikke, at klageren mod indklagedes protest er berettiget til forholdsmæssig ydelsesnedsættelse i forbindelse med erlæggelse af ekstraordinært afdrag.
Vi lægger vægt på, at en sådan retsfølge må have udtrykkelig støtte i lov, aftale eller almindelige retsgrundsætninger, hvilket ikke er tilfældet. Tværtimod følger det forudsætningsvist af kreditaftalelovens § 27, stk. 2 og 3 jf. § 26, at ydelsesreduktion forudsætter aftale.
Vi finder endvidere særlig anledning til at fremhæve, at klageren ikke i forbindelse med erlæggelsen af det ekstraordinære afdrag havde betinget sig ydelsesnedsættelse. Vi stemmer derfor for, at klagen ikke tages til følge.
Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet.
Som følge heraf