Afgørelse

Krav om afdragsfrihed i hele løbetiden på et 30-årigt lån. Spørgsmål om adgang til at forhøje renten i løbetiden.

Indledning

Sagen vedrører krav om afdragsfrihed i hele løbetiden på et 30-årigt lån og spørgsmål om adgang til at forhøje renten i løbetiden.

Sagens omstændigheder

I maj 2006 optog klageren og hans ægtefælle et Danske Prioritet lån (pantebrevslån) på 400.000 kr. mod pant i deres ejendom. Af pantebrevet fremgik bl.a. følgende om rente og afvikling:

”… Lånetype, rente og betalingsvilkår

Lånet er et stående lån (afdragsfrit) over 30 år. Lånet skal betales tilbage på én gang 30 år efter lånets udbetaling.

Kreditor kan dog til enhver tid, når pantebrevet har løbet i mindst 10 år, med 3 måneders skriftligt varsel kræve, at debitor begynder at betale pantebrevet tilbage som et annuitetslån med variabel rente og dermed variabel ydelse over en periode, der vil medføre, at pantebrevet vil være indfriet i sin helhed 30 år efter lånets udbetaling, og i øvrigt på vilkår som fastsat af kreditor.

Pantebrevet skal forrentes fra udbetalingsdagen med en variabel rente, der svarer til renten på indskudsbeviser (referencerente), som til enhver tid er fastsat af Danmarks til Nationalbank. Renten på indskudsbeviser er p.t. på 2,7500 procent om året. Her til kommer et rentetillæg på 1,300 procentpoint, der er fastsat af kreditor. Det giver i alt en rente på p.t. 4,0500 procent om året.

Rentetillægget er fast, indtil der er gået 10 år fra første termin. Herefter kan kreditor ændre rentetillægget op eller ned i overensstemmelse med kreditors til enhver tid værende ret til at ændre rente, jf. kreditors ”Almindelige forretningsbetingelser - forbrugere”. …

I pantebrevets løbetid betales alene renter, medmindre debitor begynder at betale pantebrevet tilbage. …”

Banken har oplyst, at den i et brev til klageren af 14. juni 2015 foreslog, at parterne holdt et møde til drøftelse af, hvad der skulle ske med lånet ved udløbet af afdragsfriheden medio april 2016, og at parterne i november 2015 aftalte, at banken skulle kontakte klageren i marts 2016.

Klageren har fremlagt rådighedsberegninger fra banken af 19. september 2014 og 12. november 2015. Af beregningen fra 2014 fremgik, at klagerens ”Øvrige udgifter og lån” pr. måned samt månedlige rådighedsbeløb i 2017 var beregnet til henholdsvis 21.849 kr. og 22.732 kr. Af beregningen fra 2015 fremgik, at klagerens ”Øvrige udgifter og lån” pr. måned samt månedlige rådighedsbeløb i 2016 var beregnet til henholdsvis 22.732 kr. og 16.851 kr.

I foråret og sommeren 2016 drøftede parterne lånet på møder og i korrespondance. På et møde den 17. marts 2016 meddelte banken, at den af forretningsmæssige årsager ønskede at opsige afdragsfriheden, og at den ville forhøje rentetillægget. Banken meddelte endvidere, at den ikke længere tilbød Danske Prioritet lån (pantebrevslån), men i stedet Danske Prioritet+ lån, der kunne fås med afdragsfrihed. I e-mail af 12. april 2016 tilbød banken klageren fem års afdragsfrihed og en rente på 2,75 % p.a. I e-mail af 29. april 2016 tilbød banken klageren et nyt Danske Prioritet+ lån med 10 års afdragsfrihed og en rente på for tiden 2,75 % p.a. Klageren rejste indsigelse mod, at lånet ikke kunne fortsætte uændret.

Ved e-mail af 4. maj 2016 spurgte banken klageren, om han ønskede en femårig forlængelse af den afdragsfri periode eller et nyt lån med 10 års afdragsfrihed. Banken meddelte endvidere, at den alene kunne tilbyde klageren en rente svarende til bankens mindste rente på produktet Danske Prioritet+ lån. Af en e-mail af 12. maj 2016 fra banken til klageren fremgik, at renten på lånet på daværende tidspunkt udgjorde 0,55 % p.a. Banken meddelte, at den fremtidige rente ville blive 2,75 % p.a. og nævnte, at et realkreditlån kunne være et alternativ, men at klageren i så fald ikke ville opnå den samme indlånsrente. Klageren rejste indsigelse mod, at lånet ikke kunne fortsætte uændret.

Den 1. juni 2016 meddelte banken, at lånet under hensyn til klageren indsigelser var ændret tilbage til et pantebrevslån med afdrag og en forhøjet rente på 2,65 % p.a. På et møde den 14. juni 2016 fortsatte parterne drøftelser om lånet. I en e-mail af samme dag meddelte banken, at renten (såvel udlåns- som indlånsrenten) på klagerens lån efter aftale med klageren ville blive forhøjet til 2,65 % p.a., og at lånet herefter ville fortsætte med afdrag. I en e-mail af samme dag gjorde klageren indsigelse mod dette.

Den 21. juni 2016 indgav klageren en klage til Ankenævnet.

Ved et brev til klageren af 23. juni 2016 meddelte banken, at rentetillægget på lånet med virkning fra den 30. september 2016 ville blive forhøjet med 2 procentpoint til 3,3 %, således at den årlige rente herefter udgjorde 2,65 %. Renteforhøjelsen var begrundet i forretningsmæssige grunde (omkostninger til finansiering og kapital på de internationale markeder), jf. bankens Almindelige forretningsbetingelser – forbrugere 6, II B. Banken bekræftede endvidere, at ”Som aftalt begynder I samtidig at afvikle gælden over 19 år og 10 måneder som et annuitetslån”.

Banken har fremlagt sine Almindelige forretningsbetingelser – forbrugere, gældende pr. 1. november 2015, hvori bankens adgang til at ændre rentesatser, herunder af forretningsmæssige årsager, er nærmere beskrevet.

Ved et brev til klageren af 14. oktober 2016 meddelte banken, at den kulancemæssigt havde genetableret lånet med afdragsfrihed samt indsat et af klageren betalt afdrag på klagerens konto samt refunderet et rentebeløb. Endvidere anførte banken:

”Vilkåret om, at vi med 3 måneder skriftlig varsel kan kræve, at der betales afdrag på lånet, og at vi kan sætte rentetillægget op eller ned i overensstemmelse med vores til enhver tid værende ret til at ændre rente, jf. vores Almindelige forretningsbetingelser – forbruger – gælder uændret. …”

Parternes påstande

Den 21. juni 2016 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet. Ankenævnet har forstået klagerens påstand således, at Danske Bank skal anerkende, at banken ikke i lånets løbetid er berettiget til at foretage en foretage en renteforhøjelse eller til at kræve, at han betaler afdrag på lånet.

Danske Bank har nedlagt påstand om afvisning, subsidiært frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har bl.a. anført, at lånet er uopsigeligt i 30 år. Banken har ikke adgang til at forhøje renten eller til at forlange, at han påbegynder afvikling af lånet. Han fik lavet lånet som et nedsparingslån. Lånet ligger indenfor 60 % af ejendommens værdi. Det fremgår ikke af de fremlagte økonomiberegninger, at han skulle afdrage på pantebrevslånet. Han var i god tro om, at lånet skulle løbe uden afdrag og renteforhøjelse.

Det må på baggrund af bankens brev af 14. oktober 2016 lægges til grund, at banken er enig i, at lånet kan fortsætte uændret uden afdrag og uden renteforhøjelse til lånets udløb. Da der er forløbet mere end 10 år af løbetiden, må vilkåret om tre måneders varsel anses for at være frafraldet af banken. Hvis banken er enig heri, kan sagen afsluttes.

Danske Bank har anført, at banken har genetableret lånet på de oprindelige vilkår. Banken har derfor imødekommet klageren. Det er uklart for banken, hvad klageren ønsker at opnå, idet klageren nu har fået det lån, som han oprindeligt havde. Sagen bør derfor afvises.

Banken har fortsat ret til at varsle f.eks. betaling af lånet, forudsat at dette sker med korrekt varsel. Det fremgår klart af pantebrevet, at banken, når lånet har løbet i mindst 10 år, til enhver tid kan kræve, at klageren begynder at tilbagebetale lånet som et annuitetslån med en variabel rente.

Banken har endvidere mulighed for at varsle generelle renteændringer overfor klageren i overensstemmelse med bankens Almindelige forretningsbetingelser – forbrugere.

Banken har ikke givet afkald på sin ret til at kræve afdrag eller forhøje renten i lånets løbetid.

Ankenævnets bemærkninger

Indledningsvis bemærkes, at Ankenævnet ikke finder, at klagen bør afvises.

I 2006 optog klageren og dennes ægtefælle H et 30-årigt afdragsfrit prioritetslån i Danske Bank. Lånet blev ved oprettelsen forrentet med en referencerente svarende til Nationalbankens indskudsbevisrente med et fast rentetillæg. Ifølge pantebrevet kunne banken efter mindst ti års løbetid ændre rentetillægget i overensstemmelse med bankens til enhver tid værende ret til at ændre renter, jf. bankens ”Almindelige forretningsbetingelser - forbrugere” samt med tre måneders skriftligt varsel kræve, at klageren og H begyndte at betale lånet tilbage.

Ved et brev til klageren af 23. juni 2016 meddelte banken, at rentetillægget på lånet med virkning fra den 30. september 2016 ville blive forhøjet med 2 procentpoint til 3,3 %, og at afviklingen af lånet samtidig skulle påbegyndes. Ved et brev til klageren af 14. oktober 2016 meddelte banken, at den kulancemæssigt havde genetableret lånet med afdragsfrihed, tilbageført et af klageren betalt afdrag på klagerens konto samt refunderet et rentebeløb.

Klagesagen angår herefter klagerens krav om, at banken skal anerkende at være uberettiget til i lånets løbetid at forhøje rentetillægget eller at kræve, at han og H betaler afdrag.

Det fremgik af pantebrevet for lånet, at banken efter mindst ti års løbetid med tre måneders skriftligt varsel til enhver tid kunne kræve, at klageren og H begyndte at betale lånet tilbage som et annuitetslån således, at lånet ville være indfriet i sin helhed 30 år efter lånets udbetaling. Ankenævnet finder ikke, at der er godtgjort omstændigheder, der kan medføre, at banken er afskåret fra at gøre vilkåret gældende. Ankenævnet finder heller ikke, at der er godtgjort omstændigheder, der kan medføre, at banken er afskåret fra at kræve renteforhøjelser i lånets løbetid.

Klageren får derfor ikke medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.

Klageren får klagegebyret tilbage.