Afgørelse

Beregning af låneomlægning. Anvendelse af provenu ved omlægning.

Klageren havde i sin ejendom et lån til det indklagede realkreditinstitut, et privat pantebrev samt et ejerpantebrev. Instituttet fik i april 1997 en låneansøgning fra en ejendomsmægler, som er autoriseret låneformidler for instituttet. Ifølge låneansøgningen ønskede klageren lån til indfrielse af realkreditlånet og det private pantebrev. Instituttet fremsendte i april 1997 lånetilbud til klageren, hvoraf det bl.a. fremgik, at det private pantebrev forudsattes indfriet til kurs 100. Ifølge en vedlagt provenuberegning forudsattes realkreditlånet samt det private pantebrev indfriet, mens ejerpantebrevet forudsattes at rykke for det nye lån. Tilbudet var endvidere vedlagt en omprioriteringsaftale, hvoraf det fremgik, at ejerpantebrev forudsattes at rykke. Ejendomsmægleren returnerede den 1. maj 1997 dels den af klageren underskrevne omprioriteringsaftale, på hvilken der ud for ejerpantebrevet var markeret "INDFRIES", dels en dokumentoversigt og en pantebrevsallonge, hvorpå det ligeledes var anført, at ejerpantebrevet skulle aflyses. Af en standardtekst på dokumentoversigten fremgik det, at der ville ske reberegning af provenuet, hvis det efter instituttets undersøgelser skulle vise sig, at indfrielseskursen var højere end det forudsatte. Omlægningslånet blev udbetalt i maj 1997. Efter indfrielse af realkreditlånet og det private pantebrev var der ikke penge nok til at indfri det lån, som ejerpantebrevet lå til sikkerhed for. Ejerpantebrevet måtte derfor i stedet rykke for det nye lån.

Klageren nedlagde ved Nævnet påstand om, at instituttet skulle yde hende en erstatning på det manglende beløb til indfrielsen. Instituttet påstod principalt frifindelse, subsidiært tabet opgjort anderledes.

Som sagen var oplyst, fandt Nævnet, at der på tydelig måde var gjort opmærksom på, at ejerpantebrevet forudsattes indfriet. Nævnet fandt endvidere, at det var ansvarspådragende for instituttet, at der ikke blev foretaget en reberegning af indfrielsesbeløbene ud fra de faktiske kurser, som det var forudsat i dokumentoversigten. Nævnet fandt imidlertid ikke, at klageren havde lidt et tab som følge af det manglende beløb til låneomlægningen, eller at instituttet ud fra garantisynspunkter eller lignende havde tilsikret, at det ydede lån kunne dække indfrielserne. Da der ikke var omstændigheder, der sandsynliggjorde, at låneomlægningen ikke ville være gennemført med et større lån end sket, hvis låneomlægningen havde været beregnet ud fra de faktiske indfrielsesbeløb, tilpligtede Nævnet instituttet at yde klageren et supplerende lån uden yderligere omkostninger for klageren. Som følge af den mangelfulde behandling af låneomlægningen tilpligtede Nævnet endvidere instituttet at tilbagebetale klageren samtlige opkrævede gebyrer i lånesagen.