Gammel gæld.
| Sagsnummer: | 246/1989 |
| Dato: | 16-02-1990 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Bjørn Bogason, Peter Møgelvang-Hansen, Lis Frisenette, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Kaution - stiftelse
|
| Ledetekst: | Gammel gæld. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Den 16. september 1985 underskrev klageren i Skovsgaard Bank, nu indklagede, en kautionserklæring på 95.000 kr. vedrørende et den 28. januar 1985 stiftet og udbetalt lån på 335.000 kr. Kautionserklæringen er afgivet i et særskilt dokument, af hvilket det sikrede låns kontonr., men ikke dets stiftelsesdato og hovedstol, fremgår. Således som kautionsdokumentet er udformet, må man få det indtryk, at der kautioneres for et lån på 95.000 kr. Foruden klageren kautionerede tillige en anden person for 30.000 kr. I forbindelse med lånets stiftelse havde debitors hustru kautioneret for det fulde lånebeløb.
De månedlige låneydelser, der androg 4.000 kr., blev ifølge aftale med debitor og hans hustru debiteret hustruens konto, som fungerede som lønkonto for begge ægtefæller.
Ved skrivelse af 26. oktober 1988 opsagde indklagede overfor kautionisterne lånet til fuld indfrielse den 15. november 1988, hvilken frist indklagede i skrivelse af 10. november 1988 forlængede til 1. december 1988.
I skrivelse af 6. december 1988 protesterede klageren ved sin advokat overfor indklagede over, at indklagede gjorde kautionsforpligtelsen gældende overfor ham.
Efter yderligere brevveksling mellem klageren og indklagede har indklagede den 26. april 1989 anlagt sag imod klageren ved retten i Fjerritslev, som på klagerens begæring har henvist sagen til Pengeinstitutankenævnet, jf. retsplejelovens § 361, stk. 1.
Klageren har overfor Ankenævnet nedlagt påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at kautionsforpligtelsen ikke kan gøres gældende overfor ham.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Til støtte for påstanden har klageren anført, at indklagede ikke i forbindelse med underskrivelsen af kautionsdokumentet orienterede ham om, at han kautionerede for et tidligere stiftet og udbetalt lån.
Derudover har klageren anført, at de månedlige ydelser på 4.000 kr. i hele lånets løbetid ikke er betalt af debitor, men af en kautionist (debitors hustru), idet ydelsen blev debiteret dennes lønkonto, og at ydelserne blev debiteret denne konto, uanset der ikke var dækning for beløbet. Lånet var derfor misligholdt allerede den 16. september 1985, da klageren underskrev kautionserklæringen, hvilket klageren efter det anførte heller ikke var bekendt med.
Indklagede har anført, at det er korrekt, at man i dansk ret har en formuedeling, der adskiller ægtefællernes aktiver i forhold til kreditorer og i forhold til skiftesituationen. Det er dog ikke usædvanligt, at ydelser betales af den anden ægtefælle eller trækkes på dennes konto i henhold til udtrykkelig eller stiltiende aftale ægtefællerne imellem. lånet var således ikke misligholdt på tidspunktet for indgåelsen af kautionsforpligtelsen, og afdelingen har gennem 1988 i samtale med debitor haft en tro på, at han selv kunne afvikle lånet, herunder overtræk på lønkontoen.
Indklagede har ikke bestridt, at klageren ikke i forbindelse med underskrivelsen af kautionsdokumentet blev gjort bekendt med og heller ikke på anden måde var klar over, at han påtog sig en kautionsforpligtelse for et tidligere stiftet lån.
Ankenævnets bemærkninger:
Ankenævnet finder, at en kautionist i almindelighed må kunne forudsætte, at provenuet af det kautionssikrede lån stilles til disposition for debitor i forbindelse med kautionserklæringens afgivelse, og at det derfor, såfremt kautionen skal stilles for en allerede eksisterende gæld, må påhvile pengeinstituttet forud at oplyse kautionisten herom.
Det af klageren den 16. september 1985 underskrevne kautionsdokument indeholder ingen oplysning om, at kautionen angik et lån, der var udbetalt allerede i januar 1985, og indklagede har ikke bestridt, at klageren heller ikke på anden måde fik oplysning herom eller var bekendt hermed.
Efter det anførte findes klageren herefter ikke at være bundet af den afgivne kautionserklæring.
Som følge heraf
Indklagede bør anerkende, at klagerens kautionserklæring af 16. september 1985 afgivet overfor Skovsgaard Bank, nu indklagede, ikke kan gøres gældende mod klageren. Klagegebyret tilbagebetales klageren.