Afgørelse

Spørgsmål angående salg af hjemtagne obligationer og sælgerpantebrev.

Ved slutseddel af 11. oktober 1992 solgte klageren sin ejendom til overtagelse pr. 1. januar 1993. I forbindelse med salget skulle der optages et obligationslån i Nykredit på 895.000 kr., ligesom klageren skulle modtage et sælgerpantebrev på 155.000 kr.; udbetalingen udgjorde 75.000 kr. Der skulle indfries to lån til Kreditforeningen Danmark med en samlet obligationsrestgæld på ca. 167.000 kr. samt et privat pantebrev med en restgæld på ca. 78.000 kr.; endvidere havde indklagede håndpant i to ejerpantebreve til sikkerhed for et lån med en restgæld på ca. 111.000 kr.

Omkring tidspunktet for slutsedlens underskrivelse kontaktede klageren telefonisk indklagede for bl.a. at få oplyst kursen på sælgerpantebrevet ved salg af dette. Indklagede oplyste kursen til 77. Ved skrivelse af 21. oktober 1992 bekræftede indklagede den oplyste kurs og foreslog, at klageren snarest muligt kom til møde vedrørende salget.

Ifølge indklagede afholdtes den 29. oktober 1992 et møde forud for klagerens afrejse til Berlin, hvor klageren pr. 1. november 1992 tiltrådte et nyt job. Ifølge indklagede aftaltes på mødet salg af sælgerpantebrevet til kurs 77, ligesom det aftaltes, at klagerens kassekredit med et maksimum på 50.000 kr. hos indklagede skulle nedbringes til 0 kr. i forbindelse med hjemtagelsen af ejerskiftelånet. Klageren bestrider at have deltaget i et sådant møde.

Ultimo december 1992 hjemtog indklagede obligationerne fra ejerskiftelånet. Den 12. og 13. januar 1993 solgte indklagede nominelt 537.000 kr. af de modtagne obligationer samt indfriede de to lån til Kreditforeningen Danmark. Den 18. januar 1993 indfriede indklagede det private pantebrev. Ekspeditionerne vedrørende indfrielserne konteredes over klagerens kassekredit; kredittens saldo var forud for indfrielserne og salget af obligationerne 19.755,31 kr. (negativ). Den 19. februar indfriedes klagerens lån til indklagede ved overførsel af 111.563,68 kr. fra kassekreditten.

Den 2. april 1993 afregnede indklagedes pantebrevsselskab salget af sælgerpantebrevet til indklagede; beløbet inklusive renter 119.718,59 kr. indsattes på klagerens kassekredit. Ved skrivelse af 7. april 1993 redegjorde indklagede for omprioriteringens forløb og afsluttede sagen. Af skrivelsen fremgik, at indklagedes hjemtagelsesgebyr på 2.500 kr. var nedsat til 1.550 kr. som følge af en rentegodtgørelse på 950 kr.

Der udspandt sig herefter en korrespondance mellem klageren og indklagede, hvor klageren gjorde gældende, at indklagede havde solgt et for stort antal obligationer; endvidere stillede klageren spørgsmål ved salget af sælgerpantebrevet. I skrivelse af 16. april 1993 anførte klageren vedrørende sælgerpantebrevet:

"Hvorfor er sælgerpantebrevet først solgt 7./4. 1993 til periodens dårligste kurs? Det kan jeg ikke acceptere, forslag til skadesløsholdelse udbedes."

I en skrivelse af 14. maj 1993 til indklagede anførte klageren bl.a.:

"Vedrørende salg af sælgerpantebrevet kan jeg kun opfatte det som en uartighed med baggrund i et brev af 21./10.92 uden underskrift at hævde, at jeg skulle have accepteret en kurs på 77. Det vil jeg gerne se dokumentation af min accept på."

I en skrivelse af 26. juli 1993 anførte klageren, at dokumentation for aftale om salg af pantebrevet til kurs 77 fortsat manglede. Klageren opgjorde sit tab til 2½ kurspoint eller 3.854,43 kr. I samme skrivelse anførte klageren, at det kun havde været nødvendigt at sælge nominelt 358.000 kr. obligationer, hvorfor han anmodede om en godtgørelse på 3,95 kurspoint af de for meget solgte nominelt 179.000 kr. obligationer, svarende til kursforskellen mellem den opnåede salgskurs på 92,55, og kursen den 2. april 1993, 96,50.

I skrivelse af 5. august 1993 meddelte indklagede, at man erkendte, at der var solgt nominelt 153.000 kr. obligationer for meget, idet man beregnede klagerens likviditetsbehov således:

Endvidere anførtes:

"Ved brug af Deres kursberegning giver det en difference på kr. 6.043,50. Hertil skal lægges den mistede rente af obligationsbeløbet kr. 2.945,25 fratrukket den allerede godtgjorte rente kr. 950,00 samt den automatisk tilskrevne rente på kontoen kr. 1.050,-.

Beløbet, der skal godtgøres, udgør ialt kr. 6.988,75 kr., hvilket er indsat på Deres [kassekredit].

Derimod må vi fastholde, at kurs 77 på pantebrevet er gældende ud fra den mundtlige aftale, vi indgik den 29.10.1992."

Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at stille ham, som om nom. 179.000 af de solgte obligationer samt sælgerpantebrevet var solgt til kurs pari. Klageren har opgjort det samlede tab til 48.796,26 kr., hvorfra fragår 6.043,50 kr. modtaget i august 1993.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Klageren har anført, at indklagedes påstand om den indgåede aftale om salg af sælgerpantebrevet er grundløs og udokumenteret. Han indhentede et tilbud fra den medvirkende ejendomsmægler, og til sammenligning anmodede han om tilbuddet fra indklagede. Dette er ikke udtryk for en salgsordre. Heller ikke den efterfølgende korrespondance dokumenterer, at der var tale om et salg. Han bestrider endvidere, at det var aftalt at nedbringe trækket på kassekreditten; tværtimod ville man ved at udnytte kreditten fuldt ud kunne undgå at sælge så mange obligationer som sket.

Indklagede har anført, at det var aftalt, at klagerens kassekredit skulle nedbringes til 0. På tidspunktet for salget af obligationerne var trækket på kassekreditten ca. 20.000 kr.; med tillæg af ca. 366.000 kr., som skulle anvendes til indfrielse af pantegælden (herunder lånet til indklagede), samt med fradrag af 31.000 kr., fra den kontante udbetaling, var likviditetsbehovet ca. 355.000 kr. Ved salg til kurs 92,55 krævedes, at der solgtes for nominelt ca. 384.000 kr. obligationer, og der er således solgt nominelt 153.000 kr. obligationer for meget. Herfor har klageren modtaget kompensation i form af beløbet på ialt 6.988,75 kr. Indfrielsen af den negative saldo på kassekreditten blev foretaget ud fra klagerens ønske om at minimere omkostningerne. Rentesatsen på kontoen på 15,03% p.a. skal sammenholdes med obligationernes pålydende rente på 9%. Med hensyn til sælgerpantebrevet aftaltes det på mødet den 29. oktober 1992 at afhænde det til kurs 77. Dette støttes også af klagerens breve af 14. maj og 26. juli 1993.

Ankenævnets bemærkninger:

Indklagede har som følge af, at man havde solgt en større del af klagerens obligationsbeholdning end nødvendigt, godtgjort klageren et beløb på 6.988,75 kr., og Ankenævnet finder ikke grundlag for at tilkende klageren yderligere kompensation vedrørende dette forhold.

I sin skrivelse af 16. april 1993 og flere efterfølgende skrivelser bestred klageren ikke, at der var indgået aftale om, at det i forbindelse med handelen modtagne sælgerpantebrev skulle sælges. På denne baggrund og efter det i øvrigt foreliggende, herunder indklagedes skrivelse af 21. oktober 1992, finder Ankenævnet det tilstrækkeligt godtgjort, at klageren havde accepteret salg af pantebrevet til kurs 77.

Som følge heraf

Den indgivne klage tages ikke til følge.