Pant, ophør, ret til dividende af gældsbrev.
| Sagsnummer: | 316 /1992 |
| Dato: | 08-12-1992 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Jørn Rytter Andersen, Niels Bolt Jørgensen, Jørn Ravn |
| Klageemne: |
Pant - afkast af pantet
|
| Ledetekst: | Pant, ophør, ret til dividende af gældsbrev. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
I 1988 overdrog klageren en isenkramforretning til sin søn. Til sikkerhed for sønnens og svigerdatterens engagement med indklagedes Sæby afdeling havde disse håndpantsat bl.a. tre ejerpantebreve på henholdsvis 200.000 kr., 100.000 kr. og 21.000 kr. med pant i deres private bolig.
Ved pantsætningserklæring af 13. april 1988 håndpantsatte klageren til sikkerhed for sønnens og svigerdatterens engagement med indklagede et gældsbrev på 250.000 kr. udstedt af sønnen og svigerdatteren til klageren. I håndpantsætningserklæringen var anført:
"Deponeringen er foreløbig gældende indtil den 1. januar 1990, hvorefter den fortsatte deponering af gældsbrevet tages op til fornyet overvejelse."
Den 17. juni 1988 forhøjedes en kassekredit, som klageren havde i afdelingen, fra 200.000 kr. til 300.000 kr. Det var i kreditkontrakten anført:
"Kreditten er foreløbig gældende indtil videre, idet det samtidig er aftalt, at kreditten nedbringes henholdsvis ved salg af [en fast ejendom] til min søn [....] på ca. 170.000 kr., hvilket beløb indgår på nærværende kredit. Det er samtidig aftalt, at nærværende kredit indfries fuldt ud, når min søn [....] har frasolgt sin ejendom [sønnens privatbolig]. Forhøjelsen sker iøvrigt på samtlige kreditkontraktens anførte vilkår og bestemmelser."
Ved skrivelse af 1. februar 1990 til klageren rykkede indklagede for et overtræk på 44.992,17 kr. på kassekreditten. Den 26. april 1990 rykkede indklagede klageren for indbetaling af et overtræk på 50.783,34 kr. I begge skrivelser henvises til, at kreditten - bortset fra overtræk - skal indfries i forbindelse med salget af klagerens søns privatbolig.
Den 21. maj 1990 anmeldte sønnen og svigerdatteren betalingsstandsning til skifteretten i Sæby. I forbindelse hermed blev udarbejdet en akkordstatus med henblik på frivillig akkord.
Ved skrivelser af 18. juni 1990 opgjorde indklagede engagementerne til brug for den advokat, der behandlede betalingsstandsningsboet. I skrivelserne er det af klageren deponerede gældsbrev på 250.000 kr. anført som sikkerhed.
I forbindelse med, at klageren ønskede at købe sønnens og svigerdatterens privatbolig, meddelte indklagede ved skrivelse af 14. februar 1991 klageren:
"Overskud efter omprioritering beregnet af advokaten til ca. 220.000 kr. skal efter aftalen indgå på ovennævnte konto [klagerens konto] under forudsætning af, at vi modtager 44% i dividende i [sønnens] betalingsstandsningsbo i vor egenskab af panthaver, for så vidt angår gældsbrev oprindelig kr. 250.000 mellem Dem og [sønnen]. Dividende er opgjort til ca. 145.000 kr."
I forbindelse med den frivillige akkord modtog indklagede en dividende på 142.187 kr. af gældsbrevet på 250.000 kr. udstedt af sønnen og svigerdatteren. Provenuet fra sønnens og svigerdatterens salg af ejendommen blev anvendt til nedbringelse af klagerens kassekredit hos indklagede.
Ved skrivelse af 30. juli 1991 rejste klagerens advokat - den advokat, som også havde forestået sønnens frivillige akkord - på klagerens vegne indsigelse mod, at indklagede havde modtaget dividendebeløbet af det omhandlede gældsbrev.
Efter brevveksling herom har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at klageren er berettiget til at modtage dividende af gældsbrev stort kr. 250.000.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at hans pantsætning af gældsbrevet på 250.000 kr. udløb den 1. januar 1990, hvorfor dividenden af gældsbrevet tilkommer ham. Indklagede havde i forvejen givet tilsagn om, at provenuet i forbindelse med salget af sønnens og svigerdatterens privatbolig ville blive afskrevet på klagerens kassekredit i afdelingen, hvorfor indklagede ikke efterfølgende kunne gøre denne aftale betinget som sket i skrivelsen af 14. februar 1991. Det bestrides, at baggrunden for formuleringen af pantsætningserklæringen af 13. april 1988 var, at indklagede ville se, om engagementet med sønnen og svigerdatteren forløb tilfredsstillende. Klageren bestrider, at det for ham har været en kendelig forudsætning for indklagedes tiltrædelse af den frivillige akkord, at indklagede modtog 44% i dividende af gældsbrevet på 250.000 kr.
Indklagede har anført, at man havde pant i gældsbrevet på 250.000 kr. den 17. juni 1988, da klagerens kassekredit blev forhøjet fra 200.000 kr. til 300.000 kr. Det blev samtidig aftalt, at kreditten skulle indfries fuldt ud ved salg af sønnens private bolig. Det var således fra indklagedes side en forudsætning for forhøjelsen af kassekreditten og indgåelsen af aftale om, at kredittens maksimum skulle indfries ved sønnes salg af ejendommen, at indklagede fortsat havde pant i gældsbrevet. Baggrunden for den anvendte formulering af pantsætningserklæringen af 13. april 1988 var, at indklagede ville se, om engagementet med sønnen og svigerdatteren forløb tilfredsstillende. Det var således en kendelig forudsætning for indklagedes frigivelse af gældsbrevet den 1. januar 1990, at engagementet forløb tilfredsstillende. Denne forudsætning bristede imidlertid, idet driften af isenkramforretningen viste sig at være urentabel. Indklagede har i sin skrivelse af 14. februar 1991 til klageren tilkendegivet, at provenuet af ejendomshandlen tilgik klageren under forudsætning af, at indklagede modtog dividende af gældsbrevet. Det kan derfor ikke tillægges betydning, at pantsætningen af gældsbrevet formelt ikke blev skriftligt forlænget. En følge af, at indklagede skulle betale dividenden af gældsbrevet til klageren, ville være, at provenuet fra salget af ejendommen skulle tilbagebetales til indklagede, ligesom den frivillige akkord måtte anses for at være bortfaldet. Subsidiært gøres det gældende, at pantsætningserklæringen af 13. april 1988 skal fortolkes som en begrænsning af tredjemandssikkerhedens hæftelse, således at gældsbrevet ikke uden fornyet aftale med pantsætteren tjente til sikkerhed for indklagedes tilgodehavende hos sønnen og svigerdatteren opstået efter den 1. januar 1990. Den 31. december 1989 udgjorde sønnens og svigerdatterens engagement ca. 869.000 kr., hvortil kommer to udlandslån med en restgæld på 662.000 kr., ialt 1.531.000 kr. Indklagedes engagement svarer således stort set til indklagedes engagement den 21. maj 1990, hvilken dato der blev anmeldt betalingsstandsning.
Ankenævnets bemærkninger:
Klageren har ikke ved modtagelsen af indklagedes skrivelse af 14. februar 1991 gjort indsigelse mod dennes indhold, ligesom klageren ikke i forbindelse med behandlingen af den frivillige akkord for sønnen og svigerdatteren har gjort indsigelse mod, at indklagede anmeldte et krav i henhold til det omhandlede gældsbrev på 250.000 kr. og fik udbetalt dividende heraf. Under disse omstændigheder findes klageren at måtte være afskåret fra nu - efter at provenuet ved salget af sønnens og svigerdatterens privatbolig er anvendt til nedbringelse af hans kassekredit, og efter at den frivillige akkord for sønnen og svigerdatteren er gennemført - at gøre gældende, at dividenden af gældsbrevet tilkommer ham.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.