Alskyldserklæring.
| Sagsnummer: | 399/1990 |
| Dato: | 06-03-1991 |
| Ankenævn: | Frank Poulsen, Bjørn Bogason, Niels Bolt Jørgensen, Peter Møgelvang-Hansen, Lars Pedersen |
| Klageemne: |
Kaution - omfang
|
| Ledetekst: | Alskyldserklæring. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Ved særskilt sikkerhedsstillelsesdokument af 20. april 1988 afgav klageren selvskyldnerkaution til sikkerhed for enhver forpligtelse, som en bestemt tredjemand havde eller senere måtte få over for indklagede, begrænset til 30.000 kr. I dokumentet var angivet, at forpligtelsen vedrørte:
"Alle forpligtelser som debitor har eller måtte få, herunder overtræk på konto [.......]".
Pågældende tredjemand havde hos indklagede en kassekredit og drev et genbrugscenter. Klageren var firmaets regnskabsfører. Det var aftalt, at den i kautionsdokumentet nævnte konto skulle være genbrugscentrets driftskonto.
Den 25. oktober 1988 orienterede indklagede klageren om, at debitor ville nedbringe gælden på den omhandlede konto med en månedlig indbetaling på 1.000 kr., ligesom det oplystes, at gælden på det pågældende tidspunkt androg 43.000 kr.
Den 3. maj 1989 meddelte indklagede, at debitor havde afbrudt afviklingen af engagementet, ligesom man opfordrede klageren til at formå debitor til at genoptage afviklingen, herunder at de manglende ydelser på 4.000 kr. blev indbetalt. I skrivelse af 30. maj 1989 til debitor anmodede indklagede om, at restgælden på 41.100,36 kr. indbetaltes.
Den 8. juni 1989 fremsendte debitor via et andet pengeinstitut 4.000 kr. til indsættelse på kontoen. Ved skrivelse af 9. juni 1989 orienterede indklagede klageren herom og oplyste, at restgælden herefter androg 37.100,36 kr. Det meddeltes samtidig, at man var villig til at tilbagekalde opsigelsen af 30. maj, såfremt klageren var indforstået med fortsat at hæfte som kautionist. Ved påtegning af 15. juni på skrivelsen vedstod klageren kautionsforpligtelsen.
Debitor realiserede herefter restvarelageret fra genbrugsforretningen, og banken modtog provenuet herfra på 7.262,57 kr. Beløbet fremsendtes gennem en advokat, der oplyste, at beløbet skulle indsættes på kontoen.
Efter at have rykket debitor for ydelser, opsagde indklagede engagementet den 12. september 1989, og klageren orienteredes herom ved skrivelse af 15. september 1989. Ifølge indklagede anmodede klageren herefter om, at der ikke foretoges yderligere i sagen, idet klageren ville forsøge at kontakte debitor. Indklagede har endvidere oplyst, at der i den efterfølgende periode jævnlig var kontakt mellem indklagede og klageren med henblik på en ordning.
Ved skrivelse af 13. august 1990 anmodede indklagede klageren om at indbetale 30.000 kr. i henhold til kautionsforpligtelsen.
Den 4. oktober 1990 oprettedes herefter lånedokument mellem indklagede og klageren på 30.591 kr., idet provenuet anvendtes til indfrielse af kautionsforpligtelsen.
Klageren har herefter indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at de indbetalte beløb på henholdsvis 4.000 kr. og 7.262,57 kr. godskrives klagerens gældsforpligtelse over for indklagede.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Til støtte for påstanden har klageren anført, at indklagede ikke burde havde tilladt, at den omhandlede kredit overskred det beløb på 30.000 kr., som han havde kautioneret for. Det er klagerens opfattelse, at indklagede burde havde nedskrevet klagerens daværende kautionsforpligtelse med beløbet på 11.762,57 kr., som indbetaltes af debitor.
Indklagede har anført, at der ikke i forbindelse med indbetalingen på 4.000 kr. eller 7.262,57 kr. blev taget forbehold om, at klagerens kautionsforpligtelse i denne forbindelse skulle nedsættes, ligesom indbetalingerne angiveligt kom fra debitor. Indklagede mener, at man på alle måder har tilgodeset klageren med relevante oplysninger.
Ankenævnets bemærkninger:
Indklagede kan efter det oplyste ikke anses for at have været uberettiget til at udvide kreditten til debitor udover klagerens kautionshæftelse på 30.000 kr. Herefter, og idet de indbetalte beløb på 4.000 kr. og 7.262,57 kr. er krediteret den omhandlede kredit og således har formindsket den gæld, for hvilken klageren hæftede - omend begrænset til 30.000 kr. - findes klagen ikke at kunne tages til følge, hvorfor
Den indgivne klage tages ikke til følge.