Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Modregning i nettoprovenu af pensionskonti ophævet i utide.

Sagsnummer: 95/1999
Dato: 27-09-1999
Ankenævn: Peter Blok, Karin Duerlund, Jette Kammer Jensen, Ole Just, Niels Bolt Jørgensen
Klageemne: Modregning - pensionskonto
Ledetekst: Modregning i nettoprovenu af pensionskonti ophævet i utide.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning.

Denne klage vedrører klagernes pensionskonti hos indklagede. Kontiene blev ophævet i 1982. Nettoprovenuet af den ene klagers pensionskonto blev udbetalt, mens nettoprovenuet af den anden klagers pensionskonti medgik til fyldestgørelse af indklagedes krav mod denne klager.

Sagens omstændigheder.

Klagerne under denne sag er ægtefællerne M og H født i henholdsvis 1924 og 1938.

Frem til medio 1981 drev M virksomhed som bygmester, ligesom M ejede ejendomsaktieselskabet E.

Ved skrivelse af 9. juni 1981 fra et pengeinstitut, der senere ved fusioner er overtaget indklagede, blev M's og E's engagement på ca. 4,2 mio. kr. opsagt til indfrielse.

M og H havde hver indekskonti hos indklagede, ligesom M havde en kapitalpension.

M har anført, at han i august 1981 rettede henvendelse til indklagede om ophævelse af indekskontiene og kapitalpensionen. Indklagede meddelte telefonisk, at man i så fald ville gøre arrest i beløbet, og det blev henstillet, at kontiene blev stående ind til videre. Af M's skrivelse af 1. november 1981 til indklagede fremgår bl.a.:

"Under henvisning til meddelelsen om, at Banken vil gøre arrest i provenu i div. opsparingskonti, tillader undertegnede sig herved, jvf. venligst korrespondance af 11. og Deres 13. aug. d.å., at meddele, at i så fald ønskes ikke foretaget opgørelse af kontoen, men at denne alene ønskes frigjort/overført i.h.t. gældende regler herfor og nærmere aftale."

Af indklagedes skrivelse af 1. november 1981 til M fremgår:

"....

Med hensyn til spørgsmålet om Deres pensionsopsparinger har vi tidligere aftalt foreløbig at lade kontiene henstå, og at en eventuel ophævelse af disse skal indgå i en endelig løsning på hele sagen."

Af H's påtegning af 17. marts 1982 på aftalen om indeksopsparing fremgår, at H anmodede om at få opsparingen ophævet mod, at nettoprovenuet tilgik H. Af tillæg af s.d. til M's aftale om kapitalpension fremgår, at M anmodede om, at kapitalpensionsordningen blev ophævet.

Den 24. marts 1982 blev H's indeksopsparing ophævet; nettoprovenuet på 9.329,26 kr. fremsendtes i check til H.

M's indeksopsparing og kapitalpension blev ligeledes ophævet den 24. marts 1982. Afgiftsberegninger i henhold til pensionsbeskatningsloven er fremlagt.

M har anført, at han følte sig tvunget til at acceptere, at pensionskontiene udgik mod, at han af provenuet fik udbetalt 45.000 kr. til betaling af nogle få kreditorer, således at en betalingsstandsning/konkursbehandling blev undgået.

M har anført, at han efterfølgende flere gange har gjort indsigelse over for indklagedes nægtelse af overførsel af pensionsordningerne til andet pengeinstitut og mod indklagedes modregning i provenuet fra de ophævede pensionsordninger.

Parternes påstande.

Klagerne har den 26. februar 1999 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale erstatning svarende til, at pensionskontiene ikke var ophævet.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klagerne har anført, at det tilbage fra 70'erne var aftalt, at der automatisk skulle overføres indbetalinger til deres indekskonti. Uanset dette undlod indklagede i 1980/81 at overføre indbetalingerne, således at kontiene blev uopfyldte. Herved sikrede indklagede sig, at kontiene ikke kunne forlanges overført til et andet pengeinstitut. H fik i 1982 nettoprovenuet udbetalt fra sin indeksopsparing, mens M følte sig tvunget til at frigive denne konto og kapitalpensionen til indklagede. Dette var i strid med gældende lovgivning. De protesterede flere gange efterfølgende over for indklagede uden at modtage noget endeligt svar. I forbindelse med opgørelse af engagementet overtog indklagede en række ejendomme, som blev videresolgt til for lave priser.

Indklagede har anført, at man på nuværende tidspunkt kun er i besiddelse af sparsomt materiale i sagen. Indklagedes standpunkt er derfor væsentligst baseret på det af klagerne fremlagte materiale. Det bemærkes herved, at indklagede ikke har opbevaringspligt for bilag, der vedrører forhold, som ligger 15-16 år tilbage i tiden. Af det fremlagte materiale fremgår, at H underskrev anmodning om ophævelse af sin indekskonto mod at få provenuet udbetalt, hvilket skete. Det fremgår videre, at M ved skriftlig anmodning ønskede kapitalpensionsordningen udbetalt. For så vidt angår M's indekskonto foreligger der en afgiftsberegning, og det må lægges til grund, at også denne konto blev ophævet efter aftale med M. Indklagede var berettiget til at modregne provenuet fra M's ophævede pensionskonti som følge af, at kontiene blev ophævede i utide. På grundlag af det foreliggende materiale er det indklagedes opfattelse, at der var tale om en samlet løsning vedrørende afvikling af M's engagement, og at ophævelsen af pensionsordningerne i utide var en del heraf.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Det må lægges til grund, at ophævelsen af de tre pensionskonti skete efter anmodning fra klagerne. H fik nettoprovenuet udbetalt og er derfor afskåret fra at rette krav mod indklagede. M har anført, at han følte sig tvunget til at acceptere, at pensionskontiene blev ophævet. Det må derfor antages, at ophævelsen af M's pensionskonti skete som led i afviklingen af M's mellemværende med indklagede. Det bemærkes herved, at indklagede forud for ophævelsen havde tilkendegivet, at man i tilfælde af ophævelse ville foretage modregning, hvilket standpunkt ikke som anført af klageren var uberettiget, da der var tale om ophævelse i utide. Ankenævnet finder herefter ikke grundlag for at tage klagernes påstand til følge.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.