Afgørelse

Krav om erstatning i forbindelse med rådgivning om køb af ejendom og aktier i 2007 mv. Spørgsmål om forældelse og afvisning som følge af retsforlig.

Indledning

Sagen vedrører krav om erstatning i forbindelse med rådgivning om køb af ejendom og aktier i 2007 mv. Spørgsmål om forældelse og afvisning som følge af retsforlig.

Sagens omstændigheder

I juni 2006 var klagerne M og H til møde i Amagerbanken (nu FS Finans III) vedrørende køb af en ejendom i Danmark (herefter Ejendommen). Klagerne har oplyst, at de havde ca. 4.400.000 kr. til rådighed for købet, bl.a. efter salg af en anden ejendom i Frankrig.

Klagerne har endvidere oplyst, at M havde drevet virksomhed i et britisk selskab (herefter S1), og at M havde investeret i og var bestyrelsesformand i S1’s forretningsforbindelse, selskabet S2, som var kunde i Amagerbanken, og som havde introduceret dem for Amagerbanken.

Af Amagerbankens interne bevillingsansøgning af 20. februar 2007 fremgik, at klagerne havde købt Ejendommen for 7.500.000 kr. til overtagelse den 1. maj 2007, og at klagerne søgte bevilling af en garanti på 7.575.000 kr. til brug for købet. I bevillingsansøgningen anførte Amagerbanken endvidere bl.a.:

”… Slut dato

[S1]

Kk særaftale pr 01.09.2007

… Garantien indfries ved optagelse af ejerskiftelån i Nykredit stort tkr. 3.500 samt tkr. 3.000 fra salg af ejendom i Frankrig. Ejendommen [i Frankrig] er solgt og beløbet henstår på EURO-konto her. Restbeløbet betales kontant. …

… KK særaftale er mellemfinansiering til køb af SPEAS. KK indfries når [H’s sommerhus i Danmark] er solgt. Forventet nettoprovenu iflg. salgsbudget tkr. 3.500.

…

Tilbudt sikkerhed for ansøgte kassekredit:

100 stk aktier i SPEAS Scandinavian Private Equity AS

Selvskyldnerkaution af … [M] …”

De omtalte SPEAS (Scandinavian Private Equity) aktier var blevet noteret på fondsbørsen den 12. februar 2007. Amagerbanken deltog efter det oplyste i børsnoteringen.

I april og maj 2007 blev der tinglyst realkreditpantebreve på i alt ca. 5,63 mio. kr. i Ejendommen. Det ene realkreditlån var et F1 lån.

På et ikke oplyst tidspunkt i 2007 blev der købt 100 stk. SPEAS aktier for ca. 2.000.000 kr. til S1’s depot hos Amagerbanken. Klagerne har anført, at aktiekøbet skete for deres private midler, og at aktierne skulle have været købt til dem personligt for hver 1.000.000 kr. som en ”pensionssikring”. FS Finans III har bestridt dette. Klagerne har under klagesagen anført, at de blev opmærksomme på, at aktierne var registreret som tilhørende S1, da de anmodede om adgangskort til SPEAS’s anden og tredje generalforsamling. FS Finans III har oplyst, at første, anden og tredje ordinære generalforsamling i SPEAS fandt sted henholdsvis den 22. april 2008, den 30. april 2009 og den 14. april 2010.

Den 7. februar 2011 gik Amagerbanken konkurs.

Pr. 1. juli 2011 overtog Bank Nordik klagernes og S1’s kundeforhold med Amagerbanken.

I sagen er fremlagt årsoversigter vedrørende klagernes engagement i Amagerbanken/Bank Nordik i årene 2007 til 2012. Af oversigterne fremgik, at der ikke var indlagt SPEAS aktier i klagernes depot, at klagerne ikke havde pensioner hos Amagerbanken/Bank Nordik, og at H havde en højrentekonto, konto nummer -428 med et indestående på 269.354,87 kr. den 30. december 2010 og et indestående på 108.169,66 kr. den 30. december 2011.

Af årsoversigter vedrørende S1 engagement i Amagerbanken/Bank Nordik i årene 2007 til 2012 fremgik, at der fra 2007 til og med 2011 var indlagt 100 stk. SPEAS aktier i S1’s depot hos Amagerbanken. Pr. 31. december 2007 og 2011 havde aktierne en kursværdi på henholdsvis 1.413.250 kr. og 1.320.000 kr. Endvidere fremgik, at S1 fra 2007 til og med 2011 havde én enkelt kredit i Amagerbanken, konto nummer -227, der var trukket med beløb mellem 1.691.608 kr. og 2.041.204 kr.

I sagen er fremlagt en tingbogsattest af august 2016, hvoraf fremgik, at sommerhuset fortsat var ejet af H.

FS Finans III har fremlagt en oversigt over kursudviklingen i SPEAS aktier, hvoraf fremgår, at kursen var faldende frem til årsskiftet 2008/2009, og at kursen derefter steg frem til 2014/2015.

På et ikke oplyst tidspunkt efter udgangen af 2011 solgte Bank Nordik S1’s beholdning af SPEAS aktier og anvendte provenuet til nedbringelse af trækket på S1’s kredit.

Af årsoversigterne fra Bank Nordik for 2012 fremgik, at S1’s depot, kredit og øvrige konti i Bank Nordik var ophørt den 20. februar 2012, og at klagernes konti i banken var udgået den samme dato.

Den 26. november 2013 indgav Bank Nordik en stævning mod M med krav om betaling af en negativ saldo på M’s lønkonto på 32.203,43 kr. samt et krav på 429.272,30 kr. vedrørende M’s selvskyldnerkautionsforpligtelse for S1’s kredit, konto nummer -419 ”saldo pr. 27/6 2013”. I et brev til retten af 27. januar 2014 meddelte M’s advokat, at parterne havde indgået forlig, som skulle tilføres retsbogen, og hvorefter M tog bekræftende til genmæle, dog således at M senest den 1. marts 2014 kunne indbetale 400.000 kr. til fuld og endelig afgørelse af kravet. Forliget blev tilført retsbogen.

Den 17. marts 2014 begærede Bank Nordik udlæg for beløbet i henhold til retsforliget med tillæg af renter. Den 24. april 2014 fik Bank Nordik tinglyst udlæg for 506.939 kr. i Ejendommen.

M har oplyst, at han i en periode frem til november 2015 indbetalte 5.000 kr. om måneden til Bank Nordik, og at han havde indbetalt i alt ca. 95.000 kr. til banken. I en række e-mails til Bank Nordik fra efteråret 2015 rejste klagerne indsigelse bl.a. mod Amagerbankens rådgivning og anmodede forgæves Bank Nordik om et møde. Klagerne anførte bl.a., at banken uden deres samtykke havde overført private midler til køb af SPEAS aktier til S1 og lagt aktierne til sikkerhed for S1’s kredit. Den 1. februar 2016 afviste bankens advokat indsigelserne og rykkede M for indbetaling af det i retsforliget omhandlede beløb. I en e-mail af 19. februar 2016 til banken rejste M indsigelse mod selvskyldnerkautionen. M anførte, at banken efter salget af SPEAS aktierne til nedbringelse af S1’s kredit havde presset ham til at underskrive et nyt lånedokument vedrørende restgælden, og at han i den forbindelse ikke var opmærksom på, at han underskrev en selvskyldnerkaution vedrørende det nye lånedokument. M anførte endvidere, at han og H først blev opmærksomme på, at aktierne var registeret i S1’s navn, da de ønskede adgang til den første generalforsamling i selskabet.

Den 19. februar 2016 meddelte bankens advokat, at sagen var indgivet til fogedretten, og at restgælden udgjorde 461.364 kr.

Den 20. april 2016 indgav klagerne en klage til Ankenævnet mod Bank Nordik. Bank Nordik oplyste, at banken alene havde overtaget de sunde dele af Amagerbanken, herunder kundeforholdet med klagerne, men at banken ikke overtog eventuelle erstatningskrav mod Amagerbanken. Klagesagen blev herefter udvidet til også at omfatte FS Finans III (Amagerbanken af 2011).

Parternes påstande

Klagerne har nedlagt påstand om, at FS Finans III (Amagerbanken af 2011) og/eller Bank Nordik skal erstatte dem tabet ved køb af 100 stk. SPEAS aktier, ved uden omkostninger for dem at købe 50 stk. SPEAS aktier til dem hver. Bank Nordik skal endvidere slette udlægget i Ejendommen.

FS Finans III (Amagerbanken af 2011) har nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært frifindelse.

Bank Nordik har nedlagt påstand om afvisning.

Parternes argumenter

Klagerne har anført, at Amagerbankens fejlagtige og mangelfulde rådgivning har kostet dem hele deres pensionsopsparing. Banken handlede ansvarspådragende ved i sin rådgivning alene at varetage egne interesser og ved at tegne aktierne i S1’s navn i strid med deres instruks.

De blev introduceret for banken via S2. Banken rådgav dem i forbindelse med købet af Ejendommen. Samtidig stod banken bag den igangværende børsnotering af SPEAS aktierne. Banken anbefalede kraftigt en investering i SPEAS aktier som en fremragende pensionssikring med en tidshorisont på mellem fem og syv år, og med et afkast på 13-24 %. De havde et overskud på over 4.000.000 kr. til brug for køb af Ejendommen. Banken anførte, at de ville få et bedre afkast ved at bruge midlerne til køb af SPEAS aktier kombineret med optagelse af et F1 lån til finansiering af Ejendommen og en kassekredit. De fulgte bankens anbefaling.

De gav banken instruks om, at købet af SPEAS aktier for 1.000.000 kr., som stod på H’s privatkonto, skulle ske i H’s navn og som en pensionssikring for H. Banken anbefalede M, der gennem S1 ønskede at købe sig ind i S2, at han på en kassekredit til S1 i Amagerbanken kunne trække 1.000.000 kr. til køb af SPEAS aktier til ham privat til brug for en tilsvarende pensionssikring som for H. Det var således klart aftalt, at der skulle tegnes SPEAS aktier med hver 1.000.000 kr. til H og M privat. Beløbet til køb af aktierne blev trukket fra deres private midler, som de havde fået efter salget af deres private ejendom i Frankrig. Efterfølgende aftalte de med banken, at M’s aktier kunne lægges som sikkerhed for kreditten. H’s aktier havde derimod intet med S1’s kassekredit eller S1’s eller S2’s forretninger at gøre.

Kort efter tegningen begyndte kursen på SPEAS aktier at falde jævnt. Banken beroligede dem gentagne gange med, at investeringen skulle ses over fem til syv år. Da kursen blev ved med at falde, anmodede de om adgangskort til SPEAS anden eller tredje generalforsamling. De blev chokerede, da adgangskortene var udstedt til S1, og reagerede straks overfor banken. Det viste sig, at Amagerbanken - uden deres viden og i strid med deres instruks og bankens forudgående rådgivning og anbefaling - havde ændret købet af SPEAS aktierne til et spekulationsinvestering i S1, og at banken havde taget deres private midler til køb af aktierne til S1. Hverken de eller S1 havde givet samtykke til dette. De blev klar over dette, da de modtog adgangskort til SPEAS’ generalforsamling. Banken meddelte, at en notering af aktierne i deres navne kun kunne ske ved et salg og køb med deraf følgende store omkostninger.

Banken trak flere gange uberettiget beløb, herunder et beløb på 27.000 kr., fra H’s højrentekonto til dækning af et renteovertræk på S1’s kassekredit.

Bank Nordik har udvist ansvarspådragende adfærd i det efterfølgende forløb, hvor banken alene har varetaget egne interesser. Bank Nordik solgte SPEAS aktierne uden deres kendskab. Banken forhindrede derved, at de kunne fratrække tabet ved salget på deres selvangivelser. Efter nogen tid meddelte banken, at aktierne var solgt, at provenuet var brugt til nedbringelse af S1’s kassekredit, og at gælden derefter udgjorde ca. 400.000 kr. M blev med meget kort varsel indkaldt til et møde i fogedretten. Han blev der opmærksom på en ”selvskyldnerkaution”, som var opstået på et møde hos banken ca. en måned før salget af aktierne. Mødet var meget presset. Formålet var af banken angivet som værende en fortsættelse af S1’s kassekredit. Banken ændrede imidlertid uberettiget S1’s hæftelse til en personlig hæftelse for M. Bank Nordik rådgav ham ikke herom på mødet.

FS Finans III (Amagerbanken af 2011) har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at klagernes evt. krav er forældet. Klagernes indsigelse angår forhold fra før engagementet blev overdraget til Bank Nordik i maj 2011. Klagerne har i hvert fald siden 2008/2009 været bekendt med, at S1 var registreret som ejer af aktierne. Da klagerne indgav sagen for Ankenævnet, var der forløbet mere end fem år fra klagernes køb af Ejendommen i 2007 og mere end tre år fra det tidspunkt, hvor klagerne selv har oplyst, at de blev bekendt med, at SPEAS aktierne var registreret som tilhørende S1.

FS Finans III (Amagerbanken af 2011) har til støtte for afvisningspåstanden anført, at klagernes indsigelse vedrørende købet af SPEAS aktierne skal afvises i medfør af § 5, stk. 4 i Ankenævnets vedtægter, da klagen angår S1’s køb af aktier for en kassekredit, der var etableret hos Amagerbanken, og således vedrører et erhvervsmæssigt køb af aktier. Det forhold, at klagerne kautionerede for kassekreditten ændrer ikke på, at der var tale om et erhvervsmæssigt køb.

Det var ikke aftalt, at aktierne var eller skulle have været købt af klagerne til deres pensionsordninger. Aktierne blev ikke købt for private midler, men for en kassekredit optaget af S1. Det fremgik af bevillingsansøgningen, at der var ydet en kassekredit på 2.000.000 kr. til S1 til køb af SPEAS aktier, som blev stillet til sikkerhed for kreditten. Klagerne havde ikke pensionsdepoter hos banken. Der må i øvrigt maksimalt placeres 20 % af værdien af en pensionsordning hos et pengeinstitut i ét aktieselskab. Allerede heraf følger, at det ikke var muligt for klagerne at købe for hver 1.000.000 kr. til deres pensionsordning i Amagerbanken.

Der blev løbende sendt årsoversigter til S1 og klagerne, hvoraf det fremgik, at aktierne var indlagt i S1’s depot og ikke i klagernes depot. Klagerne reagerede ikke på årsoversigterne. Klagerne har først i forbindelse med klagesagen gjort gældende, at aktierne skulle have været købt af dem privat. Klagernes påstand må derfor have formodningen imod sig. Klagerne har efter egne oplysninger siden 2008/2009 været bekendt med, at SPEAS aktierne var registreret som tilhørende S1 og accepterede dette indtil indlevering af klagen.

Engagementet blev i maj 2011 overdraget til Bank Nordik, som forelagde sit krav for domstolene. Klagerne tog i den forbindelse bekræftende til genmæle. Hvis klagerne havde indsigelser overfor kravet, herunder vedrørende tiden før Bank Nordik overtog kravet fra Amagerbanken, skulle klagerne have fremsat disse under retssagen, hvor de var repræsenteret af en advokat.

FS Finans III anmoder om, at spørgsmålet om afvisning og forældelse udskilles til særskilt behandling.

Bank Nordik har til støtte for afvisningspåstanden anført, at rådgivningen og det efterfølgende forløb vedrørende SPEAS aktierne blev foretaget af Amagerbanken, hvorfor banken intet kendskab har hertil. Bank Nordik overtog med virkning fra den 1. juli 2011 de sunde dele af Amagerbanken, herunder kundeforholdet med klagerne, men overtog ikke evt. erstatningskrav mod Amagerbanken. Der var derfor intet kundeforhold mellem klageren og Bank Nordik på tidspunktet for de påstået uhjemlede dispositioner, der blev foretaget af Amagerbanken, hvorfor Ankenævnet ikke er kompetent til at prøve denne del af sagen overfor Bank Nordik.

Efter bankens overtagelse af de sunde dele af Amagerbanken misligholdt M sine forpligtelser, hvorfor banken overgav beløbet til inkasso. Bank Nordiks krav har været forelagt domstolene, hvor M tog bekræftende til genmæle og indgik et retsforlig med Bank Nordik. Forliget blev tilført retsbogen. M var repræsenteret af en advokat og var derfor fuldt ud i stand til at bedømme konsekvenserne af forliget. Denne del af sagen må derfor afvises efter § 5, stk. 1 litra e) i Ankenævnets vedtægter.

Ankenævnets bemærkninger

Klagerne har rejst krav om erstatning begrundet i Amagerbankens rådgivning i forbindelse med deres køb af en ejendom i 2007, køb af SPEAS aktier for 2.000.000 kr. i 2007 og den omstændighed, at købet af aktierne skete til et selskab, S1, og ikke til dem personligt.

Ankenævnet lægger til grund, at Bank Nordik i forbindelse med sin overtagelse af dele af Amagerbanken pr. 1. juli 2011 ikke overtog evt. erstatningskrav mod Amagerbanken. Allerede som følge heraf får klagerne ikke overfor Bank Nordik medhold i kravet vedrørende rådgivning i forbindelse med købet af aktierne og købet af Ejendommen i 2006/2007.

Klagernes evt. krav overfor FS Finans III vedrørende rådgivning i forbindelse med købet af aktierne og købet af Ejendommen er undergivet den treårige forældelsesfrist i forældelseslovens § 3, stk. 1.

Efter forældelseslovens § 3, stk. 2, skal den treårige forældelsesfrist, hvis fordringshaveren er ubekendt med kravet, regnes fra den dag, da fordringshaveren fik eller burde have fået kendskab til kravet. Ankenævnet finder, at den treårige forældelsesfrist vedrørende købet af aktierne og købet af Ejendommen i hvert fald senest løb fra det tidspunkt i 2008/2009, hvor klagerne modtog årsoversigter fra banken, og hvor klagerne i forbindelse med modtagelse af adgangskort til generalforsamlinger i SPEAS blev opmærksom på, at aktierne var registreret i S1’s navn.

Et evt. krav mod FS Finans III vedrørende købet af aktierne og Ejendommen var derfor forældet, da sagen blev indbragt for Ankenævnet den 20. april 2016, og klagerne får allerede som følge heraf ikke medhold i kravet.

Klagerne har endvidere gjort gældende, at Bank Nordik har handlet ansvarspådragende i forbindelse med salg af SPEAS aktierne og M’s selvskyldnerkaution for S1’s restgæld til banken efter salget. I november 2013 indgav Bank Nordik stævning mod M vedrørende bankens mellemværende med M, herunder vedrørende kautionen. I januar 2014 indgik parterne et retsforlig. Af Ankenævnets vedtægters § 3, stk. 1 fremgår, at Ankenævnet ikke kan behandle sager, som er afgjort ved retsforlig. Ankenævnet afviser derfor denne del af sagen i relation til M i medfør af Ankenævnets vedtægters § 5, stk. 1, litra e).

Ankenævnet finder ikke, at klagerne har godtgjort eller oplyst omstændigheder, der kan begrunde, at Bank Nordik har pådraget sig et erstatningsansvar overfor H i forbindelse med salget af SPEAS aktierne.

Ankenævnet finder ikke, at klagerne i øvrigt har godtgjort omstændigheder, der kan medføre, at de skal have helt eller delvist medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

Ankenævnet kan ikke behandle klagen fra M over de forhold, der er omfattet af retsforliget.

Klagerne får i øvrigt ikke medhold i klagen.