Pantebrev, respektpåtegning, krav om pengeinstituts medvirken.
| Sagsnummer: | 171/1994 |
| Dato: | 19-09-1994 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Peter Stig Hansen, Lars Pedersen, Jørn Ravn, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Realkreditbelåning - rykning
|
| Ledetekst: | Pantebrev, respektpåtegning, krav om pengeinstituts medvirken. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | OF |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Klageren påtog sig at forestå omprioritering af et familiemedlems faste ejendom.
Indklagede administrerede to pantebreve i ejendommen. Da et foranstående kreditforeningslån på oprindelig 562.000 kr. skulle omlægges til et kontantlån på 490.000 kr. med løbetid på 30 år, anmodede klageren ved skrivelse af 14. februar 1994 indklagede om at forsyne pantebrevene med respektpåtegning. I skrivelsen anføres videre bl.a.:
"Til dækning af Deres bebyr og tinglysningsgebyr vedlægges i check kr. 2.525,00.
Der vedlægges genpart af lånetilbud, idet jeg indestår Dem for, at provenuet ved omlægningen tilstilles Dem til afskrivning på pantebrevet opr. stort kr. 62.400,00."
Af pantebrevene fremgik bl.a.:
"Pantebrevet respekterer optagelse af størst mulige lån i realkreditinstitutter, dog ikke indekslån, til forhøjet rente, herunder kontantlån - i alle tilfælde uden kautionsforsikring eller anden sikkerhedsstillelse - mod at nettoprovenuet afskrives på foranstående lån eller nærværende pantebrev i prioritetsorden."
Ved skrivelse af 24. februar 1994 svarede indklagede bl.a.:
"Vi giver herved tilladelse til, at omprioritering af foranstående lån foretages under følgende forudsætninger:
1. Vedlagte blanket til beregning af nettoprovenu udfyldes og underskrives af omprioriterende pengeinstitut."
Klageren protesterede over for kravet om et pengeinstituts medvirken, men valgte at efterkomme kravet.
Klageren har indbragt sagen for ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 3.000 kr. svarende til det omprioriterende pengeinstituts gebyr.
Indklagede har påstået frifindelse.
Klageren har anført, at hun påtog sig at forestå omprioriteringen for at spare gebyr til et pengeinstitut. I sit daglige arbejde, hvor hun har at gøre med administration af pantebreve, tager hun bl.a. stilling til rykningsanmodninger og provenuopgørelser m.v. fra pengeinstitutter, hvorfor hun på lige fod med en professionel kunne udfylde blanketten til beregning af nettoprovenu. Hun tilbød, at indklagede kunne fremsende underskrevet udbetalingsanmodning til kreditforeningen med indklagede som modtager af provenuet, ligesom hun tilbød betaling af gebyr for det dermed forbundne arbejde. På grund af tidspres som følge af indklagedes vægring blev det nødvendigt at rette henvendelse til et pengeinstitut for at gennemføre låneomlægningen. Hun har forestået flere konverteringssager uden at blive mødt med krav om et pengeinstituts medvirken. Indklagede var ikke berettiget til at påføre debitorerne en unødvendig ekstraudgift, som kravet om et pengeinstituts medvirken medfører.
Indklagede har anført, at kravet om, at blanketten til opgørelse af nettoprovenu udfyldes og underskrives af et pengeinstitut, stilles for at sikre pantekreditor, at provenuopgørelsen i forbindelse med optagelse af nyt lån i den pantsatte ejendom bliver udfærdiget korrekt og af en professionel part. Kravet stilles således i pantekreditors interesse og kan ikke anses for urimeligt. Kravet er i overensstemmelse med gældende branchepraksis for denne type sager.
Ankenævnets bemærkninger:
Ankenævnet finder, at indklagede ikke var berettiget til på pantekreditors vegne at stille krav om, at opgørelsen af det ved låneomlægningen fremkomne nettoprovenu skulle udfærdiges af et pengeinstitut. Såfremt der som i det foreliggende tilfælde anmodes om tinglysning af rykningspåtegning, før nettoprovenuet ved låneomlægningen er opgjort og betalt, må pantekreditor - og dermed også det pengeinstitut, der administrerer pantebrevet på dennes vegne - som betingelse herfor kunne forlange, at der stilles bankgaranti eller lignende sikkerhed for nettoprovenuets betaling. I det foreliggende tilfælde har indklagede imidlertid ikke på noget tidspunkt tilkendegivet, at baggrunden for det stillede krav om et pengeinstituts medvirken tillige var, at man ikke fandt det tilstrækkeligt, at klageren indestod for nettoprovenuets betaling. Ankenævnet finder herefter, at klagerens påstand bør tages til følge.
Som følge heraf