Indsigelse mod kautionsforpligtelse.
| Sagsnummer: | 204/2001 |
| Dato: | 24-10-2001 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Jette Kammer Jensen, Kåre Klein Emtoft, Ole Reinholdt, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Kaution - underretning i henhold til BSL § 41
|
| Ledetekst: | Indsigelse mod kautionsforpligtelse. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Indledning.
Denne sag vedrører klagerens indsigelser imod en kautionsforpligtelse.
Sagens omstændigheder.
Ved kautionserklæring af 23. februar 1995 påtog klageren sig selvskyldnerkaution for et billån på 165.912,61 kr., som indklagede ydede klagerens bror B.
I 1996 blev bilen solgt, og indklagede frigav i forbindelse hermed et løsøreejerpantebrev i bilen. Ved salget blev billånet nedbragt til 33.270 kr.
Den 11. april 1996 blev der til indfrielse af billånet etableret et nyt lån på 33.270 kr., og ved kautionserklæring af 18. april 1996 påtog klageren sig selvskyldnerkaution herfor.
Indklagede har oplyst, at lånet blev misligholdt i maj 1998, og at klageren blev orienteret herom den 12. juni 1998. Som følge af misligholdelsen blev lånet opsagt den 9. juli 1998.
Ved gældsbrev af 29. september 1998 blev der indgået en ny låneaftale med B om afvikling af gælden på nu 22.400 kr. med en månedlig ydelse på 1.000 kr.
Den 22. oktober 1998 underskrev klageren en kautionserklæring om selvskyldnerkaution for lånet på 22.400 kr. Klagerens underskrift på kautionserklæringen er anført i en underskriftsrubrik med overskriften "Til vitterlighed", der er placeret umiddelbart under en underskriftsrubrik med overskriften "Som selvskyldnerkautionist", hvor der ikke er anført nogen underskrift. Ifølge dokumentets maskinskrevne tekst indestår klageren som selvskyldnerkautionist.
Lånet blev ikke afviklet, idet de ydelser, der blev overført til lånet, blev tilbageført på grund af manglende dækning på B's konto.
Ifølge indklagedes interne notater rettede klageren den 26. juli 1999 henvendelse til indklagede med henblik på overtagelse af lånet med en månedlig ydelse på 500 kr.
Den 13. oktober 1999 fremsendte indklagede et lånedokument vedrørende klagerens overtagelse af gælden, som nu var på 26.350 kr. Klageren underskrev ikke lånedokumentet.
Den 26. november 1999 fremsendte indklagede en rykkerskrivelse til klageren.
Den 6. december 1999 modtog indklagede en forespørgsel om kautionen fra en rådgiver, der hjalp klageren med at søge at opnå en ordning med sine kreditorer.
Indklagede besvarede henvendelsen telefonisk den 21. december 1999 og skriftligt den 17. januar 2000.
Ved anbefalet skrivelse af 17. januar 2000 gjorde indklagede kautionen gældende over for klageren, idet lånet nu var opsagt til indfrielse på grund af misligholdelse.
Ved skrivelse af 23. januar 2000 tilbød klageren via sin rådgiver at betale 5.000 kr. til fuld og endelig afgørelse af kautionsforpligtelsen.
Den 4. februar 2000 overgik lånet til inkasso med en saldo på 27.092,84 kr.
Indklagede afslog tilbudet om betaling af 5.000 kr., men accepterede, at kautionsforpligtelsen kun blev gjort gældende for 22.400 kr.
I sommeren 2000 døde B. Boet blev i september 2000 afsluttet ved boudlæg.
Den 22. november 2000 udtog indklagede stævning mod klageren om betaling af 22.400 kr. med tillæg af procesrente p.t. 9,5% p.a. fra den 4. februar 2000.
Den 18. maj 2001 blev retssagen udsat på afgørelse ved Ankenævnet.
Indklagede har under sagen accepteret, at kravet i henhold til lånet på 27.092,84 kr. pr. 4. februar 2000 i forhold til klageren som kautionist nedsættes med 6 ydelser á 1.000 kr., som på grund af manglende dækning på B's konto blev tilbageført efter mere end 4 dage, og med 1.104,81 kr., som udgør overtræksrente. Som kompensation for renten i forbindelse med tilbageførslerne har indklagede frafaldet rente af det nu opgjorte beløb på 19.988,03 kr. (27.092,84 kr. - 6.000 kr. - 1.104,81 kr.) i perioden 4. februar 2000 - 12. september 2001.
Parternes påstande.
Den 1. juni 2001 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at frafalde eller nedsætte kravet i henhold til kautionen.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at kautionserklæringen den 22. oktober 1998 vedrørende låneaftalen af 29. september 1998 blev underskrevet af ham "til vitterlighed".
Han blev ikke gjort bekendt med de særlige bestemmelser for kautionen på erklæringens bagside.
Han modtog ikke underretning fra indklagede før end ved skrivelsen af 17. januar 2000.
Indklagede har anført, at klageren blev underrettet om misligholdelsen af lånet i juni 1998. Klageren var i øvrigt under hele forløbet bekendt med låntagerens økonomiske problemer, hvilket understøttes af, at klageren den 26. juli 1999 rettede henvendelse med henblik på overtagelse af lånet.
Klageren har således haft anledning til at sikre sin eventuelle mulighed for regres i forhold til låntager.
Det er reelt uden betydning, at klageren ved en fejl underskrev kautionserklæringen af 22. oktober 1998 i det forkerte felt.
Klageren har ikke sandsynliggjort omstændigheder i forbindelse med kautionen, der taler for en nedsættelse eller bortfald af forpligtelsen.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Det må lægges til grund, at klageren i forvejen hæftede som kautionist for restgælden på broderens billån, og det kan ikke tillægges betydning, at klagerens underskrift på det ny kautionsdokument af 22. oktober 1998 ved en fejl er anført i underskriftsfeltet "til vitterlighed".
Det må lægges til grund, at indklagede først den 26. november 1999 underrettede klageren om misligholdelsen af den ny låneaftale. Indklagede har derfor ikke overholdt sin underretningspligt efter bank- og sparekasselovens § 41, men der er ikke grundlag for at antage, at klagerens regresmuligheder som følge heraf er blevet forringet.
Indklagede har under sagen kompenseret klageren for overtræksrenter og for tilbageførsel af ydelser, der ikke skete inden for rimelig tid, således at kravet i forhold til påstanden i stævningen er nedsat til 19.988,03 kr. med renter fra 12. september 2001.
Efter det oplyste foreligger der ikke andre omstændigheder, som kan medføre yderligere nedsættelse eller bortfald af kautionsforpligtelsen.
Som følge heraf