Afgørelse

Spørgsmål vedrørende udbytteskat m.v.

Sagsnummer:	163/2004
Dato:	05-10-2004
Ankenævn:	Peter Blok, Karen Frøsig, Jørn Ravn, Tina Dhanda
Klageemne:	Forældelse - øvrige spørgsmål Depot - øvrige spørgsmål Værdipapirer - skatteforhold
Ledetekst:	Spørgsmål vedrørende udbytteskat m.v.
Indklagede:	Jyske Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
	Pengeinstitutter

---

Indledning.

Denne sag vedrører spørgsmål om udbytteskat m.v. i forbindelse med klagerens værdipapirdepot hos indklagede.

Sagens omstændigheder.

Klageren, der har bopæl i Uruguay, var omkring årene 1996 - 1998 kunde hos indklagede, hvor han havde et værdipapirdepot med udenlandske aktier.

Det fremgår, at klageren var utilfreds med betaling af udbytteskat.

I forbindelse med et aktiesalg, som indklagede gennemførte for klageren den 27. februar 1998, blev der beregnet udenlandske omkostninger på 98 USD. Klageren har fremlagt en kopi af fondsnotaen som bilag 4. Af klagerens håndskrevne notater på notaen fremgår, at de udenlandske omkostninger telefonisk var oplyst til 14 USD.

Den 22. maj 2000 afviste Københavns Politi en anmeldelse fra klageren mod indklagede og to andre pengeinstitutter for kriminelle forhold vedrørende administration af udbytteskat. Klageren indbragte politiets afgørelse for statsadvokaten.

Parternes påstande.

Den 1. juni 2004 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med følgende påstand:

"[Indklagede] bør dømmes til:

-	at revidere kundeforholdet ved dens eksterne revisorer;
-	at tilbagebetale opkrævet falsk skat, herunder den anførte engelske "skat";
-	at tilbagebetale omkostningerne i New York (se bilag 4).
-	at tilbagebetale omkostningerne ved flytning til og fra [indklagede].
-	at de eksterne revisorer tager stillig til hvorvidt der forelå flytning mellem hedgefonde. I bekræftende fald bør banken tilbagebetale depotforvaltning og betale strafrente i lighed med overtræksrente, der nu er noget med 6%.

Indklagede har nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at indklagede har opkrævet falsk udbytteskat.

Uruguay bruger ikke dobbeltbeskatningsaftale.

Hans valutastatus blev ikke specificeret, men det blev antaget, at han var valutaudlænding.

Han har ikke kunnet få en redegørelse for, hvorfor indklagede mente, at han skulle betale udbytteskat til USA og England.

Han har ikke modtaget skattegodtgørelse fra England. På forespørgsel om, hvorvidt indklagede udleverede Tax Credit Notes, blev der sagt nej.

Da der ikke kunne påvises lovlige skattekrav, burde indklagede have foretaget arrest ved henvendelse til fogedretten og derefter have anlagt sag mod ham ved hans hjemting.

Vedrørende afregningsnotaen af 27. februar 1998 gjorde han indsigelse mod opkrævningen på 98 USD i udenlandske omkostninger, idet beløbet retteligt var 14 USD. Han modtog imidlertid ikke noget svar.

Indklagede har ikke givet en saglig forklaring på hans spørgsmål og den illegale tilbageholdte skat. Skatterne blev opkrævet mod bedre viden.

Det bestrides, at han har udvist retsfortabende passivitet, idet han bl.a. har indgivet politianmeldelse.

Han anmoder om at få beskikket en advokat med speciale i varetagelse af forbruger­interesser med møderet for Højesteret og med interesse i at fremlægge sager ved EU-domstolen.

Indklagede har til støtte for afvisningspåstanden anført, at klagen ikke vedrører en formueretlig tvist, der kan behandles af Ankenævnet.

Til støtte for frifindelsespåstanden har indklagede anført, at det bestrides, at indklagede har begået noget ulovligt.

Klagen og det fremlagte materiale indeholder ikke nogen reelle klagepunkter.

Da klagen vedrører forhold, som ligger mere end fem år tilbage, er man ikke længere i besiddelse af materiale vedrørende sagen, jf. bogføringslovens regler herom.

Klageren har udvist retsfortabende passivitet ved først nu at fremkomme med sine klagepunkter.

An­ke­næv­nets bemærkninger og konklusion.

Indledningsvis bemærkes, at Ankenævnet ikke har mulighed for at beskikke en advokat for klageren.

Ankenævnet finder ikke, at klagen bør afvises.

Klagerens krav om tilbagebetaling af et beløb, som ifølge klageren er opkrævet for meget i udenlandske omkostninger i notaen af 27. februar 1998, kan ikke tages til følge, allerede fordi kravet er omfattet af den 5-årige forældelse efter forældelsesloven af 1908, jf. dennes § 1, stk. 1, nr. 1, litra e, og derfor er forældet.

Der er ikke grundlag for at fastslå, at der som følge af fejl eller forsømmelser fra indklagedes side uberettiget er blevet opkrævet udbytteskat i forbindelse med klagerens engagement.

Der er heller ikke i øvrigt grundlag for at fastslå, at der foreligger ansvarspådragende forhold fra indklagedes side.

Som følge heraf Klagen tages ikke til følge.