Afgørelse

Spørgsmål om tvangslukning af valutaswapaftale ultimo oktober 2008.

Indledning.

Denne klage vedrører berettigelsen af Jyske Banks tvangslukning af en valutaswapaftale baseret på CHF/DKK.

Sagens omstændigheder.

Klageren rettede i november 2005 henvendelse til Jyske Bank med ønske om at indgå en valutaswapaftale baseret på kursen CHF/DKK.

Den 23. november 2005 underskrev klageren "Vilkår for aftale om handel med afledte finansielle instrumenter", hvoraf fremgår:

Klageren underskrev samme dag en håndpantsætningserklæring, hvorefter et ejerpantebrev på 250.000 kr. blev pantsat til sikkerhed for enhver forpligtelse, han havde eller måtte få overfor Jyske Bank.

Den 2. december 2005 fremsendte Jyske Bank "Oplæg til Jyske Rentetilpasning 5 år (Foreløbig beregning)" til klageren. Af oplæget fremgår, at det tog udgangspunkt i kurs 491,95 vedrørende CHF.

Jyske Bank har anført, at kursangivelsen på 491,95 i oplæget af 2. december 2005 beroede på en fejl, idet den reelle kurs denne dag var 481,95.

Den 7. december 2005 underskrev klageren "Bekræftelse af Valutaswap". Ifølge denne skulle klageren betale en variabel rente af 1.242.107,44 CHF mod at modtage en fast rente på 4 % af 6.000.000 DKK af Jyske Bank. Begge hovedstole forfaldt 30. december 2010. Valutakursen på hovedstolen CHF/DKK var anført til 483,05. Klageren optog i samme forbindelse et fastforrentet 4 % obligationslån på 6.000.0000 kr.

Ved underskriften af aftalen påførte klageren en bemærkning om, at "CHF-kursen pr. 02.12.05 var tilbudt til 491,95 …. Jeg har ikke modtaget info om, at kursen skulle være ændret drastisk siden tilbuddet".

Ved brev af 14. marts 2006 besvarede Jyske Bank en henvendelse fra klageren om valutakursen på swapforretningen sammenholdt med valutakursen i "Oplæg til Jyske Rentetilpasning 5 år" af 2. december 2005. Banken anførte, at i oplæget havde valutakursen på CHF ved en fejl været angivet til 491,95, mens korrekt kurs var 481,95. Da klageren ved indgåelsen af valutaswappen havde givet udtryk for at have stor indsigt i de finansielle markeder, var det bankens opfattelse, at klageren burde have indset, at der var tale om en fejlagtig angivelse af kursen. Banken fandt ikke at have pådraget sig noget erstatningsansvar og kunne derfor ikke imødekomme klagerens ønske om kompensation. Banken var imidlertid indstillet på at annullere valutaswapaftalen, hvis klageren ønskede det. Klageren blev samtidig oplyst om muligheden for at klage til Ankenævnet. Klageren valgte at fortsætte forretningen.

Af sagen fremgår, at klageren medio 2007 ønskede at lukke forretningen, men at parterne ikke kunne nå til enighed om vilkårene herfor.

Den 21. oktober 2008 konstaterede Jyske Bank, at valutaswapaftalen viste et urealiseret tab på mere end 270.000 kr. Bankens medarbejder A forsøgte forgæves at kontakte klageren telefonisk samt via e-mail med anmodning om, at klageren rettede henvendelse, da klagerens forretning "p.t. ligger i gult lys og ikke langt fra rødt lys".

Jyske Bank har anført, at den 22. oktober 2008 oversteg det urealiserede tab 337.500, og at aftalen således var i rødt lys. Medarbejderen A forsøgte fire gange at kontakte klageren telefonisk.

Den 22. oktober 2008 kl. 14.33 realiserede Jyske Bank valutaswapaftalen. Ved brev af s.d. blev klageren orienteret om lukningen af aftalen og baggrunden herfor. Lukningen medførte et realiseret tab på omkring 420.000 kr.

Ved brev af 23. oktober 2008 rettede klageren henvendelse til Jyske Bank med indsigelse mod lukningen. Ved brev af 30. s.m. afviste banken klagen.

Parternes påstande.

Klageren har den 31. oktober 2008 indbragt sagen for Ankenævnet. Ankenævnet forstår klagerens påstand således, at han ønsker Jyske Bank pålagt at tilbageføre lukningen af renteswapaftalen uden omkostninger for ham.

Jyske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har bl.a. anført, at Jyske Bank uanset hans notits anført ved hans underskrift på aftalen den 7. december 2005 valgte at fortsætte aftalen. Havde banken været utilfreds med den skriftlige kommentar og ikke kunne acceptere, at swapen blev videreført på vilkårene angivet i beslutningsgrundlaget tre dage forinden, burde banken have meddelt ham det straks, hvilket ikke skete.

Jyske Bank har handlet i strid med MiFID-reglerne. Det er korrekt, at seneste frist for indførelse af MiFID-reglerne var 1. november 2007, men MiFID-direktivet var vedtaget en del år før denne dato, hvorfor hans forretning er omfattet af regelsættet herunder ved lukningen af aftalen.

Banken har modsat sig at indløse aftalen på et tidligere tidspunkt.

Forud for lukningen af forretningen i oktober 2008 udviste Jyske Bank ikke rettidig omhu. Man efterlod blot en telefonbesked en sen eftermiddag uden angivelse af, at tingene hastede, og pågældende medarbejder var ikke tilgængelig den følgende dag. Lukningen blev herefter eksekveret uden at tage fornyet kontakt til ham og uden at respektere stoplossaftalen samt aftalens oprindelige betingelse om kurs 491 på CHF/DKK. Efter MiFID-reglerne havde banken endvidere pligt til på bedst mulige måde at håndtere transaktionen for kunden.

Renteswappen ville have været meget profitabel i januar 2009, hvorved banken har afskåret ham fra fordelene heraf.

Banken har i december 2008/januar 2009 nægtet at fremsende hans ejerpantebrev til brug for konvertering af et lån i hans private ejendom. Han har nu ikke længere mulighed for at udnytte en konverteringsgevinst fra en 7 % obligation.

Jyske Bank har anført, at valutaswapaftalen blev indgået på vilkårene, som klageren bekræftede ved sin underskrift den 7. december 2005. Beregningen af 2. december 2005 var foreløbig, hvilket tydeligt fremgår af denne.

Klageren er financial risk manager med indgående kendskab til markedet og burde vide, at kursen angivet i konsekvensberegningen var forkert.

Den fejlagtige kurs havde ikke betydning, da det fremgik, at det var den aktuelle kurs ved aftaleindgåelsen, der skulle anvendes.

I marts 2006 tilbød man at annullere aftalen, hvilket klageren ikke ønskede. Herved fortabte klageren som følge af passivitet sin mulighed for at gøre gældende, at aftalen fra december 2005 var ugyldig eller skulle annulleres.

Banken reagerede hurtigst muligt over for klageren efter, at aftalen var gået i rødt lys. Nedlukningen skete i overensstemmelse med rammeaftalen. Nedlukningen skete for at minimere risikoen for yderligere tab for begge parter.

Klagerens tilføjelse på ordrebekræftelsen medførte ikke, at handlen kan anses for indgået på andre vilkår end anført i denne.

Banken har på intet tidspunkt modsat sig at indløse aftalen.

Inden nedlukningen blev klageren forsøgt kontaktet på alle mulige måder.

Klagerens argumentation hænger ikke sammen, da han dels gør gældende, at der var aftalt en stoploss på aftalen, dels at banken ikke var berettiget til at afvikle swappen.

MiFID-reglerne blev først implementeret i Danmark pr. 1. november 2007 og var derfor ikke gældende på tidspunktet for handlens indgåelse.

I november 2007 blev klageren tilbudt at afvikle swapaftalen med en gevinst på 151.000 kr. Dette tilbud var i overensstemmelse med den indgåede aftale.

Klagerens ejerpantebrev ligger til sikkerhed for bankens krav mod klageren, hvorfor man anser sig for berettiget til at beholde sikkerheden, indtil kravet er indfriet.

Måtte Ankenævnet lægge til grund, at der ikke er sket telefonopkald til klageren i forbindelse med nedlukningen af aftalen, bør sagen afvises som bevisuegnet.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Klageren underskrev den 7. december 2005 "Bekræftelse af valutaswap". I denne var valutakursen på CHF/DKK angivet med 483,05. Af påtegningen på aftalen i forbindelse med klagerens underskrift fremgår, at klageren var opmærksom på, at den i aftalen anførte kurs afveg fra kursen angivet i det forudgående oplæg fra 2. december 2005. Såfremt klageren ikke kunne acceptere kursen på 483,05, måtte han have afstået fra at underskrive aftalen den 7. december 2005. Klageren er derfor bundet af aftalen i henhold til dennes indhold. Det kan således ikke lægges til grund, at banken har accepteret forbeholdet.

Det bemærkes samtidig, at klageren under en efterfølgende korrespondance i foråret 2006 blev tilbudt, at valutaswapaftalen kunne annulleres, hvis han ønskede det. Klageren valgte at fortsætte valutaswapaftalen og er derfor også af denne grund nu afskåret fra at rejse indsigelse mod denne.

Af parternes aftale af 23. november 2005 om handel med afledte finansielle instrumenter fremgår, at såfremt klagerens urealiserede nettotab oversteg "gul risikogrænse", der var aftalt til 40 % svarende til 270.000 kr., forpligtede klageren sig til at deltage i et møde med banken for at drøfte den fremtidige strategi.

Den 21. oktober 2008 forsøgte bankens medarbejder forgæves at kontakte klageren som følge af, at valutaswapaftalen på dette tidspunkt viste et urealiseret tab på mere end 270.000 kr. Den følgende dag oversteg det urealiserede tab 337.500 kr., som var grænsen for "rød risikogrænse". Ifølge parternes aftale var banken herefter berettiget til uden varsel at afvikle forretningen, i det omfang banken skønnede det nødvendigt, uanset om dette måtte medføre tab for klageren. Det lægges til grund, at banken den 22. oktober 2008 forgæves forsøgte at kontakte klageren telefonisk, hvorefter banken samme dag realiserede valutaswapaftalen.

Ankenævnet finder ikke grundlag for at anse bankens lukning af valutaswapaftalen for værende i strid med parternes aftale.

Med hensyn til klagerens bemærkning om bankens udlevering af et ejerpantebrev bemærkes, at det af håndpantsætningserklæringen af 23. november 2005, der skete i forbindelse med indgåelsen af aftalen, fremgår, at ejerpantebrevet er pantsat til sikkerhed for enhver forpligtelse, som klageren har eller måtte få overfor Jyske Bank. Banken må derfor anses berettiget til at tilbageholde ejerpantebrevet, indtil klagerens forpligtelser over for banken er indfriet.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.