Spørgsmål om betaling af stiftelsesprovision vedrørende engagement, der ikke blev effektueret.
| Sagsnummer: | 99/2000 |
| Dato: | 05-09-2000 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Kåre Klein Emtoft, Peter Stig Hansen, Jette Kammer Jensen, Allan Pedersen |
| Klageemne: |
Udlån - stiftelsesomkostninger
Gebyr - ikke-effektueret lån |
| Ledetekst: | Spørgsmål om betaling af stiftelsesprovision vedrørende engagement, der ikke blev effektueret. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Indledning.
Denne klage vedrører indklagedes krav om betaling af stiftelsesprovision vedrørende et engagementet til finansiering af en vindmølle. Engagementet blev ikke effektueret.
Sagens omstændigheder.
I efteråret 1999 havde klageren planer om etablering af en vindmølle og rettede i denne forbindelse henvendelse til indklagede vedrørende finansieringen.
Den 23. december 1999 aftalte indklagede telefonisk med klageren et møde til afholdelse den 28. s.m. på klagerens bopæl.
Under mødet den 28. december 1999, hvor to medarbejdere fra indklagede deltog, underskrev klageren en af indklagede udfærdiget skrivelse, hvori de overordnede vilkår for finansieringen blev fastlagt. Af skrivelsen fremgår, at den samlede investering udgjorde 8.250.000 kr. plus moms. Finansieringen udgjorde en byggekredit på 10.312.500 kr., som forudsattes afløst af et lån samt en kassekredit. Rentesatser samt den nærmere størrelse for så vidt angår lånet og kassekreditten var ikke udfyldt forinden mødet, ligesom størrelsen af indklagedes stiftelsesprovision heller ikke fremgik.
Umiddelbart før klagerens underskrift på skrivelsen er anført:
"Nærværende accepteret, dog under forudsætning af, at mølleprojektet godkendes".
Under mødet blev lånets størrelse, rentesats og løbetid samt kassekredittens størrelse og rentesats fastlagt og påført skrivelsen. Stiftelsesprovisionen blev fastsat til 20.000 kr.
Til sikkerhed for engagementet skulle indklagede ifølge skrivelsen have pant i klagerens og dennes ægtefælles faste ejendom samt bl.a. "transport i elafregning, transport i negativ momstilsvar vedr. møllen ca. 2,1 mio. kr.", ligesom "provenu af skattemæssig afskrivning på møllen i anden indtægt skal indbetales på møllekassekreditten". Det var yderligere en forudsætning, at klagerens engagement i et andet pengeinstitut skulle overtages af indklagede.
Den 28. december 1999 fremsendte indklagede til klagerens og dennes ægtefælles underskrift sikkerhedsstillelsesdokumenter.
Klageren har anført, at han om aftenen den 28. december 1999 fortrød sin underskrift. Den følgende dag ringede han til indklagede og meddelte, at han ville ud af aftalen. Han kunne ikke få kontakt med de relevante personer, men gav besked til en anden medarbejder. Den 30. december 1999 havde han telefonisk kontakt med en af de personer, som havde deltaget i mødet den 28. s.m.
Den 19. januar 2000 meddelte indklagedes medarbejder telefonisk klageren, at indklagede gjorde krav på betaling af 20.000 kr. i stiftelsesprovision. Den 21. s.m. tilbød klageren forligsmæssigt et mindre beløb. Indklagede afslog klageren dette.
Indklagede overgav sagen til sin advokat, som ved skrivelse af 11. februar 2000 anmodede om betaling af beløbet inden 10 dage.
Parternes påstande.
Klageren har den 3. marts 2000 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at nedsætte sit krav på 20.000 kr. til "et gebyr for udfærdigelse af dokumenter".
Indklagede har nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at der ikke var noget forhandlingsforløb forud for mødet den 28. december 1999. Hans opfattelse var, at mødet skulle munde ud i et tilsagn om finansiering, hvorefter vilkårene skulle forhandles efterfølgende.
På mødet fik han forelagt indklagedes skrivelse af 28. december 1999. Han oplyste, at tilladelserne til møllen endnu ikke var på plads, og at en aftale var betinget af, at tilladelse blev givet.
Det var nødvendigt, at et tilsagn om finansiering forelå inden den 31. december 1999, men på mødet pressede indklagedes medarbejdere på for, at han skulle underskrive en egentlig aftale. Han finder det urimeligt, at indklagede præsenterede en aftale for ham på mødet til underskrift straks.
Provisionsbeløbet på 20.000 kr. blev han først bekendt med på mødet.
Han er villig til at betale et beløb, der dækker indklagedes faktiske omkostninger ved udfærdigelsen af pantebrevene.
Finansieringen vedrørte en privat vindmølle. Han anser Ankenævnet for kompetent til at behandle klagen. Det er uden betydning, at han i skattemæssig henseende er i virksomhedsordningen.
Indklagede har til støtte for afvisningspåstanden anført, at klagen ikke kan anses for at vedrøre et privat kundeforhold, hvorfor Ankenævnet bør afvise klagen efter sine vedtægters § 2, stk. 2.
At der er tale om et erhvervsmæssigt engagement, understreges bl.a. af, at indklagede skulle have sikkerhed i transport i momstilsvar vedrørende møllen på ca. 2,1 mio. kr., at provenu af skattemæssig afskrivning på møllen i anden indtægt skulle indbetales, samt at investeringens omfang og møllens produktionskapacitet langt overstiger størrelsen af de mølleanparter, som private normalt investerer i.
Til støtte for frifindelsespåstanden har indklagede anført, at i forbindelse med, at man den 23. december 1999 telefonisk meddelte klageren, at indklagede stillede sig positivt til en finansiering, blev indklagedes cirkapriser oplyst. Det senere møde var formentlig ikke kommet i stand, hvis klageren ikke på forhånd havde fundet cirkapriserne nogenlunde acceptable.
Formålet med mødet var at forhandle aftalen færdig, og derfor var de endelige rentesatser m.v. ikke påført aftaleudkastet ved mødets begyndelse. Mødet var den naturlige kulmination på et forhandlingsforløb.
Den 31. december 1999 var sidste frist for at indgå alle nødvendige aftaler om et vindmølleprojekt, hvis projektet skulle drage fordel af hidtil gældende gunstige regler. Efter denne dato er der betydelig usikkerhed om et vindmølleprojekts driftsøkonomi.
Det bestrides, at klageren blev udsat for et pres fra indklagedes side. Klageren har muligt følt et pres som følge af, at han kunne forudse, at projektet kunne løbe ud i sandet, hvis alle aftaler ikke var på plads inden årets udgang.
Under mødet gav klageren udtryk for, at han ville underskrive aftalen, hvis han kunne opnå de rentesatser, der senere under mødet blev påført med håndskrift. Disse satser lå uden for det mandat, som indklagedes medarbejdere havde, hvorfor de under mødet måtte indhente hovedsædets telefoniske accept.
Ved de efterfølgende telefoniske drøftelser oplyste klageren den 18. januar 1999, at han efter mødet havde fået et bedre finansieringstilbud fra anden side.
Indklagede kom efterfølgende i besiddelse af oplysninger om, at projektet ville blive gennemført. Først da man den 18./19. januar 2000 blev klar over, at sagen ikke ville finde en for indklagede fornuftig løsning, tog man skridt til at inddrive kravet.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Ankenævnet finder ikke tilstrækkeligt grundlag for at tage indklagedes afvisningspåstand til følge.
Det lægges til grund, at dokumenter vedrørende byggekreditten ikke var udfærdiget af indklagede, forinden man modtog klagerens meddelelse om, at klageren ikke ønskede engagementet etableret. Derimod blev indklagede først bekendt med klagerens beslutning herom efter, at forskellige sikkerhedsdokumenter var udfærdiget og Ankenævnet finder derfor, at indklagede er berettiget til at opkræve betaling svarende til sædvanligt arbejdsvederlag herfor. Dette kan passende fastsættes til 2.000 kr.
Under hensyn til den manglende effektuering af engagementet finder Ankenævnet ikke, at indklagede er berettiget til at beregne sig stiftelsesprovision.
Som følge heraf
Indklagede skal anerkende, at indklagedes krav mod klageren ikke overstiger 2.000 kr. Klagegebyret tilbagebetales klageren.