Ikke rettidig meddelelse.
| Sagsnummer: | 75 /1995 |
| Dato: | 16-11-1995 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Niels Busk, Inge Frølich, Allan Pedersen, Jens Ole Stahl |
| Klageemne: |
Betalingstjenester - meddelelse om bortkomst
|
| Ledetekst: | Ikke rettidig meddelelse. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Mandag den 28. november 1994 kl. 21.15 blev klageren opmærksom på, at hun ikke var i besiddelse af sit dankort, der er tilknyttet en konto hos indklagede. Hun havde sidst anvendt kortet samme dag kl. 18.26 ved betaling i en biograf.
Tirsdag den 29. november 1994 kl. 8.40 henvendte klageren sig til indklagedes Nivå afdeling, hvorefter afdelingen spærrede kortet kl. 8.56.
Det viste sig efterfølgende, at kortet i perioden fra mandag den 28. november 1994, kl. 18.36 til den følgende dag kl. 7.01 var misbrugt ved 18 hævetransaktioner for i alt 30.000 kr.; heraf var 8.400 kr. hævet den 29. november 1994 i tidsrummet mellem kl. 5.50 og 7.01.
Ved skrivelse af 16. januar 1995 meddelte indklagede klageren, at hun selv måtte bære 8.000 kr. af det samlede tab, hvorfor 22.000 kr. var overført til hendes konto.
Af sagen fremgår, at klageren ved modtagelsen af dankortet kvitterede for modtagelsen af indklagedes regler for dankort. Af disse fremgår bl.a.:
"1. Kortets anvendelsesmuligheder
1.1. Kortindehaver kan bruge [indklagedes] Dankort (i det følgende benævnt kort)
a) som hævekort
1)
- til udbetaling af kontanter i [indklagede]
2)
- til udbetaling af kontanter ved kasser i andre pengeinstitutter, der har tilsluttet sig aftale herom
- til udbetaling af kontanter ved pengeautomater i andre pengeinstitutter, der har tilsluttet sig aftale herom
- til udbetaling af pengeautomater mærket "KONTANTEN"
For pkt. 2 gælder, at der kan udbetales p.t. kr. 2.000 pr. dag.
.....
2. Vilkår knyttet til indehavelse og anvendelse af kortet.
2.1. Kortindehaver skal opbevare kort og Dankort-værdibon forsvarligt, og skal med jævne mellemrum kontrollere, at kortet ikke er mistet.
Det anbefales, at kortindehaver lærer den personlige kode udenad og destruerer PIN-brevet. Hvis kortindehaver opbevarer koden, skal den opbevares forsvarligt, og kortindehaver skal sikre, at den ikke kommer til andres kendskab.
Koden må ikke opbevares sammen med kortet eller skrives på kortet.
2.2. Hvis kortet mistes, eller andre får kendskab til den personlige kode, eller hvis kortindehaver får mistanke om, at kortet vil blive misbrugt, skal kortindehaver snarest muligt underrette den [indklagedefilial], der har udleveret kortet.
Underretning kan også ske til nærmeste [indklagedefilial]. Uden for [indklagedes] åbningstid skal der gives underretning til Pengeinstitutternes BetalingsSystemer, på tlf. 44 89 29 29, der svarer døgnet rundt. Ved henvendelse til PBS skal kortindehaver oplyse navn og adresse, i hvilken [Indklagedes filial] kontoen føres samt kortnummer og/eller kontonummer."
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at hun alene hæfter for 1.200 kr. af misbruget.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at oplysning om PIN-koden ikke lå sammen med kortet, idet hun kunne den udenad. Det er muligt, at koden er blevet afluret. Hun var ikke bekendt med, at anmeldelse af kortets bortkomst udenfor indklagedes åbningstid straks skulle ske til PBS. Hun havde alene kendskab til, at der pr. dag maksimalt kunne hæves 2.000 kr. i automater.
Indklagede har anført, at klageren ifølge betalingskortlovens § 21, stk. 3, nr. 3, hæfter for op til 8.000 kr. for tab som følge af andres uberettigede brug, såfremt kortudsteder ikke underrettes snarest muligt efter kendskab til kortets bortkomst. Selvom klageren ikke kunne vide, om pungen med kortet var stjålet eller tabt eller glemt i biografen, havde hun pligt til snarest muligt efter at have konstateret bortkomsten at underrette kortudsteder. Var dette sket, ville det i hvert fald have forhindret de sidste 7 hævninger på i alt 8.400 kr. foretaget den følgende dag mellem kl. 5.50 og 7.01. Klageren har modtaget indklagedes regler for dankort, hvori det med understreget tekst er tydeliggjort, at underretning skal gives til PBS uden for indklagedes åbningstid. Det bestrides, at beløbsgrænserne for det maksimale hævebeløb pr. døgn har betydning for klagerens hæftelse for andres misbrug.
Ankenævnets bemærkninger:
Det lægges til grund, at klageren mandag den 28. november 1994 omkring kl. 21.15 blev klar over, at hendes dankort var bortkommet. Uanset at klageren ikke kunne vide, om pungen med kortet var stjålet, eller om den var tabt eller glemt, findes klageren i medfør af betalingskortlovens § 21, stk. 3, nr. 3, at have haft pligt til snarest muligt at underrette kortudstederen om kortets bortkomst.
3 medlemmer - Niels Waage, Allan Pedersen og Jens Ole Stahl - udtaler herefter:
Det er ubestridt, at klageren har fået udleveret indklagedes regler for dankort. Det fremgår heraf - med understreget tekst - at der uden for indklagedes åbningstid skal gives underretning til PBS, hvis tlf. nr. er oplyst. Vi finder på denne baggrund, at klageren burde have været bekendt med muligheden for at spærre kortet ved henvendelse til PBS, og at hun ved at undlade at gøre dette umiddelbart efter dette tidspunkt, har udvist en sådan uagtsomhed, at hun i medfør af den nævnte bestemmelse selv hæfter for det tab på 8.000 kr., som opstod ved misbrug af dankortet den følgende dag mellem kl. 5.50 og 7.01. Vi finder ikke, at indklagedes regler for kortets anvendelse kan fortolkes således, at det anførte maksimale hævebeløb pr. døgn tillige angiver en begrænsning af klagerens hæftelse ved misbrug af kortet. Vi stemmer herefter i det hele for, at klagen ikke tages til følge.
2 medlemmer - Niels Busk og Inge Frølich - udtaler:
Det i indklagedes regler for dankort anførte om muligheden for uden for indklagedes åbningstid at spærre et mistet dankort ved telefonisk henvendelse til PBS er vel understreget, men teksten er skrevet med samme meget små typer som folderens øvrige tekst. Vi finder, at denne vigtige oplysning, hvis den skal tjene som grundlag for en forpligtelse for kortindehaveren, burde have været fremhævet i brochuren på en langt mere iøjnefaldende måde eller givet ved en særskilt meddelelse. På denne baggrund finder vi det betænkeligt at fastslå, at klageren burde have været bekendt med muligheden for at spærre dankortet ved henvendelse til PBS. Vi finder herefter ikke, at klageren ved at undlade at spærre kortet har udvist en sådan uagtsomhed, at hun i medfør af betalingskortlovens § 21, stk. 3, nr. 3, hæfter for tabet. Da klageren efter lovens § 21, stk. 1, hæfter for 1.200 kr. af misbruget, stemmer vi herefter for at tage klagen til følge.
Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.