Sammenlægning af ægtefællers engagement herunder af lån, for hvilke ægtefællerne ikke hæftede solidarisk. Spørgsmål om ændring af ydelse ved ekstraordinært afdrag.
| Sagsnummer: | 390/2000 |
| Dato: | 28-12-2001 |
| Ankenævn: | John Mosegaard, Karin Duerlund, Kåre Klein Emtoft, Jørn Ravn, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Udlån - ydelse
Udlån - omlægning |
| Ledetekst: | Sammenlægning af ægtefællers engagement herunder af lån, for hvilke ægtefællerne ikke hæftede solidarisk. Spørgsmål om ændring af ydelse ved ekstraordinært afdrag. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Indledning.
Denne klage vedrører klagernes indsigelser mod en sammenlægning af deres respektive lån til et lån. Endvidere angår den spørgsmål om nedsættelse af en låneydelse i forbindelse med et ekstraordinært afdrag.
Sagens omstændigheder.
H, der er født i 1945, og M, der er født i 1938, flyttede i 1996 sammen på M's bopæl. I januar 1998 blev parret gift og oprettede i samme forbindelse ægtepagt om fuldstændigt særeje.
M er cand.jur. og fik i 1993 tilkendt mellemste førtidspension.
Begge klagere er kunder hos indklagede, H i indklagedes Roskilde afdeling og M i indklagedes Rialto afdeling, Frederiksberg. Begge klagere havde lån hos indklagede.
I januar 1998 blev H's hidtidige lån forhøjet med ca. 50.000 kr. til 139.726,51 kr. Lånet blev afviklet med en månedlig ydelse på 1.650 kr., og renten var p.t. 9,75% p.a. M havde et privatlån på 52.735,35 kr. etableret i december 1996, som blev afviklet med en ydelse på 550 kr. månedligt, renten var p.t. 9,5% p.a. Endvidere havde M et billån på 83.788,89 kr. etableret i september 1998 med en månedlig ydelse på 1.500 kr. og med en rente på p.t. 8% p.a.
M havde yderligere en grundkonto med en tilknyttet kredit på 60.000 kr.
Til sikkerhed for M's engagement havde indklagede håndpant i et løsøreejerpantebrev i M's bil samt et værdipapirdepot.
Klagerne havde to fælleslån: Det ene lån var på 33.162,24 kr. og etableret i oktober 1996 i forbindelse med køb af et sommerhus i Nykøbing Sjælland. Lånet blev afviklet med en månedlig ydelse på 500 kr.; renten var p.t. 9% p.a. Det andet lån på 99.487,76 kr. var etableret i september 1998 i forbindelse med køb af en ejendom i Blekinge. Lånet blev afviklet med 920 kr. månedligt; renten var 7,25% p.a.
Indklagede har anført, at M omkring årsskiftet 1999/2000 rettede henvendelse om et lån på 100.000 kr. til færdiggørelse af en ombygning af ejendommen i Blekinge. Ansøgningen blev afslået, da der var tale om udgiftsposter, som man tidligere havde finansieret. Klageren bestrider, at der blev ansøgt om lån til beløb, som tidligere var finansieret af indklagede. De indtil da foretagne ombygninger var ikke finansieret af indklagede, som alene havde ydet lån til køb af ejendommen.
Indklagede har anført, at M i marts 2000 ansøgte om et lån til opstart af en forretning med handel med antikviteter. Ansøgningen blev afslået. M har bestridt, at der blev ansøgt om lån. Han havde i 1999 arbejdet på en mulig etablering af en antikvitetshandel. Projektet havde været nævnt for medarbejderen FP, men han har aldrig søgt lån.
Indklagede har anført, at på grund af overtræk på M's grundkonto blev et tilknyttet dankort spærret i foråret 2000, indtil overtrækket var inddækket. M har anført, at det af fremlagte kontoudtog fremgår, at kontoen den 1. marts 2000 var overtrukket med 1.627,30 kr., hvorefter der den 3. s.m. indbetaltes 1.800 kr. Den 27. s.m. var kontoen i overtræk med 204,60 kr., som blev inddækket s.d. Den 31. s.m. blev der hævet rente og gebyr, hvilket medførte et overtræk, som blev udlignet ved indbetalinger den 4. og 6. april 2000. Dankortet blev spærret få dage i forbindelse med, at det havde været glemt i en forretning.
Indklagede har anført, at man i foråret 2000 på baggrund af forløbet af mellemværendet fik den opfattelse, at klagernes indkomster ikke længere var tilstrækkelige til at dække betalingsforpligtelser og leveomkostninger. Ved skrivelse af 2. maj 2000 blev M derfor inviteret til et møde i Frederiksberg afdeling med henblik på en gennemgang af de økonomiske forhold. Indklagede anmodede om at modtage årsopgørelse, selvangivelse, revideret budget m.v. Efter at have modtaget oplysningerne havde indklagede til hensigt at afholde møde for en drøftelse af det fremtidige samarbejde. I perioden frem til mødet kunne indklagede ikke yde yderligere lån eller kredit, herunder overtræk.
Ved skrivelse af 15. maj 2000 fremsendte klagerne det ønskede materiale. Klagerne anmodede samtidig om skift til anden bankrådgiver "på grund af mulige dårlige vibrationer".
Indklagede udarbejdede den 26. maj 2000 et budget for klagerne, der viste et månedligt rådighedsbeløb på -2.628 kr.
Den 16. juni 2000 deltog M i et møde hos indklagede. Indklagede har anført, at M erkendte, at parrets økonomi var anstrengt, hvorfor de for at overholde forpligtelser måtte sælge aktiver. M har anført, at indklagedes referat af mødet er misvisende.
Den 18. juli 2000 blev der på M's grundkonto indsat 133.058,73 kr. Beløbet var provenuet af ophævelsen af klagerens kapitalpension hos indklagede.
Den 24. august 2000 blev der afholdt møde hos indklagede, hvor begge klagere deltog. Indklagede har anført, at budgettet udarbejdet i maj 2000 blev gennemgået, og der var enighed om at finde en løsning, således at klagernes økonomi blev forbedret. Klagerne var indstillet på at sælge værdipapirer samt sommerhuset i Nykøbing Sjælland. H oplyste, at hun skulle påbegynde en videregående uddannelse i februar 2001. Hun ville derfor sælge en sommerhusgrund. Provenuet herfra skulle forøge likviditeten i studieperioden. Klagerne har anført, at indklagede stillede krav om ændringer og salg af ikke-pantsatte aktiver. Desuden fremlagde indklagede et forkert budget. De ønskede ikke ændringer i deres lån, men ville fortsætte med at overholde indgåede aftaler. Det blev drøftet at sælge sommerhuset, der var ramt af en stormskade.
Af en engagementsoversigt pr. 24. august 2000 fremgår, at H's lån hos indklagede havde en restgæld på ca. 120.000 kr. M's billån havde en restgæld på ca. 60.400 kr. og privatlånet en restgæld på ca. 45.300 kr. M's grundkonto havde en positiv saldo på ca. 500 kr. Restgælden på klagernes fælleslån var henholdsvis ca. 19.600 kr. og 90.600 kr.
Ved skrivelse af 30. august 2000 fremsendte klagerne rettelser til budgetberegningen fra maj 2000.
Den 7. september 2000 afholdtes nyt møde hos indklagede med klagerne.
Indklagede har anført, at der var enighed om, at klagerne skulle sælge nogle værdipapirer og anvende provenuet til at nedbringe de to fælleslån. Klagerne var endvidere enige i at sætte sommerhuset i Nykøbing Sjælland til salg og anvende provenuet til nedbringelse af engagementet. Klagerne bestrider, at der var enighed på mødet. De ønskede værdipapirer realiseret for at nedbringe fælleshæftelsen på de to boliglån, idet indfrielse af det ene ville betyde bortfald af den månedlige ydelse på 500 kr. og en forholdsmæssig reduktion af ydelsen på det andet lån. De var enige i at sælge sommerhuset i Nykøbing Sjælland, men meget imod at give indklagede uigenkaldelig fuldmagt.
Den 8. september 2000 udarbejdede indklagede to budgetter for klagerne. Det ene budget viste et rådighedsbeløb på 6.413 kr. månedligt uden pensionsbidrag og det andet 3.961 kr. månedligt med pensionsbidrag. Der var ikke taget højde for H's forventede nedsatte indkomst i forbindelse med påbegyndelse af uddannelse.
Den 14. og 15. september 2000 solgte M nogle værdipapirer. Det samlede provenu var 66.691,92 kr.
Ved skrivelse af 18. september 2000 anmodede klagerne indklagede om at anvende provenuet fra værdipapirerne til at indfri fælleslånet etableret i forbindelse med købet af sommerhuset i Nykøbing Sjælland, hvis restgæld var ca. 19.100 kr., samt om at nedbringe fælleslånet etableret ved købet af sommerhuset i Blekinge med restbeløbet på ca. 47.700 kr. Klagerne anførte vedrørende sidstnævnte lån:
"Herefter til rest ca. kr. 42.000 med fælles hæftelse, meget gerne med forholdsmæssig nedsættelse af ydelsen kr. 920 pr. mdr. til ca. kr. 440."
I skrivelsen accepterede klagerne at give indklagede uigenkaldelig salgsfuldmagt til sommerhuset i Nykøbing Sjælland under visse nærmere forudsætninger. Klagerne påpegede samtidig en række forbedringer af deres budget, således at deres rådighedsbeløb månedligt ville være 7.024 kr. Deres gæld til indklagede anslog de til for H's vedkommende til ca. 149.000 kr. og for M's vedkommende ca. 161.000 kr. Det forventede provenu fra salget af sommerhuset i Nykøbing Sjælland ville være 70.000 kr., som kunne anvendes til afvikling af engagementet. M gav samtidig tilsagn om, at kreditmaksimum på grundkontoen straks kunne nedskrives til 50.000 kr. og yderligere med 10.000 kr. henholdsvis 1. december 2000 og 1. juni 2001.
Indklagede har anført, at det herefter blev aftalt med klagerne, at gælden ifølge klagernes forskellige lån - ca. 327.000 kr. - skulle samles i ét lån med begge klagere som debitorer. Sikkerheden for lånet skulle være den samme som for de eksisterende lån. Lånets månedlige ydelse ville blive 4.000 kr. og løbetiden ca. 7 år under forudsætning af, at provenuet fra salg af sommerhuset i Nykøbing Sjælland indgik som ekstraordinært afdrag. Klagerne har anført, at indklagede pressede/tvang dem til væsentligt dårligere låneforhold. Det blev anført som en trussel, at indklagede kunne opsige alle lånene.
Indklagede udarbejdede nyt lånedokument på 328.403 kr. Omkostninger ved lånets etablering var 1.350 kr. i ekspeditionsgebyr. Det fremgår, at provenuet ved salget af klagernes sommerhus i Nykøbing Sjælland skulle anvendes til at nedbringe lånet ekstraordinært.
Klagerne underskrev den 8. oktober 2000 gældsbrevet vedrørende lånet på 328.403 kr. samt uigenkaldelig salgsfuldmagt vedrørende sommerhuset. Klagerne fremsendte de underskrevne dokumenter ved skrivelse af 8. oktober 2000, hvoraf fremgår:
"Dokumenterne er underskrevet under det forbehold, at vi vil anses for uforpligtet, såfremt den i forbindelse hermed indgivne klage til Pengeinstitutankenævnet vil medføre, at Ankenævnet vil give os medhold i, at vore hidtidige aldrig misligholdte låneaftaler burde kunne fortsætte uændret, idet der ikke i forhold til de aftalte lån findes tilstrækkelig rimelig begrundelse for [ indklagedes] ensidige krav om ændring, under trussel om at opsige begge vore lånemellemværender".
Klagerne anførte samtidig, at de havde følt sig presset til at stille yderligere sikkerhed i sommerhuset i Nykøbing Sjælland, at tiltræde uigenkaldelig salgsfuldmagt vedrørende samme samt at underskrive gældsbrevet med solidarisk hæftelse, der tillige medførte en renteforhøjelse.
Den 11. oktober 2000 indgav klagerne klage til Ankenævnet.
I foråret 2001 blev sommerhuset i Nykøbing Sjælland solgt. Provenuet på i alt 93.903,03 kr. indgik henholdsvis 26. juni og 10. juli 2001 på klagernes lån, som herved blev nedbragt til 229.573,99 kr.
Pr. 1. juli 2001 blev renten på klagernes lån nedsat fra 12,5% p.a. til 9,75% p.a. i forbindelse med, at klagerne indtrådte i indklagedes fordelsprogram.
Parternes påstande.
Ankenævnet forstår klagernes påstand således, at indklagede tilpligtes at anerkende, at klagerne ikke er bundet af gældsbrevet af 8. oktober 2000 med den følge, at de i denne forbindelse indfriede lån genetableres. Indklagede skal endvidere tilbagebetale 93.903,03 kr., som indklagede modtog 26. juni og 10. juli 2001, subsidiært 13.000 kr. Indklagede skal endeligt anerkende, at ydelsen på lån vedrørende sommerhuset i Blekinge nedsættes fra 920 kr. til 450 kr. månedligt.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klagerne har anført, at indklagede under trussel om opsigelse af lånene pressede/tvang dem til at lade lån, for hvilke de ikke hæftede solidarisk, sammenlægge til et lån. Lånevilkårene på det nye lån er ringere, idet renten var 12,5%, hvilket væsentligt oversteg renten på de lån, som blev sammenlagt.
Indklagede havde ikke rimelig grund til at kræve ændringerne gennemført. Det bemærkes herved, at de ikke har haft løbende overtræk.
De tog ved fremsendelsen af gældsbrevet den 9. oktober 2000 forbehold og anførte, at klage ville blive indgivet til Ankenævnet.
I det omfang deres påstand tages til følge om genetablering af de hidtidige lån, skal indklagede endvidere acceptere, at den ekstraordinære nedbringelse på ca. 47.700 kr. af fælleslånet etableret til købet af huset i Blekinge medfører en nedsættelse af lånets ydelse fra 920 kr. månedligt til 450 kr. månedligt.
Indklagede skal endvidere fralægge sig beløbet på 93.903,03 kr. indgået i juni og juli 2001, idet provenuet er fremkommet ved salget af sommerhuset i Nykøbing Sjælland, der ikke var pantsat til indklagede. Det bemærkes herved, at salgsfuldmagten ligeledes blev afgivet under pres fra indklagedes side.
Beløbet på 93.903,03 kr. skulle have været anvendt til studiefinansiering og færdiggørelse af istandsættelse af ejendommen i Blekinge. Den subsidiære påstand på 13.000 kr. vedrørende dette beløb svarer til afholdte udgifter på ejendommen i salgsperioden.
Bestemmelsen i bank- og sparekasselovens § 23, stk. 1, giver ikke indklagede ret til i forhold til dem at kræve ændringer af engagementet.
Finder Ankenævnet, at de er forpligtet af lånedokumentet af 8. oktober 2000, må der ske en rentenedsættelse for perioden frem til overgangen til fordelsprogrammet.
Selv efter at indklagede har foretaget 2-3 beregninger af deres budget, er der fortsat ikke tale om et retvisende budget. De har med bistand fra revisor udarbejdet et budget, som fastholdes som det mest korrekte og mest anvendelige, ligesom det er overholdt.
Indklagede har anført, at man ikke har presset eller tvunget klagerne til at omlægge lånene og stille yderligere sikkerhed. Indklagede har heller ikke ensidigt krævet aftalerne ophævet uden rimelig begrundelse.
Man konstaterede på baggrund af klagernes ønske om yderligere lån, at der var løbende overtræk på grundkontoen, lavere indtægter samt et lille rådighedsbeløb, at klagernes indkomst var utilstrækkelig til at dække klagernes forpligtelser og øvrige leveomkostninger, hvilket klagerne også selv erkendte. På denne baggrund indgik man aftale om låneomlægning. Klagerne var fuldt ud enige i de foretagne dispositioner og traf selv den endelige beslutning om låneomlægningen, herunder sikkerhedsstillelsen.
Omlægningen medførte en lettelse af klagernes månedlige ydelser, idet denne faldt med 1.030 kr., ligesom løbetiden er forkortet.
Klagerne er indbyrdes forbundne kunder med en økonomisk samhørighed, hvorfor engagementet betragtes samlet, jf. herved bestemmelsen i bank- og sparekasselovens § 23 stk. 1. Det var derfor ikke urimeligt og ubegrundet at inddrage H i en vurdering af og drøftelse af det fremtidige engagement, når det blev konstateret, at klagers 2's økonomi var ganske stram.
Ved nedbringelsen af det ene fælleslån i september 2000 blev der ikke indgået aftale om nedsættelsen af den månedlige ydelse, hvorfor denne forblev uændret på 920 kr. månedligt.
Banken udfærdigede nye beregninger vedrørende klagernes rådighedsbeløb i september 2000, og klagerne protesterede ikke og bestred ikke størrelsen. Det af klagerne beregnede rådighedsbeløb på 7.024 kr. er ikke korrekt, og er udokumenteret.
Låneomlægningen skete i overensstemmelse med en aftale med klagerne, hvorfor indklagede ikke kan tilpligtes at lade de tidligere lånevilkår være gældende.
Nedbringelsen af det fælles boliglån forudsatte ikke naturligt en forholdsmæssig nedsættelse af ydelsen. Dette var klagerne klar over, jf. klagernes skrivelse af 18. september 2000.
På grundlag af de udarbejdede budgetter var det muligt at vurdere, om der skulle ske en omlægning af klagernes lån.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Den 8. oktober 2000 underskrev klagerne lånet på 328.403 kr., som blev ydet med henblik på en sammenlægning af klagernes hidtidige lån, herunder fælleslån. Klagerne fremsendte gældsbrevet til indklagede ved skrivelse af samme dato, hvoraf fremgår, at lånedokument samt salgsfuldmagt var underskrevet under det forbehold, at klagerne ville anses for uforpligtede, såfremt en samtidig indgivet klage til Ankenævnet ville give dem medhold i, at deres hidtidige låneaftaler burde kunne fortsætte uændrede.
Ankenævnet finder, at indklagede ved modtagelsen af de underskrevne dokumenter samt klagernes fremsendelsesskrivelse måtte tage stilling til, om man på dette grundlag ville etablere det nye lån eller afvise at etablere det som følge af klagernes forbehold ved fremsendelsen. Da indklagede uden videre etablerede lånet og anvendte provenuet til indfrielsen af klagernes øvrige lån, anser Ankenævnet lånet på 328.403 kr. etableret med de af klagerne anførte forbehold.
Det er ikke godtgjort, at indklagede var berettiget til at kræve klagernes lån, som ikke var misligholdt, sammenlagt til et fælleslån med solidarisk hæftelse, herunder lade lånets rente forhøje til et niveau væsentligt over de rentesatser, der var gældende for de lån, der skulle indfries.
Ankenævnet finder herefter, at klagerne ikke er bundet af lånedokumentet af 8. oktober 2000, og indklagede skal derfor stille klagerne, som om lånedokumentet ikke var oprettet, herunder retablere de nu indfriede lån.
Indklagede har efter lånets etablering modtaget 93.903,03 kr. i henhold til den i lånedokumentet anførte bestemmelse om, at indklagede skulle modtage provenuet fra salget af klagernes sommerhus. Ankenævnet finder, at indklagede skal tilbagebetale klagerne dette beløb, idet klagerne ikke havde givet indklagede pant i sommerhuset. Indklagede vil dog være berettiget til at modregne et beløb svarende til den ydelsesnedsættelse, der er en følge af, at låneydelsen på lånet etableret i oktober 2000 var 4.000, medens den samlede låneydelse på de hidtidige lån var større.
For så vidt angår den fremtidige ydelse på fælleslånet etableret ved købet af sommerhuset i Blekinge, hvor klagerne i september foretog et ekstraordinært afdrag på 47.143,68 kr., bemærkes, at klagerne i skrivelsen af 18. september 2000 havde anført, at de gerne så en forholdsmæssig nedsættelse af ydelsen i denne forbindelse. Ankenævnet finder, at indklagede bør nedsætte ydelsen på lånet forholdsmæssigt, således at lånets løbetid fastholdes.
Som følge heraf
Indklagede skal inden fire uger foretage en korrektion af klagernes engagement som foran bestemt.
Klagegebyret tilbagebetales klagerne.