Afgørelse

Krav om erstatning for forøget afgift ved konvertering af kapitalpension til aldersopsparing som følge af værditilvækst i bankens ekspeditionsperiode. Krav om nedsat afgift for kapitalpension oprettet før 1979

Indledning

Sagen vedrører krav om erstatning for forøget afgift ved konvertering af kapitalpension til aldersopsparing som følge af værditilvækst i bankens ekspeditionsperiode. Krav om nedsat afgift for kapitalpension oprettet før 1979.

Sagens omstændigheder

Den 12. december 1978 oprettede klageren en kapitalpension i pengeinstituttet P. Ifølge pensionsaftalen skulle klagerens arbejdsgiver med virkning fra den 1. december 1978 indbetale et pensionsbidrag på 5.000 kr. Kontoen blev forrentet med bankens højeste indlånsrente, for tiden 10½ % p.a., med tillæg af en overrente på for tiden 3,5 % p.a.

I marts 1989 blev kapitalpensionen overført til Provinsbanken (nu Danske Bank).

Ved lov nr. 922 af 18. september 2012, som ændret ved lov nr. 1354 af 21. december 2012, blev der indført mulighed for i 2013 (senere forlænget til 2014) at konvertere en eksisterende kapitalpension til aldersopsparing mod betaling af en reduceret afgift på 37,3 % af pensionens værdi på konverteringstidspunktet. De nye regler havde virkning fra og med indkomståret 2013.

På møde den 9. april 2013 drøftede banken og klageren konvertering af klagerens kapitalpension. I brev af samme dag bekræftede banken, at parterne havde aftalt, at ”Kapitalpensionen ændres nu til Alderspension”. Af brevet fremgik endvidere, at ”Vi arbejder hele tiden for at du kan stå bedre økonomisk”. Klageren fik samme dag tilsendt et ”Tillæg til kapitalpensionsaftale – konvertering til aldersopsparing”, der blandt andet indeholdt følgende:

”…

Jeg beder hermed Danske Bank om i 2013 at konvertere min kapitalpension til en aldersopsparing, så jeg allerede i 2013 betaler en afgift på 37,3 pct. i stedet for 40 pct. ved ordinær udbetaling af kapitalpensionen. I særlige tilfælde vil afgiften være lavere – som beskrevet i vejledningen ”Sådan omlægges kapitalpension til aldersopsparing”. …

Danske Bank konverterer kapitalpensionerne i den rækkefølge, konverteringsaftalerne modtages. Danske Bank kan derfor ikke oplyse præcist, hvornår ordningen konverteres. …

Aftalen om konvertering af kapitalpensionen til aldersopsparing træder først i kraft, når banken har modtaget dette tillæg i underskrevet stand – senest den 30. september 2013. …

I vejledningen ”Sådan omlægges kapitalpension til aldersopsparing” er det nærmere beskrevet, hvordan konverteringen håndteres i praksis.”

Af vejledningen fremgik:

”… Vi konverterer kapitalpensionerne automatisk i den rækkefølge, vi modtager aftalerne retur fra vores kunder. Når først konverteringen er sat i gang, kan det ikke fortrydes.

Tidspunktet for konverteringen afhænger desuden af den måde, opsparingen er placeret på.

… Vi gør opmærksom på, at afgiftens størrelse beregnes af den samlede værdi på konverteringstidspunktet. …

Vi afregner afgiften direkte til SKAT i forbindelse med konverteringen. …

Der er særlige afgiftssatser for kapitalpensioner oprettet før 1979: her betales kun 23,31pct. af værdien pr. 31.12.1979. …”

I e-mail til klageren af 20. juni 2013 anførte banken:

”I forlængelse af vores telefonsamtale i dag, skal jeg herved bekræfte, at vi har modtaget dit ønske om at ændre din Kapitalpension til Alderspension. Da din kapitalpension har tilknytning til en Ratepension, giver det udfordringer med hensyn til at gennemføre konverteringen. Banken er opmærksom på denne udfordring og arbejder på at løse den hurtigst muligt. Jeg kan indestå dig for, at omlægningen vil ske tids nok til, at du får din rabat på statsafgiften fra 40 % til 37,3 %. Jeg beklage[r] den forlængede ventetid.”

Den 11. august 2013 rykkede klageren for konvertering og anmodede om oplysning om det forventede konverteringstidspunkt. Klageren anførte, at han var blevet lovet, at konverteringen skulle gennemføres i maj 2013. Banken svarede den 22. august 2013, at det fortsat var en udfordring, at kapitalpensionen var tilknyttet en ratepension, men at banken eventuelt kunne overføre klagerens midler til en nyoprettet kapitalpension og derefter konvertere denne, hvis klageren ønskede dette. I e-mail af 3. september 2013 spurgte klageren til konsekvenserne af en sådan løsning. Klageren spurgte endvidere, om det var bedre at vente med konverteringen, til udfordringerne var løst. I e-mail af 4. september 2013 oplyste banken, at afgiftsnedsættelsen var forlænget til 2014, men at banken kunne gennemføre konverteringen straks ved den af banken skitserede løsning, hvis klageren ønskede dette.

Ved brev af 22. oktober 2013 underrettede banken klageren om, at konverteringen var gennemført samme dag. Ifølge den medsendte opgørelse var der betalt en afgift på 501.461 kr. af pensionens værdi på 1.344.402 kr. Pensionens oprettelsesdag var i opgørelsen angivet til den 1. januar 1980.

I e-mails af 27. oktober og 8. december 2013 samt 5. januar 2014 rejste klageren indsigelse over, at konverteringen ikke var foretaget i maj 2013, og at konverteringen var sket uden varsel. Klageren anførte endvidere, at beregningen ikke tog højde for, at pensionen var oprettet i december 1978. Den 11. december 2013 afviste banken klagerens indsigelser. Banken anførte blandt andet, at det af bankens systemer fremgik, at pensionen var oprettet den 1. januar 1980. Den 15. januar 2014 oplyste banken, at banken ville ændre afgiftsberegningen, så den opsparing, klageren havde den 31. december 1979, ville blive belastet med den korrekte afgiftssats, men at banken ikke havde modtaget en opgørelse over pensionens værdi pr. 31. december 1979 fra P. Banken anmodede samtidig klageren om at sende kontoudtog til dokumentation af pensionens værdi pr. 31. december 1979 og oplyste, at banken i mangel heraf ville kompensere klageren på baggrund af et skønnet beløb.

Parternes påstande

Den 12. februar 2014 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Danske Bank skal betale en erstatning på ca. 40.000 kr.

Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har blandt andet anført, at han og banken på mødet den 9. april 2013 indgik en mundtlig aftale om, at konverteringen skulle være gennemført i maj 2013, hvilket banken bekræftede i e-mail af 20. juni 2013. Dette understøttes endvidere af referatet fra mødet, hvor der er angivet, at ”Kapitalpensionen ændres nu til Alderspension”.

Det er ansvarspådragende for banken, at banken ikke gennemførte konverteringen som aftalt. Han blev som følge heraf påført et tab på ca. 40.000 kr., som banken må erstatte. Det præcise tab kan let opgøres ud fra kursudviklingen af depotbeholdningen fra ultimo maj til den 22. oktober 2013.

Banken har angivet, at forsinkelsen skyldtes, at kapitalpensionen var tilknyttet en ratepension. Dette synes blot at være en undskyldning for, at banken af andre årsager udskød konverteringen, da banken derved kunne undgå at få drænet de samlede indeståender for hurtigt. Banken havde efter loven pligt til at kunne effektuere konverteringen. Det fremgår endvidere af bankens e-mails, at banken ved ganske simple tiltag og beregningsgrundlag kunne effektuere konverteringen.

Han gik på baggrund af mødet ud fra, at banken ville varetage hans interesser, jf. at det af referatet fremgik, at banken ”arbejder hele tiden for at du kan stå økonomisk bedre”. Han blev først ved modtagelsen af beregningen den 26. oktober 2013 klar over betydningen af, at konverteringen ikke var sket i maj 2013. Hans uvidenhed fritager ikke banken for at have misligholdt aftalen.

Hans forespørgsel af 3. september 2013 rettede sig - noget naivt - til forrentningen af det kontante indestående på 470.000 kr. Han blev senere klar over, at forrentningen var ubetydelig.

Banken holdt ham ikke løbende orienteret. Han måtte selv tage kontakt til banken.

Han modtog uden varsel en beregning over den betalte afgift, selvom han var blevet stillet i udsigt, at han ville modtage en forudgående beregning, og selvom han på mødet den 9. april 2013 gjorde opmærksom på, at der ville være en andel fra oprettelsestidspunktet, hvor der skulle betales en mindre afgift.

Der skal foretages en korrektion af for meget betalt afgift af indestående i den første periode. Det er bankens ansvar og et led i almindelig bankforretning at finde frem til indestående af kapitalpensionsbeløb på forskellige tidspunkter siden oprettelsen, således at statsafgifter kan beregnes med den korrekte procentsats. Dette gælder, selvom der er forekommet bankfusioner og flytninger af konti mv. hen over årene.

Danske Bank har blandt andet anført, at banken ikke har misligholdt aftalen om konvertering og ikke har handlet ansvarspådragende.

Banken og klageren aftalte den 9. april 2013, at klagerens kapitalpension skulle konverteres til en alderspension. Der blev ikke lovet eller aftalt et bestemt tidspunkt for, hvornår konverteringen skulle være gennemført. I september 2013 spurgte klageren således, om det var bedre at vente med konverteringen, og om det var korrekt, at ordningen var forlænget til også at gælde for 2014.

Bankens ekspeditionstid medfører ikke i sig selv, at banken kan anses for at have handlet ansvarspådragende. Klagerens kapitalpension var tilknyttet en ratepension, og banken havde derfor nogle tekniske vanskeligheder ved at gennemføre konverteringen, hvilket forsinkede processen. Banken orienterede løbende klageren om forsinkelsen.

Banken har heller ikke i øvrigt begået fejl, der kan medføre et erstatningsansvar.

Klageren har ikke godtgjort at have lidt et tab. Påstanden om erstatning i størrelsesordenen 40.000 kr. er upræcis og ikke egnet til pådømmelse. Tabsopgørelsen er udokumenteret.

Af bankens systemer fremgår, at pensionen var oprettet den 1. januar 1980 og overtaget af banken i 1989. Banken har anmodet klageren om, men har ikke modtaget dokumentation for, at klageren havde opsparing den 31. december 1979. Opsparingens værdi pr. den 31. december 1979 fremgår ikke af den af klageren fremsendte overenskomst. Banken kan derfor ikke foretage en korrektion overfor skat. I bankens brev af 15. januar 2014 har banken tilbudt at kompensere klageren på grundlag af et skønnet beløb. Hvis klageren ønsker dette, opfordres han til at meddele dette.

Af ”Tillæg til kapitalpensionsaftale – konvertering til aldersopsparing”, som klageren fik tilsendt den 9. april 2013 i forlængelse af mødet med Danske Bank den samme dag, fremgår, at kapitalpensionerne konverteres i den rækkefølge, som aftalerne modtages, og at det ikke præcist kan oplyses, hvornår konverteringen vil ske. Tilsvarende oplysninger er givet i den medsendte vejledning. Af vejledningen fremgår også, at afgiftens størrelse beregnes af depotets samlede værdi på konverteringstidspunktet. Den 20. juni 2013 oplyste banken, at konverteringen ville blive forsinket, da klagerens kapitalpension var tilknyttet en ratepension.

Klagerens kapitalpension blev konverteret til en aldersopsparing den 22. oktober 2013.

Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at banken herved har overskredet en aftalt frist eller på anden vis har handlet ansvarspådragende herunder ved tilrettelæggelse af sin forretningsgang ved konvertering af kapitalpension til alderspension.

Ved konverteringen blev der betalt en afgift 37,3 % af pensionens samlede værdi. Klagerens pensionsaftale blev oprettet i december 1978. Banken har oplyst, at banken ikke er i besiddelse af en opgørelse over indeståendet på klagerens kapitalpension pr. 31. december 1979.

Da det ikke nu kan pålægges banken at dokumentere størrelsen af et eventuelt indestående på klagerens kapitalpension på denne dato, har klageren ikke dokumenteret størrelsen af et eventuelt tab.

Klageren får derfor i det hele ikke medhold i klagen.

Ankenævnet bemærker, at banken i brev af 15. januar 2014 har tilbudt at kompensere klageren på grundlag af et skønnet beløb over indestående per 31. december 1979. Banken har i klagesagen opfordret klageren til at meddele, om han ønsker en skønsmæssig erstatning. Ankenævnet finder ikke, at klageren har krav på kompensation herudover.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.