Indsigelse mod kaution for lån til tidligere samlever. Gammel gæld.
| Sagsnummer: | 255 /2003 |
| Dato: | 17-06-2004 |
| Ankenævn: | John Mosegaard, Hans Daugaard, Anne Dehn Jeppesen, Astrid Thomas, Ole Jørgensen |
| Klageemne: |
Kaution - stiftelse
|
| Ledetekst: | Indsigelse mod kaution for lån til tidligere samlever. Gammel gæld. |
| Indklagede: | Sydbank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne sag vedrører klagerens indsigelser imod en kautionsforpligtelse for sin tidligere samlevers lån hos indklagede.
Sagens omstændigheder.
Den 2. april 1996 ydede indklagede klagerens daværende samlever, S, et lån på 94.114 kr., som skulle afvikles med en månedlig ydelse på 1.700 kr. Klageren påtog sig kaution for lånet. Hverken lånedokumentet eller kautionserklæringen er fremlagt under sagen.
Lånet blev etableret i forbindelse med klagerens køb af en ejerlejlighed med en udbetaling på 45.000 kr.
Indklagede har anført, at lånet blev anvendt til udbetalingen i ejerlejlighedskøbet, handelsomkostninger, opstart af budgetkonto mv. Da S bedst kunne udnytte skattefradraget for renteudgifterne, blev lånet oprettet i S' navn og med kaution fra klageren. Klageren har anført, at hun alene anmodede om finansiering af udbetalingen på 45.000 kr., og at den resterende del af lånet vedrørte indklagedes usikrede tilgodehavende hos S.
Ved udgangen af 1996 var lånet nedbragt til 89.122,83 kr.
I 1997 ophævede klageren og S samlivet, og ejerlejligheden blev solgt. Der tilgik ikke indklagede noget provenu i forbindelse med salget.
Indklagede overførte S' øvrige gæld til indklagede til det kautionssikrede lån. Af kontoudskriften for lånet fremgår, at lånet den 3. marts 1997 blev debiteret 76.277,17 kr. Samtidig blev ydelsen på lånet forhøjet fra 1.700 kr. til 2.700 kr.
I november 1999 skete der en opsplitning, således at det kautionssikrede lån alene omfattede det oprindelige lån på 94.114 kr. Af kontoudskriften for lånet fremgår, at dette den 11. november 1999 blev krediteret 50.369,12 kr. Ydelsen på lånet blev samtidig nedsat fra 2.700 kr. pr. måned til 1.500 kr. pr. måned. Den 16. november 1999 var saldoen på det kautionssikrede lån 79.500 kr.
I perioden december 1999 - juli 2000 blev lånet ikke afviklet. Som følge af den løbende rentetilskrivning steg gælden på lånet til ca. 88.500 kr.
Den 24. marts 2000 underskrev klageren en kautionserklæring om selvskyldnerkaution for ethvert krav vedrørende lånet med et aktuelt maksimum på 83.078,77 kr. Af kautionserklæringen fremgår bl.a.:
"Underskrevne kautionist erklærer sig herved indforstået med, at banken forholder sig ret til at realisere eller frigive eventuelle andre sikkerheder og afskrive provenuet efter bankens frie valg.
Underskrevne kautionist har således ikke regresret i eventuelle andre sikkerheder."
Fra og med august 2000 blev der betalt en månedlig ydelse på 1.500 kr. på lånet.
Den 27. november 2002, hvor lånet var nedbragt til 71.656,27 kr., opsagde indklagede engagementet med S og gjorde kautionen gældende over for klageren.
Efter opsigelsen fortsatte S med at betale ydelsen på 1.500 kr. på lånet. Klageren gjorde indsigelse imod kautionsforpligtelsen.
Den 17. juli 2003 klagede klageren til Ankenævnet.
I september 2003 tilbagekaldte indklagede opsigelsen af lånet og hævede en mod klageren anlagt retssag. Indklagede fastholdt klageren som kautionist på lånet.
Indklagede har under sagen oplyst, at afdragsordningen med S er genoptaget, og at der sker indbetaling af 1.500 kr. pr. måned på det kautionssikrede lån.
Parternes påstande.
Klageren har nedlagt påstand om, at indklagede tilpligtes at frafalde kautionen.
Indklagede har nedlagt påstand om principalt frifindelse, subsidiært nedsættelse af kautionsforpligtelsen efter Ankenævnets skøn og mere subsidiært afvisning.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at kautionen for S' lån er ugyldig, idet hun herved kom til at hæfte for S' gamle gæld til indklagede. Hun anmodede alene om et lån på 45.000 kr. til køb af ejerlejligheden. Indklagede, der havde et større usikret tilgodehavende hos S, udnyttede hendes uvidenhed og naivitet ved at presse hende til at kautionere for et større lån. Indklagede opnåede herved sikkerhed for S' eksisterende engagement på hendes bekostning. Det bør komme indklagede til skade, at det ikke nu er muligt at fremlægge den oprindelige kautionserklæring fra 1996.
S havde ikke noget med købet af lejligheden at gøre. Indklagedes påstand om start af budgetkonto og beløb til handelsomkostninger er derfor forkert.
I marts 2000 formåede indklagede på ny at få hende til at underskrive et kautionsdokument på nu 83.078,77 kr. Trods gentagne henvendelser har hun ikke kunnet få en fornuftig forklaring på beløbet størrelse. Den oprindelige gæld på 45.000 kr. måtte på daværende tidspunkt for længst være afviklet.
Indklagedes opsigelse af lånet i november 2002 var uberettiget, idet S overholdt betalingen af ydelserne. Indklagede udsatte hende for et urimeligt psykisk pres ved herefter at søge kautionen indfriet med retslige skridt, som først blev tilbagekaldt i forbindelse med klagen til Ankenævnet. Indklagede bør holde hende skadesløs for manglende modtagelse af de af S betalte ydelser i den periode, hvor lånet var opsagt. Hun bør ikke hæfte for indklagedes fejlagtige opsigelse af lånet.
Indklagede har uberettiget opsagt en forsikring i tilknytning til lånet. Forsikringen blev brugt som argument, da hun blev presset til at underskrive kautionserklæringen.
Indklagede har anført, at det er berettiget at fastholde klageren på kautionsforpligtelsen, selv om det aktuelle krav om betaling under kautionen er tilbagekaldt.
Klageren påtog sig kaution for lånet på 94.114 kr., som blev anvendt til klagerens køb af lejlighed, herunder handelsomkostninger, opstart af budgetkonto m.m. Der var således ikke tale om kaution for gammel gæld.
Det bestrides, at klageren blev presset til at underskrive kautionserklæringen.
Kautionsdokumentet fra 1996 blev erstattet af et nyt dokument den 24. marts 2000. Da dokumenter, der ikke bærer en aktuel forpligtelse, makuleres efter fem år, er det ikke muligt nu at fremlægge kautionsdokumentet fra 1996.
Årsagen til, at der blev lavet nye dokumenter vedrørende såvel lånet som kautionen, var den sammenlægning og senere opsplitning af S' gæld, der fandt sted i henholdsvis marts 1997 og november 1999.
Det var ikke en forudsætning for kautionen, at S havde en forsikring. Det bestrides, at forsikringen blev brugt som argument i forbindelse med oprettelsen af kautionen.
I forbindelse med opsplitningen blev der holdt et møde med klageren og dennes rådgiver. På mødet blev forholdene gennemgået, og klageren var enig i måden at opsplitte lånet på.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Ankenævnet finder, at det må lægges til grund, at klageren ved kautionserklæringen af 24. marts 2000 uden forbehold vedstod sin kautionsforpligtelse for lånet på oprindelig 94.114 kr., som ifølge den fremlagte kontoudskrift blev udbetalt den 2. april 1996, og som i hvert fald delvis blev anvendt til finansiering af klagerens ejerlejlighedskøb. Der er ikke grundlag for at antage, at en del af lånet blev anvendt til hel eller delvis nedbringelse af S' gæld til indklagede.
Det må lægges til grund, at klageren ved opsplitningen i november 1999 blev holdt skadesløs for den sammenlægning af S' gæld, som fandt sted i marts 1997. Årsagen til, at gælden ikke blev nedbragt som forudsat af klageren, må søges i, at ydelserne ikke blev betalt i perioden fra december 1999 til og med juli 2000. Klageren må antages at have været bekendt hermed, idet hun i hvert fald den 24. marts 2000 blev oplyst om den aktuelle saldo på 83.078,77 kr.
Ankenævnet finder ikke, at indklagede over for klageren var forpligtet til at opretholde S' forsikring i tilknytning til lånet.
Der er ikke grundlag for at pålægge indklagede at tilbageføre renter i den periode, hvor lånet som følge af opsigelsen den 27. november 2002 ikke blev afviklet. Det bemærkes herved, at kautionen var gjort gældende over for klageren, der således måtte være bekendt med indklagedes krav i henhold til lånet. Ankenævnet har ikke herved taget stilling til, om indklagede var berettiget til at opsige det kautionssikrede lån under henvisning til S' misligholdelse af sit øvrige engagement med indklagede.
Ankenævnet finder ikke, at klageren har anført andre omstændigheder, der kan medføre en hel eller delvis nedsættelse af kautionsforpligtelsen.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.