Afgørelse

Spørgsmål om bank var berettiget til at frigive halvdelen af salgsprovenu på skødedeponeringskonto til klagerens tidligere ægtefælle

Indledning

Denne sag vedrører, om Vestfyns Bank var berettiget til at frigive halvdelen af beløbet på en skødedeponeringskonto til klagerens tidligere ægtefælle, selvom parterne ikke var enige om, hvordan saldoen på kontoen skulle fordeles.

Sagens omstændigheder

Ved købsaftale af 9. september 2010 solgte klageren og S en ejendom, der var ejet i lige sameje af parterne. Baggrunden for salget var, at klageren og S var blevet skilt den 24. februar 2010.

Den 18. oktober 2010 oprettede klageren og S en deponeringskonto i Vestfyns Bank. Følgende fremgår af bankens almindelige forretningsbetingelser:

"….

Indgår flere kunder aftale om en fælles konto, kan hver af kontohaverne disponere alene over kontoen, medmindre andet er aftalt.

…."

Køberne af ejendommen opnåede tinglyst skøde på ejendommen den 5. november 2010, hvorefter indestående på deponeringskontoen kunne frigives til sælger.

Den 10. november 2010 skrev klagerens advokat til banken, at banken ikke måtte frigive og udbetale midler fra deponeringskontoen før bodelingen var kommet endelig på plads.

Den 27. januar 2011 modtog banken et brev fra S’ advokat, som bad banken udbetale halvdelen af det indestående provenu fra salget til S. Dette modsatte klagerens advokat sig ved brev af samme dato.

Ved mail af 25. marts 2011 spurgte klageren banken, om kontoen vedrørende hussalget snart ville blive gjort op. Samme dag svarede banken, at kontoen stadig ikke kunne frigives.

Den 3. maj 2011 bad S’ advokat banken udbetale deponeringskontoens saldo med halvdelen til S og halvdelen til klageren.

Samme dag skrev banken følgende til parternes respektive advokater:

"…

Parterne bruger jo som bekendt hver sin advokat. Da vi tidligere har fået tilkendegivelser vedr. frigivelse, der ikke umiddelbart stemmer overens, er vi nødt til at bede om fra begge parters advokat at få følgende godkendt og præciseret:

Kan de deponerede midler efter betaling af salær frigive med halvdelen af beløbet til hver og kan vi som [S’] og [klagerens] bankforbindelse herefter betragte sagen som afsluttet?

…"

Klagerens advokat modsatte sig herefter frigivelse, og S’ advokat godkendte frigivelse.

Den 10. maj 2011 gjorde S’ advokat banken opmærksom på, at under et ægtefælleskifte beholder hver ægtefælle rådigheden over egen bodel. Hertil svarede klagerens advokat, at kontoen var i lige sameje og dispositioner kræver enighed.

Samme dag skrev banken til parterne, at den ikke mente at kunne tilbageholde den halvdel af kontoens indestående, som S havde begæret udbetalt, hvorfor udbetaling ville ske. I forlængelse heraf udbetalte banken 78.918 kr. til S, hvilket svarede til halvdelen af saldoen på kontoen. Klagerens advokat forbeholdt sig på vegne af klageren at rejse krav om erstatning over for banken.

Den 17. juni 2011 bad klageren banken overføre den resterende halvdel af saldoen på deponeringskontoen til pengeinstituttet P.

Under sagen har klagerens advokat fremlagt en af ham og klageren udarbejdet "opgørelse af fællesboet", hvorefter klageren skulle have et krav mod S på betaling af 72.965,29 kr. I opgørelsen af parternes respektive bodele fremgår et beløb på 78.587,83 kr. som ideel halvdel af provenuet fra salget af ejendommen hos både klageren og S.

Parternes påstande

Den 11. maj 2011 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Vestfyns Bank skal hæfte for den del af beløbet på kontoen, som er udbetalt til K.

Vestfyns Bank har nedlagt påstand om afvisning, subsidiært frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at den faste ejendom har bestået af et ideelt sameje (et I/S). Det tilkommer derfor ikke banken at disponere over kontoen uden begge interessenters samtykke.

Noget nær hele deponeringskontoen burde have tilgået ham, da S boede i ejendommen i en 18 måneders periode uden at godtgøre ham lejeværdien, som var aftalt til 5.000 kr. pr. måned.

Vestfyns Bank har anført, at klageren, S og banken var og er alle bundet af de aftalte vilkår for deponeringskontoen, herunder, at hver af kontohaverne kan disponere alene over kontoen.

Banken var derfor berettiget og forpligtet til at foretage udbetaling til S på dennes anmodning.

Den solgte ejendom, hvorfra indeståendet på deponeringskontoen stammede, var i lige sameje mellem klageren og S.

Halvdelen af det indestående beløb på deponeringskontoen tilhørte derfor som udgangspunkt S’ bodel.

Klageren er ikke fremkommet med konkrete oplysninger, som kan medføre et andet resultat. Banken er i den forbindelse ikke gjort bekendt med en bodelingsoverenskomst.

Banken var herefter berettiget og forpligtet til at foretage udbetaling fra deponeringskontoen til S som rette fordringshaver for sin bodel.

Det følger af det almindelige princip i skiftelovens § 66, at hver ægtefælle beholder rådigheden over sin bodel.

Det er kun skifteretten, der i medfør af skiftelovens § 66 kan fratage ægtefællerne rådigheden over deres bodele.

Klageren, som har været repræsenteret af en advokat i denne sag, har undladt at benytte sig af skiftelovens muligheder for at fratage S dennes rådighed over sin bodel (spærring af konto) eller har fået en sådan anmodning afvist af skifteretten.

Det vil herefter ikke være rimeligt at pålægge indklagede at foretage en afgørelse om spærring af kontoen, når afgørelse herom rettelig hører under skifterettens område.

Klagers eventuelle tab afhænger dels af den endelige bodeling, herunder spørgsmålet om, hvem der var rette fordringshaver over for indklagede, og dels af betalingsevnen hos klagers ægtefælle/medkontohaver. Der foreligger ingen oplysninger om disse forhold og følgelig intet bevis for, at klager har lidt et tab.

Ankenævnets bemærkninger

Ankenævnet finder, at banken på det tidspunkt, hvor købesummen i henhold til handelsvilkårene kunne frigives til sælger, var berettiget til at udbetale indeståendet på deponeringskontoen til klageren og S med halvdelen til hver, svarende til det tidligere ejerforhold til ejendommen.

Imidlertid blev banken bekendt med, at der i forbindelse med bodelingen var opstået tvist om, hvilken part i skilsmissesagen der var berettiget til midlerne på kontoen.

Under disse omstændigheder finder Ankenævnet, at banken burde have foretaget en deponering af midlerne i henhold til deponeringsloven.

Ankenævnet finder det imidlertid ikke godtgjort, at klageren har lidt et tab ved at beløbet blev udbetalt med halvdelen hver til klageren og S.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.