Krav om erstatning for betaling af udgifter til afdød ægtefælles ejendom fra klagerens private konto via betalingsservice. Indsigelse om at betaling og tilmelding til betalingsservice blev foretaget uden klagerens accept.
| Sagsnummer: | 279/2019 |
| Dato: | 15-05-2020 |
| Ankenævn: | Henrik Waaben, Jesper Claus Christensen, Karin Sønderbæk, Ida Marie Moesby, Søren Geckler |
| Klageemne: |
Betalingsservice - tilbageførsel
Betalingsservice - tilmelding |
| Ledetekst: | Krav om erstatning for betaling af udgifter til afdød ægtefælles ejendom fra klagerens private konto via betalingsservice. Indsigelse om at betaling og tilmelding til betalingsservice blev foretaget uden klagerens accept. |
| Indklagede: | VestjyskBank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører krav om erstatning for betaling af udgifter til afdød ægtefælles ejendom fra klagerens private konto via betalingsservice. Indsigelse om at betaling og tilmelding til betalingsservice blev foretaget uden klagerens accept.
Sagens omstændigheder
Klageren og hans nu afdøde ægtefælle, H, var kunder i vestjyskBANK, hvor de havde fælles konti og hver deres private konti.
I august 2006 erhvervede klageren og H en ejendom, E1, i lige sameje. Den 10. november 2008 fik H eneadkomst på E1. I oktober 2014 erhvervede klageren og H en landbrugsejendom, E2, i lige sameje. Klageren og H fik fælles bopæl på E2, og H udlejede E1.
Den 10. juli 2018 blev anden rate af ejendomsskat for E1 på 3.155,64 kr. betalt via betalingsservice fra konto -375. Klageren har oplyst, at betalingen fandt sted fra parrets fælles budgetkonto. Banken har fremlagt en kontooversigt, hvor konto -375 står opført som klagerens private konto.
Den 13. august 2018 afgik H ved døden.
Banken har anført, at klagerens rådgiver i banken, R1, kort efter H’s død kontaktede klageren, at R1 og klageren aftalte, at den fremtidige betaling af udgifter vedrørende E1 skulle foretages ved overførsler fra klagerens konto -409, og at betalingerne skulle tilmeldes BS. Klageren har bestridt, at han indgik en sådan aftale med banken. Klageren har endvidere bestridt, at, han talte med R1 kort efter H’s død. Banken har fremlagt en fraværsregistrering for R1 i perioden fra 1. juni til 1. december 2018, hvoraf det fremgår, at R1 ikke var fraværende i perioden fra den 4. august til den 23. september 2018.
Klageren har fremlagt betalingsservice (BS) specifikationer, hvoraf det fremgik, at følgende betalinger vedrørende E1 blev foretaget fra klagerens konto -409:
|
Dato |
Tekst |
Beløb, kr. |
|
280918 |
Ydelse på lån i Totalkredit A/S |
4.075,36 |
|
281218 |
Ydelse på lån i Totalkredit A/S |
14.570,45 |
|
070119 |
Præmie for husforsikring |
4.418,99 |
|
100119 |
Første rate af ejendomsskat for 2019 |
3.261,61 |
|
290319 |
Ydelse på lån i Totalkredit A/S |
14.549,55 |
|
|
I alt |
40.875,96 |
Klageren har oplyst, at han henvendte sig til banken den 5. oktober 2018 med ønske om at låne penge til en bil. Klageren har fremlagt uddrag af et udkast til aftale om underpantsætning af et ejerpantebrev i bilen. Både boet efter H og klageren var anført som låntagere i dokumentet. Pantet skulle stilles til sikkerhed for opfyldelse af låntagernes forpligtelser over for banken.
I et brev af 30. november 2018 til Totalkredit, der havde ydet lån i E1, meddelte bobestyreren i boet efter H, advokat A, at boet var taget under insolvensbehandling, og at der ikke ville være dækning til Totalkredit ved et frit salg af E1.
Klageren har oplyst, at han kontaktede R1 den 7. december 2018 for at drøfte en eventuel overtagelse af E1, men at han og R1 på et møde den 14. december 2018 ikke kunne blive enige om en pris. I sagen er fremlagt en af banken udarbejdet vejledende skatte- og rådighedsberegning af 14. december 2018 med et budget for 2019, hvori der indgik lejeindtægt og udgifter til E1.
Klageren har fremlagt to udaterede e-mails fra A til henholdsvis banken og ham selv. I e-mailen til banken meddelte A, at klageren havde oplyst, at banken uberettiget havde trukket udgifter til E1 fra klagerens konto, og A anmodede banken om at tilbageføre beløbene til klageren. I e-mailen til klageren oplyste A, at banken telefonisk havde meddelt, at klageren betalte terminsudgifterne vedrørende E1, da klageren i forbindelse med H’s død havde meddelt banken, at ”tingene (læs: betalinger) blot skulle fortsætte uændret”. A opfordrede klageren til at anmelde sit krav i boet. I en e-mail af 24. maj 2019 til A anførte banken:
” Tak for din mail. Da [H] dør, kontakter vores rådgiver [R1] afdødes samlever [klageren], da vi modtager besked om [H’s] dødsfald. [R1] oplyser overfor [klageren], at der er BS aftaler, og forespørger [klageren] hvad der skal ske med disse. [Klageren] beder om, at aftalerne flyttes til hans konto og fortsætter uændret. [Klageren] kontakter os ikke efterfølgende og beder om, at få afmeldt betalingerne vedr. [E1], som fremgår af hans betalingsoversigt. Da [klageren] selv har bedt om, at alle BS betalinger skal fortsætte, kan Vestjysk Bank ikke tilbageføre beløbene. …”
Klageren har oplyst, at E1 blev solgt med tab den 1. januar 2020.
Parternes påstande
Den 22. juli 2019 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at vestjyskBANK skal betale 44.030,35 kr. til ham.
vestjyskBANK har nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at banken foretog betalingerne vedrørende E1 fra hans private konto uden hans accept. Han aftalte på intet tidspunkt med banken, at den fremtidige betaling af udgifterne vedrørende E1 skulle foretages ved overførsler fra hans konto, og at betalingerne skulle tilmeldes BS. Han kontaktede banken cirka fem dage efter dødsfaldet, da han begyndte at modtage rykkere på diverse udgifter efter H’s død. Han bad banken om at betale alle regninger, der vedrørte ham, da deres fælles konti og fælles BS betalinger blev lukket. Han var ikke medejer af E1 og hæftede ikke for udgifterne. Banken burde have sendt regningerne vedrørende E1 til boet til betaling i overensstemmelse med almindelig praksis, ligesom regninger mv. fra andre banker og øvrige kreditorer.
Bankens e-mail til A af 24. maj 2019 er løgnagtig. Han har aldrig aftalt med R1, at den fremtidige betaling af udgifterne vedrørende E1 skulle foretages ved overførsler fra hans konto. Han var ikke i kontakt med R1, der var på orlov på det tidspunkt. Banken har nu bekræftet, at R1 var på orlov. Det undrer ham, at R1’s orlov var på ni uger og ikke tre måneder. Muligvis afholdt R1 ferie inden orloven.
Han og H flyttede fra hinanden i 2008, men fandt sammen igen i 2014. De havde fælles økonomi og oprettede en fælles konto, hvor alle udgifter blev trukket fra. Betalingen den 10. juli 2018 skete fra deres fælles konto, hvilket var naturligt, da H levede. Både han og H betalte således raten den 10. juli 2018.
Han har ikke udvist passivitet. Han kontaktede banken, da hans advokat gjorde ham opmærksom på, at der var noget galt. Budgetkontoen og alle fælles BS betalinger blev lukket ved H’s død, hvorfor det ikke var muligt for at ham at følge med i betalingerne. Han fik betalingsoversigter pr. post, men tjekkede dem ikke, da han forventede, at alle H’s udgifter blev sendt til boet, og da han på daværende tidspunkt var i stor sorg. Han har aldrig haft noget at gøre med økonomien, som H og banken sørgede for.
Den 5. oktober 2018 henvendte han sig til banken, da han ønskede et lån til køb af en bil. Han talte med en anden medarbejder end R1, som var på orlov. Banken skrev for egen vindings skyld boet efter H på som låntager i dokumentet.
Han kontaktede R1 den 7. december 2018 for at drøfte en eventuel overtagelse af E1, men de kunne ikke blive enige om en pris på mødet den 14. december 2018.
En anden medarbejder i sparekassen, R2, forsøgte i marts 2019 at presse og bestikke ham til at overtage E1 ved at tilbyde at betale 40.000 kr. til dækning af hans skønnede advokatomkostninger.
Banken har handlede for egen vindings skyld, da banken var klar over, at boet var insolvent. Banken vidste måske, at der ikke var dækning til banken ved et salg af E1, og at H kun havde låneforsikring vedrørende E2. E1 blev således solgt med et stort tab den 1. januar 2020, lige før en tvangsauktion.
vestjyskBANK har til støtte for afvisningspåstanden anført, at klageren ikke har klaget til bankens klageansvarlige forud for indgivelse af klagen til Ankenævnet.
Sagen bør endvidere afvises, da Ankenævnet ikke med den bevisførelse, der kan foregå hos Ankenævnet, kan træffe en sikker bedømmelse af de fremkomne faktiske oplysninger i sagen.
vestjyskBANK har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at betalingerne fra konto nr. -409 og tilmeldingen til BS blev foretaget i henhold til aftale mellem klageren og R1. R1 kontaktede klageren meget kort tid efter, at banken fik meddelelse om H’s død. R1 og klageren aftalte, at den fremtidige betaling af udgifter vedrørende E1 skulle foretages ved overførsler fra klagerens konto -409, og at betalingerne skulle tilmeldes BS. R1 var ikke på orlov, da H afgik ved døden, jf. den fremlagte fraværsregistrering.
Klageren betalte anden rate af ejendomsskat for E1 fra sin konto -375 den 10. juli 2018, forud for H’s død. Det forhold, at klageren også forud for H’s død betalte udgifter vedrørende E1, og at betalingen var tilmeldt BS, støtter bankens anbringende om, at det kort tid efter H’s død blev aftalt mellem parterne, at udgifterne vedrørende E1 skulle foregå via BS overførsler fra klagerens konto -409. Klageren opfordres til at oplyse, om han har betalt andre udgifter vedrørende E1, herunder terminsydelser, og om disse var tilmeldt BS.
I bankens vejledende skatte- og rådighedsberegning af 14. december 2018 indgik udgifter vedrørende E1. Beregningen blev gennemgået af R1 og klageren på mødet den 14. december 2018. Klageren fortsatte med at betale udgifterne vedrørende E1 frem til den 29. marts 2019. Banken formoder, at baggrunden herfor var, at klageren var interesseret i at købe E1 af boet.
Klageren fik forud for hver måned betalingsserviceoversigter, hvori det var anført hvilke udgifter, der ville blive betalt den følgende måned. Også dette forhold støtter, at betaling af de omhandlede udgifter via BS på klagerens konto -409 skete efter aftale med klageren.
Klageren har udvist passivitet og er derfor under alle omstændigheder bundet af de foretagne betalinger. Betalingerne foregik over en periode på seks måneder, uden at klageren på noget tidspunkt gjorde indsigelse.
Klagerens betaling af 3.155,64 kr. den 10. juli 2018 skete før dødsfaldet og kan under alle omstændigheder ikke danne grundlag for et tilbagebetalingskrav mod banken, idet det må formodes, at betalingen foregik i henhold til aftale mellem klageren og H.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren og hans nu afdøde ægtefælle, H, var kunder i vestjyskBANK, hvor de havde fælles konti og hver deres private konti. H ejede en ejendom som eneejer.
Banken har anført, at klagerens rådgiver i banken, R1, kort efter H’s død kontaktede klageren, at R1 og klageren aftalte, at den fremtidige betaling af udgifter vedrørende H’s ejendom skulle foretages ved overførsler fra klagerens private konto, og at betalingerne skulle tilmeldes betalingsservice. Klageren har bestridt, at han indgik en sådan aftale med banken og har anført, at de pågældende betalinger blev foretaget af banken uden hans accept. Klageren har endvidere bestridt, at han talte med R1 kort efter H’s død.
Tre medlemmer – Henrik Waaben, Jesper Claus Christensen og Karin Sønderbæk – udtaler:
Under hensyn til de foreliggende omstændigheder finder vi, at en afgørelse af sagen vil forudsætte en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for Ankenævnet, men som i givet fald må finde sted for domstolene. Vi stemmer derfor for, at klagen skal afvises i medfør af § 5, stk. 3, nr. 4, i Ankenævnets vedtægter.
To medlemmer – Ida Marie Moesby og Søren Geckler – udtaler:
Vi finder, at banken burde have sikret sig, at klageren blev vejledt om sine interesser i ikke bare at overtage betalingerne til H's ejendom. Vi stemmer derfor for at give klageren medhold.
Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.
Ankenævnets afgørelse
Ankenævnet kan ikke behandle klagen.
Klageren får klagegebyret tilbage