Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Krav om tilbageførsel af betaling for flybilletter, som på grund af manglende transitvisum ikke kunne benyttes.

Sagsnummer: 232 /2007
Dato: 24-01-2008
Ankenævn: John Mosegaard, Peter Stig Hansen, Carsten Holdum, Ole Jørgensen, Bent Olufsen
Klageemne: Betalingstjenester - fjernsalgstransaktioner
Ledetekst: Krav om tilbageførsel af betaling for flybilletter, som på grund af manglende transitvisum ikke kunne benyttes.
Indklagede: Lån & Spar Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning.

Denne sag vedrører klagerens krav om tilbageførsel af en betaling for to flybilletter, som på grund af manglende transitvisum ikke kunne benyttes.

Sagens omstændigheder.

Den 16. juli 2007 købte klageren via Internettet en flyrejse fra Lima i Peru til København via Atlanta i USA og en returrejse. Klageren købte billetterne til en peruviansk ven. Billetterne skulle benyttes til vennens besøg hos klageren og dennes samlever, der bor i Danmark. Klageren betalte for flybilletterne med sit Mastercard, som er udstedt af Lån Spar Bank. Den samlede pris for billetterne var 10.958,65 kr. Af en udskrift af rejseplanen fremgik bl.a.:

"Travel Checklist

  • International Travel - Customs and immigration require certain documents for travel to and from a foreign country. It is the traveller's responsibility to travel with the required documents. No refunds will be made if improper documentation results in denied boarding or entry."

Da vennen den 18. juli 2007 ville tjekke ind i Limas lufthavn, blev han afvist, fordi han ikke havde transitvisum til USA. Både vennen og klageren, som blev kontaktet telefonisk, forsøgte forgæves at få flyselskabet til at se bort fra det manglende transitvisum med henvisning til, at vennen alene skulle opholde sig i Atlantas lufthavns transitområde i et par timer, inden han skulle videre til Danmark. Vennen havde visum til Danmark og andre europæiske lande (Schengen-lande).

Klageren købte herefter hos et andet selskab en ny flybillet med afrejse den 22. juli 2007 og mellemlanding i Amsterdam.

Ved skrivelse af 28. juli 2007 anmodede klageren Lån Spar Bank om at tilbageføre betalingen, hvilket banken afslog.

Af kortholderreglerne for Mastercard i Lån Spar Bank fremgår bl.a.:

"2.6 Fejl eller mangler ved ydelsen mv.

Eventuelle klager over fejl og mangler ved de leverede ydelser skal rettes til Betalingsmodtager. Banken har intet ansvar for eventuelle fejl og mangler ved de ydelser, Betalingsmodtager leverer."

Af Forbrugerombudsmandens retningslinjer af december 1996 vedrørende fjernsalg mv. i betalingssystemer med betalingskort fremgår bl.a.:

"5. Indsigelser om misbrug, ikke-levering og fortrydelsesret

Gør kortindehaveren gældende,

c) at den bestilte ydelse ikke er leveret, …

skal kortudstederen stille opkrævningen i bero, mens indsigelsernes rigtighed undersøges. Kan indsigelsen ikke umiddelbart tilbagevises som uberettiget, må kortudstederen alene opkræve det beløb, som kortindehaveren kan vedkende sig. Er korteindehaveren allerede blevet debiteret for transaktionen, skal det omtvistede beløb straks tilbageføres til kortindehaveren.

En senere debitering/gendebitering må kun ske i det omfang kortudstederen kan godtgøre, at indsigelsen er urigtig.

Bemærkninger:

Bestemmelsen vedrører såvel indsigelser om misbrug som situationer, hvor gennemførelsen af betalingen bringer kortindehaveren ud i en særlig risiko, fordi systemet er indrettet således, at kortindehaveren ikke har mulighed for at holde betalingen tilbage. …"

Parternes påstande.

Den 23. august 2007 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Lån Spar Bank skal tilbageføre betalingen for flybilletterne.

Banken har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at den købte flyrejse ikke blev leveret, og at banken derfor skal tilbageføre købesummen til hans konto.

Under bestillingsprocessen på rejsebureauets hjemmeside, blev det fremhævet, at man selv havde ansvaret for, at man havde det nødvendige visum til sin "destination". Der var en enkelt "Travel Alert" om "New Passport Requirements", hvorefter pas (og ikke blot andet ID) var nødvendigt ved ind- og udrejse til og fra USA. Da vennen havde et pas og et visum til destinationen (Danmark) og ikke skulle indrejse i USA, men blot opholde sig ca. 9 timer i transit i Atlantas lufthavn, så han intet problem.

Det anførte i rejsebetingelserne om "documents for travel to and from a foreign country" opfattede han som omfattende pas fra hjemlandet ("from") og visum til destinationslandet ("to"). Rejsebureauet, som er hjemmehørende i USA, burde have advaret om, at der også kunne forekomme krav om visum ved "transit".

Selv om han er en erfaren flyrejsende, har han aldrig hørt om, at der nogen steder kræves transitvisum for at mellemlande kortvarigt i en lufthavn på vej mod den endelige destination. Han havde derfor heller ikke anledning til at foretage nærmere undersøgelser af dette spørgsmål.

Under en telefonsamtale før flyets afgang bekræftede en medarbejder i rejsebureauets call center vedholdende, at der ikke gjaldt et krav om visum ved transit i en international lufthavn i USA. Banken bør forsøge at fremskaffe en båndoptagelse eller en udskrift af denne samtale.

Banken har under sagen henvist til USA's ambassade i København og dennes hjemmeside, hvilket imidlertid er denne sag uvedkommende, idet han netop ikke havde anledning til at foretage nærmere undersøgelser.

På grund af ekspeditionstiden for et transitvisum så han sig nødsaget til at købe en ny billet via et selskab, der ikke benyttede sig af mellemlanding i USA

Lån Spar Bank har anført, at den af klageren købte ydelse faktisk blev leveret.

Årsagen til, at rejsen ikke kunne gennemføres, var alene det manglende transitvisum, som klageren/den rejsende er nærmest til at bære risikoen for.

Den manglende boarding kan ikke sidestilles med manglende levering.

Det fremgår tydeligt af rejsebureauets betingelser, at klageren/den rejsende havde ansvaret for den fornødne rejsedokumentation, hvilket naturligt må forstås som samtlige nødvendige rejsedokumenter, herunder transitvisa mv., og at købesummen ikke ville blive refunderet i tilfælde af mangelfuld rejsedokumentation.

USA's ambassade i København har over for banken bekræftet, at en peruviansk statsborger ifølge regler, der har været gældende siden 1990, altid vil skulle have visum til indrejse/transit i USA, hvilket også fremgår af ambassadens hjemmeside.

Det fremgår af kortholderreglerne, at banken ikke hæfter for eventuelle fejl og mangler ved den købte vare. Indsigelser vedrørende den købte og leverede ydelse kan alene gøres gældende over for betalingsmodtager/sælger.

Klagerens/den rejsendes manglende kendskab til visumkrav ved transit i USA kan ikke anses som en undskyldende omstændighed, der kan begrunde, at banken - som ren betalingsformidler - skal bære risikoen for, at klageren/den rejsende blev nægtet boarding.

Klageren er ikke blevet ringere stillet ved at have betalt med kortet, idet klageren også ved kontantbetaling eller pr. efterkrav først kunne have konstateret den eventuelle mangel efter modtagelsen af ydelsen.

På baggrund af klagerens opfordring til at kontakte rejsebureauet har PBS oplyst, at man ikke har mulighed for at kræve den ønskede telefonsamtale udleveret.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

I den foreliggende situation, hvor klageren/den rejsende blev afskåret fra at benytte den købte ydelse alene på grund af manglende transitvisum ved mellemlanding i USA, finder Ankenævnet, at forholdet ikke kan anses for omfattet af pkt. 5, litra C, i Forbrugerombudsmands retningslinjer om fjernsalg vedrørende tilfælde, hvor "den bestilte ydelse ikke er leveret".

Ankenævnet finder derfor ikke, at det kan pålægges banken at tilbageføre betalingen for ydelsen.

Ankenævnet har ikke herved taget stilling til, om klageren vil kunne gøre et krav gældende mod rejsebureauet.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.