Spørgsmål om erstatning som følge af kurstab ved omlægning af investeringslån.
| Sagsnummer: | 92 /1999 |
| Dato: | 09-11-1999 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Jette Kammer Jensen, Niels Bolt Jørgensen, Bjarne Lau Pedersen, Mette Reissmann |
| Klageemne: |
Udlån - udlandslån/valutalån
|
| Ledetekst: | Spørgsmål om erstatning som følge af kurstab ved omlægning af investeringslån. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne sag vedrører spørgsmålet om, hvorvidt indklagede har pådraget sig ansvar som følge af, at klagerens investeringslån ikke blev omlagt fra japanske yen (JPY) til nederlandske gylden (NLG) den 5. oktober 1998.
Sagens omstændigheder.
Ved låneaftale af 6. juli 1994 ydede indklagede et investlån på 1.575.000 schweizerfranc (CHF) til klageren, der har bopæl i Holland.
Ved investlån optager kunden et lån i en lavt forrentet valuta og investerer provenuet i en eller flere højt forrentede valutaer med henblik på at drage fordel af forskellen i renteniveauerne.
I august 1998 var klagerens investlån omlagt til JPY. På vegne sin søn og en ven forvaltede klageren tre øvrige investlån hos indklagede, således at investeringerne var ens for alle 4 lån.
Under en telefonsamtale mellem klageren og indklagede den 28. august 1998 blev en omlægning af lånene fra JPY til NLG drøftet. Klageren havde beregnet, at lånene kunne indfries uden tab, såfremt kursen på JPY i forhold til NLG var 72,57.
Klageren har anført, at der under telefonsamtalen den 28. august 1998 blev indgået en klar aftale om, at indklagede skulle gennemføre omlægningen, såfremt kursen på JPY i forhold til NLG faldt til niveauet 72,57. Det blev udtrykkeligt fremhævet, at indklagede skulle benytte den førstkommende mulighed for at omlægge til en kurs i nærheden af kurs 72,57, og at der ikke måtte tages den mindste risiko for, at muligheden for at omlægge på dette niveau blev forpasset. Kun såfremt indklagede var helt sikker på, at kursen ville falde yderligere, måtte indklagede forsøge at opnå en kursgevinst ved indfrielsen.
Indklagede har anført, at der ikke blev indgået aftale med klageren om, at JPY lånet skulle indfries på et bestemt kursniveau. Klageren havde beregnet, at tab kunne undgås ved en omlægning til kurs 72,57, men klageren tilkendegav samtidig, at han ønskede at afvente en mulig bedre kurs, såfremt kursudviklingen mellem JPY og NLG var positiv. Det var derfor ikke muligt at lave en limitordre, idet muligheden for at opnå fordelen ved en eventuel yderligere svækkelse af JPY herved ville være udelukket. Ordren blev lagt til overvågning, hvilket var en fremgangsmåde, klageren tidligere havde benyttet. Samtidig blev det aftalt, at klageren, der skulle være bortrejst i længere tid, selv jævnligt skulle kontakte indklagede.
Telefonsamtalen den 28. august 1998 blev optaget på bånd, og indklagede har fremlagt en udskrift af samtalen. Klageren har anført, at udskriften er mangelfuld og misvisende, og har fremlagt en båndkopi af samtalen.
Af en skrivelse af 15. oktober 1998 fra klageren til indklagedes direktion fremgår, at klageren såvel torsdag den 1. oktober som fredag den 2. oktober 1998, hvor kursen på JPY var faldet til i nærheden af det ønskede niveau, var i kontakt med en medarbejder hos indklagede. Da denne forventede yderligere kursfald, udskød klageren beslutningen om omlægning.
Mandag den 5. oktober 1998 faldt kursen på JPY i forhold til NLG til under 72,57. Gennemsnitskursen den pågældende dag var 73,07.
Den 6., 7. og 8. oktober 1998, hvor kursen på JPY var steget igen, var der telefonisk kontakt mellem klageren og indklagede. Indklagede har under sagen fremlagt udskrifter af samtalerne, som blev optaget på bånd.
Den 6. og 7. oktober 1998 forventedes det, at kursen på ny ville falde. Den 8. oktober 1998, hvor indklagede udtrykte usikkerhed med hensyn til vurderingen af kursudviklingen, blev det aftalt at indfri lånene, hvilket herefter skete.
Under sagen er endvidere fremlagt en båndoptagelse af en samtale mellem klageren og indklagede den 15. oktober 1998. Klageren har anført, at vigtige passager i samtalen ikke frem går af optagelsen, herunder en passage, hvor indklagedes medarbejder klart erkendte, at omlægning ikke var blevet gennemført den 5. oktober 1998 på grund af en forglemmelse. Indklagede har bestridt, at medarbejderen har erkendt, at den manglende omlægning skyldtes en forglemmelse.
Parternes påstande.
Den 25. februar 1999 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med følgende påstand:
"Ich bitte Ihre Kommission, [indklagede] dazu zu verurteilen um mit Wertstellung 05.10.1998 das zu der Zeit bestehende JPY-Darlehen umzuschichten gegen die am 05.10.1998 festgelegten Mittelkurse für DEM und NLG. Ein Teil der benötigten JPY wird zunächst gekauft mit DEM von Konto Nr. 1 gegen einen Kurs von JPY/DEM 82,38 und die Weiterhin benötigten JPY mit NLG gegen einen Kurs von JPY/NLG 73,07.
Darüber hinaus sollen die unrichtigen Buchungen jüngeren Datums, an denen die falschen JPY- und NLG-Darlehensbuchungen zu Grunde liegen, so wie z.B. die Sollzinsen, ebenfalls korrigiert werden. Alles zutreffend für alle 4 Portfolios, über denen ich immer mit Herrn [indklagedes medarbejder] verhandelt habe."
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har bl.a. anført, at han over en længere periode frem til den 28. august 1998 havde drøftet en omlægning af lånene med indklagede. Omlægningen var ikke blevet gennemført på grund af det høje kursniveau på JPY. Indklagedes medarbejder var således bekendt med, at lånene ønskedes omlagt ved førstkommende lejlighed, hvor omlægningen kunne ske uden væsentligt tab. Da han på grund af bortrejse ikke selv kunne følge udviklingen, blev der den 28. august 1998 indgået aftale med indklagede om at gennemføre omlægningen, såfremt kursen på JPY faldt så meget, at omlægningen kunne ske uden væsentligt tab. Han fremhævede udtrykkeligt, at der ikke skulle tages nogen risiko, og at eventuelle yderligere kursfald kun skulle afventes, såfremt der var sikkerhed herfor. Indklagedes udskrift af samtalen er utilstrækkelig og misvisende og formentlig baseret på den forvrængede kopi, som han har fået udleveret af den ekspederende medarbejder. Via en anden medarbejder hos indklagede har han modtaget en båndoptagelse, som ikke er forvrænget, og en kopi af denne optagelse er fremlagt under sagen. Indklagedes udskrift af samtalerne den 6.-8. oktober 1998 er ligeledes utilstrækkelige. Da han den 6. oktober 1998 konstaterede, at lånene ikke var blevet omlagt til den lave kurs den forudgående dag, var han under pres og måtte som lægmand støtte sig til indklagedes medarbejders forventning om, at kursen på JPY ville falde på ny. Lånene endte med at blive omlagt den 8. oktober 1998, hvor kursen på JPY toppede. Under telefonsamtalen den 15. oktober 1998 erkendte indklagedes medarbejder, at han den 5. oktober 1998 havde glemt at omlægge lånene. I båndoptagelsen af samtalen mangler vigtige passager. Indklagede bør erstatte tabet som følge af, at lånene ikke blev indfriet til kursen den 5. oktober 1998.
Indklagede har anført, at det bestrides, at det den 28. august 1998 skulle være aftalt med klageren, at indklagede ved førstkommende lejlighed skulle indfri lånene, og at klageren ikke ønskede at løbe den mindste risiko. Det bestrides ligeledes, at det blev aftalt, at man kun skulle afvente en gunstigere kursudvikling, såfremt man var sikker på, at kursen ville falde yderligere. Da der ikke er mulighed for at opnå sikkerhed for en fremtidig kursudvikling, kan en sådan aftale ikke indgås. Det bestrides endvidere, at indklagedes medarbejder skulle have erkendt at have glemt at omlægge lånene. Klageren, der som mangeårig kunde hos indklagede er fortrolig med investeringsforretninger, accepterede såvel den 6. som den 7. oktober 1998 at afvente kursudviklingen for JPY på trods af, at kursen steg kraftig de pågældende dage, hvilket var til ugunst for klageren. Det var klagerens eget valg at indfri lånene den 8. oktober 1998 og dermed realisere et tab. Såfremt klageren betvivler rigtigheden af udskrifterne, må det påhvile ham at dokumentere de påståede uregelmæssigheder. Klagerens opgørelse af kravet bestrides.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Ankenævnet finder, at en stillingtagen til, hvorvidt indklagede på grund af telefonsamtalen med klageren den 28. august 1998 burde have gennemført låneomlægningen den 5. oktober 1998, ville forudsætte en bevisførelse, herunder i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted ved domstolene. Nævnet har herved bl.a. lagt vægt på, at klageren gør gældende, at de af indklagede fremlagte udskrifter af båndoptagelser af de førte telefonsamtaler ikke er fyldestgørende, og at der også er mangler ved selve båndoptagelserne. Ankenævnet afviser derfor denne del af klagen i medfør af vedtægternes § 7, stk. 1.
Klageren var i kontakt med indklagede den 6. oktober 1998 og var ved denne lejlighed bekendt med, at låneomlægningen ikke havde fundet sted den foregående dag. Klageren gjorde ikke på dette tidspunkt gældende, at indklagede som følge heraf havde pådraget sig erstatningsansvar. Efter råd fra indklagedes medarbejder valgte klageren at udskyde låneomlægningen i forventning om fornyet kursfald på JPY. Indklagedes rådgivning i denne forbindelse kan ikke anses for ansvarspådragende. Ankenævnet finder, at klageren under disse omstændigheder selv må bære risikoen for den yderligere stigning i kursen på JPY, som fandt sted efter den 6. oktober 1998. Et eventuel erstatningsansvar for indklagede kan således efter Ankenævnets opfattelse alene omfatte tabet som følge af kursstigningen på JPY fra den 5. til den 6. oktober 1998.
Som følge af det anførte
Ankenævnet kan ikke behandle den del af klagen, som angår klagerens tab som følge af kursstigningen på JPY fra den 5. til den 6. oktober 1998. For så vidt angår det tab, klageren har lidt som følge af kursstigningen på JPY efter den 6. oktober 1998 tages klagen ikke til følge.