Afgørelse

Låneomlægning. Tilsagn.

21309153
Låneomlægning. Tilsagn.
Klageren har en ejerlejlighed, hvori der indestår et realkreditlån på 1.500.000 kr. til det indklagede realkreditinstitut. Herudover har klageren en friværdikonto hos det koncernforbundne pengeinstitut samt et engagement med et andet pengeinstitut, begge pantsikret i ejerlejligheden. Realkreditlånet på 1,5 mio. kr. blev af klageren ansøgt til brug for investering, og til midlertidig dækning bevilgede pengeinstituttet et overtræk på 1,5 mio. kr. på klagerens friværdikonto. Klageren indgav i 2008 en klage til Pengeinstitutankenævnet, idet klageren fandt, at pengeinstituttet var ansvarligt for kurstabet på realkreditlånet. Pengeinstitutankenævnet afsagde i 2009 en kendelse, der ikke gav klageren medhold. Det koncernforbundne pengeinstitut opsagde den i 2009 Friværdikontoen med en saldo på 1.378.663 kr. og indbragte efterfølgende en sag for retten med påstand om klagerens betaling af saldoen med tillæg af rente. Der var i sommeren 2009 en dialog mellem klageren og instituttet vedrørende omlægning af klagerens samlede gæld, hvorunder der blev udarbejdet en vejledende beregning af låneomlægning med tillægslån med et anslået provenu på 1,4 mio. kr. Retten afsagde i april 2012 dom, i henhold til hvilken klageren skulle betale 1.378.000 kr. til pengeinstituttet. Klageren appellerede afgørelsen til Østre Landsret. Der blev i maj 2013 indgået et udenretligt forlig til fuld og endelig afgørelse af enhver indsigelse og ethvert krav over for realkreditinstituttet og det koncernforbundne pengeinstitut i anledning af engagementerne. Forliget blev i maj 2013 tilført retsbogen, og sagen blev herefter afsluttet ved retten.

Klageren nedlagde ved Nævnet påstand om, at instituttet skulle foretage en omlægning af hans lån med tilbagevirkende kraft til underskriftstidspunktet i 2008. Instituttet påstod frifindelse.

Som sagen var oplyst, fandt Nævnet det ubetænkeligt at lægge til grund, at den omlægning, som klageren efterspurgte, og som ifølge klageren var lovet, var omfattet af det forlig, der blev indgået i 2013. Allerede derfor kunne klagerens påstand ikke tages til følge. Selv hvis det blev lagt til grund, at der var tale om forhold, der var opstået efter forligsindgåelsen, kom Nævnet frem til samme resultat. Vurderingen af, om der kan ske låneomlægning med tillægslån, er en kredit- og udlånspolitisk beslutning, som Nævnet som udgangspunkt ikke efterprøver. Da det ikke i sagen var dokumenteret eller sandsynliggjort, at der var givet klageren et løfte om låneomlægning, var der ikke grundlag for at fravige dette udgangspunkt. Som følge af det anførte blev realkreditinstituttet frifundet.

K E N D E L S E

afsagt den 19. august 2014



JOURNAL NR.: 2013-01-09-153-N


INSTITUT: Nykredit Realkredit A/S


KLAGEEMNE: Låneomlægning. Tilsagn.


DATO FOR NÆVNSMØDE: Den 26. juni 2014


SAGSBEHANDLER: Sekretariatschef Susanne Nielsen


NÆVNSMEDLEMMER, DER HAR DELTAGET I BEHANDLINGEN:
Henrik Waaben (formand)
Anna Marie Ringive (2 stemmer, jf. nævnsvedtægternes § 14, stk. 1)
Jacob Elverum
Per Englyst



SAGENS OMSTÆNDIGHEDER:

Klageren har en ejerlejlighed, hvori der indestår et realkreditlån på 1.500.000 kr. til det indklagede realkreditinstitut. Herudover har klageren en friværdikonto med en trækningsret på op til 1.300.000 kr. hos det med indklagede koncernforbundne pengeinstitut. Friværdikontoen er sikret ved underpant i et ejerpantebrev på 1.300.000 kr. i ejerlejligheden. Endelig har klageren med et andet pengeinstitut et engagement på 1,8 mio. kr., som ligeledes er pantsikret i ejerlejligheden.

Som sagen er oplyst, blev realkreditlånet på 1,5 mio. kr. ansøgt af klageren i 2008 til brug for en investering. Til midlertidig dækning af investeringen bevilgede det koncernforbundne pengeinstitut et overtræk på 1,5 mio. kr. på klagerens friværdikonto.

Realkreditlånet på 1,5 mio. kr. blev udbetalt i september 2008. Udbetalingsmeddelelse af 23. september 2008 indeholder følgende specifikation af låneprovenuet:

”Beregning af provenu

Afregning af
Obligationslån …………………………………………………… kr. 1.500.000,00

Kursværdi 1.500.000,00 kr. til kurs 98,1620 ………………………………………………… kr. 1.472.430,00

Omkostninger ved afregning af lån
Lånesagsgebyr ……………………………………………………… kr. 0,00
Kurtage ……………………………………………………………………… kr. 2.208,65
Gebyr for tingbogsattest ………………………… kr. 175,00

Omkostninger i alt ……………………………………………………………………………………………………………………… kr. 1.470.046,35
…”

Det udbetalte provenu var ikke tilstrækkeligt til at indfri overtrækket på Friværdikontoen, og klageren blev efter det oplyste den 16. september 2008 anmodet om at indbetale 35.000 kr. på kontoen.

Kurstabet, der opstod i forbindelse med optagelsen af realkreditlånet på 1,5 mio. kr., tilskrev klageren det koncernforbundne pengeinstituts håndtering af sagen. Klageren indgav derfor i 2008 en klage over pengeinstituttet til Pengeinstitutankenævnet.

Pengeinstitutankenævnet afsagde den 25. juni 2009 en kendelse, der ikke gav klageren medhold.

Det koncernforbundne pengeinstitut opsagde den 27. januar 2009 Friværdikontoen, som på det tidspunkt havde en saldo på 1.378.663,01 kr.

Det koncernforbundne pengeinstitut indbragte efterfølgende en sag for retten med påstand om klagerens betaling af ovennævnte saldo med tillæg af rente.

Ligeledes efter det oplyste var der i sommeren 2009 dialog mellem klageren og indklagede vedrørende omlægning af klagerens samlede gæld. Der blev i den forbindelse den 21. august 2009 udarbejdet følgende vejledende beregning af låneomlægning:

”Lån Nyt 1: Tilpasningslån F1-Kontantlån, 20 år, Annuitet
Eksisterende Ny belåning Ændring
Belåning (1 lån)
(1 lån)
1.års ydelse pr. måned i kr. før skat ¹ 9.445 16.845 -7.401
1.års ydelse pr. måned i kr. efter skat 6.462 14.773 -8.311
Restgæld i kr. 1.500.000 2.970.000 -1.470.000
Restløbetid i år 29,1 19,6 9,5
Årlige omkostninger i procent efter kreditaftaleloven(ÅOP)
før skat 7,54 2,79 4,75
Årlige omkostninger i procent efter kreditaftaleloven(ÅOP)
efter skat 5,14 1,94 3,20
¹) Ydelsen beregnet fra dags dato og 12 måneder frem.

Anslået beløb til udbetaling 1.400.747 kr.”

Den 22. december 2011 fremsendte klagerens advokat følgende brev til indklagedes direktion:

”Min klient …(klageren)… har bedt mig tage kontakt til direktionen for …(indklagede)… med henblik på at opnå en samlet ordning af min klients forhold:

1. Min klient er ejer af lejligheden beliggende … …(Indklagede)… har pant i lejligheden for ca. kr. 3,0 mio. Efter …(indklagede)… står …(pengeinstitut 2)… med et pant for ca. 1,8 mio. kr. Min klient har anlagt en erstatningssag mod …(pengeinstitut 2)… og det henstår derfor åbent, om min klient skylder penge til …(pengeinstitut 2)… Lejligheden er formentligt mere værd end de angivne panter.

2. Min klient har et engagement med …(det koncernforbundne pengeinstitut)… Om dette engagement verserer en bekostelig retssag, som skal hovedforhandles den 1. april 2012.

3. Min klient er kautionist for et pant vedrørende ejendommen … Ejendommen blev solgt på tvangsauktion den 16. juni 2011 og …(indklagede)… har i den anledning opgjort et krav mod min klient på kr. ca. 150.000.

Det har indtil nu været umuligt for min klient at få en forhandling med …(indklagede)…, som dækker alle forhold på en gang. En låneomlægning med pant i den førstnævnte lejlighed vil formentligt kunne løse en betydelig mængde af de nuværende problemer.

Jeg skal derfor anmode om at møde med direktionen om ovenstående med henblik på en forligsmæssig løsning, som forventeligt er i både …(indklagedes)… og min klients interesse …”

Indklagedes juridiske afdeling fremsendte den 1. februar 2012 en kvittering til klageren på modtagelse af henvendelsen og tilkendegav, at instituttet var i gang med at undersøge sagen og ville vende tilbage så hurtigt som muligt.

Retten afsagde den 26. april 2012 dom i den af det koncernforbundne pengeinstitut anlagte sag mod klageren:

”Rettens begrundelse og afgørelse

Sagsøger kunne i henhold til friværdikontoens almindelige betingelser, pkt. 1, uden varsel opsige aftalen ved betalingsmisligholdelse.

Sagsøgers rykkerforløb er påbegyndt den 1. oktober 2008, hvorfor sagsøger har iagttaget rykkerproceduren i pkt. 10 i aftalens almindelige betingelser.

Sagsøgte har ikke bevist, at sagsøgeren har været uberettiget til at nægte låneomlægningen eller til at opsige friværdikontoen, hvis saldo på opsigelsestidspunktet ubestridt svarer til påstandsbeløbet.

Sagsøger har derfor berettiget opsagt friværdikontoen den 27. januar 2009.

Sagsøgte har ikke godtgjort, at han ved derefter at betale kr. 44.735 og kr. 30.265 har opfyldt de betingelser, som sagsøgeren stillede i den efterfølgende mailkorrespondance som betingelse for at tilbagekalde opsigelsen. Det bemærkes i denne forbindelse, at det ene af de to beløb blev indbetalt direkte til udligning af en restance på et kreditforeningslån og ikke til friværdikontoen.

Herefter og det i øvrigt af sagsøgte anførte – herunder om hans skiftende adresser – ikke kan føre til noget andet resultatet, tages sagsøgers påstand til følge.

Sagsøgers rentepåstand er aftalt i forbindelse med kontoens oprettelse og tages derfor til følge.

Nedennævnte omkostningsbeløb er fastsat til dækning af sagsøgerens advokatudgifter og betalte retsafgifter.

Thi kendes for ret:

Sagsøgte, …(klageren)…, skal inden 14 dage til sagsøgte, …(det koncernforbundne pengeinstitut)… - kreditopfølgning, betale 1.378.663,01 kr. med tillæg af rente 12,25% p.a. med kvartårlig rentetilskrivning fra den 1. april 2009 til betaling sker.

Endvidere betaler sagsøgte inden 14 dage sagsomkostninger til sagsøgeren med 110.000 kr., der forrentes i henhold til rentelovens § 8a.”

Klageren appellerede den 9. maj 2012 afgørelsen til Østre Landsret med påstand om frifindelse.

Klagerens advokat fremsendte den 7. august 2012 følgende supplerende ankestævning til landsretten:

”Nærværende sag drejer sig i særlig grad om Indstævntes rådgivning af- og handlemåde i forbindelse med Appellantens optagelse af lån herunder Appellantens efterfølgende ageren.

I den forbindelse opfordres Indstævnte til:

1) at fremlægge dokumentation for Indstævntes rådgivning af Appellanten omkring valg af låntype i august/september 2008 herunder særligt begrundelsen for anbefalingen om at ændre det oprindeligt forudsatte afdragsfrie 6% obligationslån til et 7% obligationslån,
2) at fremlægge dokumentation for Indstævntes rådgivning af Appellanten omkring etablering af kurssikring af 7% obligationslånet,
3) at fremlægge al korrespondancen, notater m.v. mellem Indstævnte og …(pengeinstitut 2)… i forbindelse …(pengeinstitut 2’s)… rykning for det pågældende obligationslån, og
4) at fremlægge dokumentation for på, hvilke dage Indstævnte har registreret Appellantens adresseændringer.

ANBRINGENDER:

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det foreløbigt yderligere gældende:

at Indstævntes rådgivning og efterfølgende håndtering af Appellantens lånesag har været ansvarspådragende,

at disse ansvarspådragende handlinger har forårsaget et tab for Appellanten,

at Indstævnte uberettiget har sat Appellantens ejendom beliggende …, på tvangsauktion,

at denne tvangsauktion tillige har forårsaget et tab for Appellanten, og

at Appellantens erstatningskrav overstiger Indstævntes krav.”

Det koncernforbundne pengeinstituts advokat afgav den 21. september 2012 ankesvarskrift med principal påstand om stadfæstelse:

”2.2 Appellantens provokationer

Ad 1:
Appellanten har fremsat opfordring om, at der fremlægges dokumentation for indstævntes rådgivning af appellanten omkring valg af lånetype i august/september 2008, herunder særligt begrundelsen for anbefalingen om at ændre det oprindeligt forudsatte afdragsfrie 6 pct. obligationslån til et 7 pct. obligationslån.

Indstævnte er …(det koncernforbundne pengeinstitut)… Indstævnte har ikke ydet appellanten obligationslån og har som følge heraf ikke ydet rådgivning herom. Obligationslån udstedes af …(indklagede)… Rådgivning om obligationslån, der har fundet sted i …(indklagede)…, kan ikke tilregnes indstævnte.

Ad 2:
Appellanten har fremsat opfordring om fremlæggelse af dokumentation for indstævntes rådgivning af appellanten omkring etablering af kurssikring af 7 pct. obligationslån.

Indstævnte har ikke ydet appellanten obligationslån og har som følge heraf ikke ydet rådgivning herom. Rådgivning vedrørende kurssikring af obligationslån har fundet sted i …(indklagede)… og kan som følge heraf ikke tilregnes indstævnte.

Ad 3:
Appellanten har fremsat opfordring om, at al korrespondance med …(pengeinstitut 2)… i forbindelse med …(pengeinstitut 2’s)… rykning for det pågældende obligationslån fremlægges.

Kontakt med andre panthavere ved etablering af obligationslån forestås af …(indklagede)… Appellanten havde på tidspunkterne, hvor muligheden for låneomlægning blev undersøgt, engagement ved …(pengeinstitut 2)… Appellanten kan derfor selv indhente de fornødne oplysninger.

Ad 4:
Appellanten har fremsat opfordring om, at indstævnte dokumenterer, hvilke dage indstævnte har registreret appellantens adresseændringer.

Sagen omhandler en opsagt friværdikonto. Af relevans for denne sag er, om opsigelsen er berettiget og om opsigelsesskrivelsen er kommet frem til appellanten. Opsigelsen er afsendt med almindeligt brev og efterfølgende med e-mail (bilag 7). Det er for byretten ubestridt, at denne e-mail er kommet frem. Af denne grund er indstævntes registreringer af appellantens adresseændringer sagen uvedkommende. Hertil bemærkes, at appellanten ikke har begrundet denne opfordring.

3 ANBRINGENDER

Det bestrides, at indstævnte har ydet mangelfuld rådgivning.

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende,

at tvangsauktion over ejendommen beliggende … ikke er sket efter anmodning fra indstævnte, men efter anmodning fra …(indklagede)…, og

at fogedretten ex officio pådømmmer auktionsgrundlaget og at denne beslutning har retskraft, da kære ikke er sket.

Herudover gøres sammen anbringender gældende for Landsretten som for byretten.”

Der blev den 15. maj 2013 indgået følgende udenretlige forlig mellem parterne:

”1 GENSTAND FOR FORLIG

1.1 Nærværende forlig omhandler ethvert engagement mellem …(klageren)…, …(det koncernforbundne pengeinstitut)… og …(indklagede)…, herunder … Friværdikonto nr. … bilag 1 og Realkreditlån oprindeligt pålydende kr. 1.500.000 med pantsikkerhed i ejendommen … bilag 2.

2 ANERKENDELSE AF SKYLDFORHOLD

2.1 …(Klageren)… anerkender at være nedenstående beløb, med tillæg af rente 12,25% p.a. fra 1. april 2009 til betaling sker, skyldig til …(det koncernforbundne pengeinstitut)…

Hovedstol kr. 1.378.633,01

Kulancemæssig reduktion kr. 65.000,00
Kr. 1.313.633,01

Rente
(12,25% p.a. fra 01/04/2009-15/05/2013) kr. 663.363,33

I alt kr. 1.976.996,34

Hvortil kommer fremtidige rente af 12,25% indtil betaling sker.

2.2. …(Klageren)… anerkender at være pligtig til at betale enhver forfalden, og ikke forfalden betaling (ved forfaldstid) til …(indklagede)…, herunder enhver betaling som kan henføres til Realkreditlån oprindeligt pålydende kr. 1.500.000 jfr. (bilag 2).

FULD OG ENDELIG AFGØRELSE

3.1 Nærværende forlig gælder til fuld og endelig afgørelse af enhver indsigelse og krav, som …(klageren)… har overfor …(det koncernforbundne pengeinstitut)… og …(indklagede)… herunder indsigelser og krav vedrørende … Friværdikonto (bilag 1) og Realkreditlån (bilag 2).

3.2 Som følge af forliget kan …(klageren)… ikke fremtidigt fremsætte indsigelser og krav, som er beskrevet i pkt. 3.1, mod …(det koncernforbundne pengeinstitut)… og …(indklagede)… medmindre indsigelsen støttes på nye forhold, som er opstået efter forligets tiltræden.

3.3 …(Det koncernforbundne pengeinstitut)… tiltræder nærværende forlig uden anerkendelse af ansvar for …(det koncernforbundne pengeinstitut)… og …(indklagede)…

4 BETALINGSVILKÅR

4.1 Beløbet, som fremgår i pkt. 2.1, skal betales senest den 21. juni 2013 til …(det koncernforbundne pengeinstitut)…

4.2 Såfremt beløbet, som fremgår i pkt. 2.1, ikke er betalt senest den 21. juni 2013, kan beløbet uden yderligere påkrav kræves betalt, ligesom beløbet uden domserhvervelse kan inddrives via fogedretten, jfr. RPL § 478, stk. 1.

5 SAGSOMKOSTNINGER

5.1 Hver part bærer egne omkostninger for byret og landsret.

6 TILFØRT RETSBOG

6.1 Nærværende forlig ønskes tilført retsbog.

…”

Forliget blev den 16. maj 2013 tilført retsbogen, og sagen blev herefter afsluttet ved retten.

Klageren indbragte efterfølgende en sag for Realkreditankenævnet.


PARTERNES PÅSTANDE:

Klageren påstår indklagede tilpligtet at foretage en omlægning af hans lån med tilbagevirkende kraft til underskriftstidspunktet i 2008.

Indklagede påstår frifindelse.


KLAGERENS FREMSTILLING:

Klageren oplyser, at han tilbage i sommeren 2008 kontaktede indklagede for omlægning af hans ”friværdikonto” på 1.300.000 kr. til realkreditlån og samtidig optagelse af et nyt lån på 1.500.000 kr. i hans lejlighed. Af denne grund blev klageren overflyttet til lokalkontoret.

Klagerens ønske til den nye bankrådgiver var et ”rentetilpasningslån”, men dette blev klageren frarådet og anbefalet ca. 50 pct. i et 30 års lån som en lang gæld og 50 pct. i et F1 lån som kort gæld. Oplysninger om klagerens indtægt og økonomiske informationer blev indleveret til indklagede, og det nye lån på 1.500.000 kr. blev udbetalt uden problemer. Efterfølgende skulle dette nye lån på 1.500.000 kr. og hans gamle lån på 1.300.000 kr. så ændres til realkreditlån i en fordeling 50/50 som anbefalet.

Først anbefalede indklagede et 6 pct. lån til den lange gæld, hvilket klageren hos indklagede underskrev dokumenter på. Denne rådgivning ændredes få dage efter til et 7 pct. lån, da kursen blev oplyst som værende ”bedre” for ham. Klageren modtog indklagedes råd med den tidligere oplysning om, at den høje rente ikke var noget problem, da lånet kunne omlægges, hvis markedsrenten faldt. Klageren gik derfor igen til indklagede og underskrev nye lånedokumenter på den lange gæld.

Derefter ændrede situationen sig markant, da han fandt ud af, at indklagedes anbefaling af det meget højt forrentede lån kun var i indklagedes interesse og til en væsentlig højere kurs end oplyst inden underskrift. Kursen steg fra ca. 35.000 til ca. 53.000. Han klagede herefter uden juridisk hjælp til afdelingschefen, hvilket blev afvist. Derefter ønskede han lånet annulleret med henvisning til sin 14 dages fortrydelsesret, men blev henvist til et andet pengeinstitut/realkreditinstitut. Kursproblematikken blev, uden juridisk hjælp, indsendt til Pengeinstitutankenævnet, og afgørelsen blev, at den efterfølgende panthaver (bank) var ansvarlig for den højere kurs, hvilket han efter gennemgang af sagens dokumenter aldrig rigtig har forstået.

Under denne klagesag faldt renten markant, og det ældre lån på 1.300.000 kr. (aftalt omlagt til et F1 lån) blev aldrig ændret, men derimod opsagt med en rentestigning på ca. 300 pct. i forhold til den normale rente på ”friværdikontoen” og ca. 1000 pct. i forhold til F1 renten.

Indklagedes lokalkontor ønskede på dette tidspunkt (ca. 6 måneder efter optagelsen af det nye lån på 1.500.000 kr. med indlevering af komplet opgørelse af indtægt og økonomiske forhold) et større indblik i hans økonomi for at omlægge de 2 lån til den nu væsentlig lavere rente. Efter hans opfattelse skulle han nu dokumentere, at han kunne betale det halve i rente, hvilket han betragter som ren chikane.

Klageren har efterfølgende kontaktet indklagede med og uden advokat for at få omlagt sine lån, men indklagede er komplet ligeglad, og han anmoder derfor om Ankenævnets hjælp i denne sag, da den ekstremt høje rente stort set har sendt ham i en konkurs/tvangsauktion. Han har prøvet at finde alternative løsninger hos andre realkreditinstitutter, men det virker meget kryptisk og foruroligende sammenspist, og alle har opfordret ham til at finde en løsning med indklagede, hvilket han nu må fastslå er umuligt.

Klageren beder om Ankenævnets vurdering af indklagedes behandling, og hvad han er i sin ret til i forhold til en ganske naturlig omlægning af hans lån.


INDKLAGEDES FREMSTILLING:

Indklagede anfører, at klagen drejer sig om, hvorvidt klageren kan kræve omlægning af en kredit og et lån:

1. Den 25. juli 2007 oprettede klageren en FriværdiKonto med en kredit på 1.300.000 kr. i det koncernforbundne pengeinstitut. Til sikkerhed for kreditten fik det koncernforbundne pengeinstitut pant i et ejerpantebrev på 1.300.000 kr. i klagerens ejerlejlighed.

2. I september 2008 optog klageren endvidere et realkreditlån på oprindeligt 1.500.000 kr. hos indklagede.

-0-

Som følge af klagerens uberettigede overtræk på Friværdikontoen, opsagde det koncernforbundne pengeinstitut kreditaftalen til indfrielse 27. januar 2009.

Klageren indfriede ikke kreditten. Derfor udtog det koncernforbundne pengeinstitut stævning mod klageren med påstand om betaling af 1.378.663,01 kr. med tillæg af renter.

Klageren havde indsigelser, og retssagen drejede sig hovedsageligt om, hvorvidt det koncernforbundne pengeinstitut var berettiget til at opsige klagerens FriværdiKonto, og hvorvidt pengeinstituttet kunne nægte at omlægge FriværdiKontoen til et realkreditlån.

Det koncernforbundne pengeinstitut fik medhold i byretten. Klageren ankede herefter dommen til landsretten.

I landsretten gjorde klageren endvidere gældende, at indklagedes rådgivning om realkreditlånet på 1.500.000 kr. i september 2008 efter klagerens opfattelse var ansvarspådragende. Dette var indklagede uenig i. Der henvises til henholdsvis klagerens supplerende ankestævning af 7. august 2012 og ankesvarskriftet af 21. september 2012.

Såvel klageren som indklagede har i sine processkrifter til landsretten forholdt sig til klagerens realkreditlån, som derved blev et tema i landsretten. Klagerens indsigelser over realkreditlånet har i øvrigt været et gennemgående tema gennem mange år og har også været behandlet i Pengeinstitutankenævnet tilbage i 2009, jf. den fremlagte kendelse.

På foranledning af klagerens advokat valgte indklagede at indgå forlig med klageren. Sagen blev herefter afsluttet ved landsretten, og det aftalte blev indskrevet som retsforlig i retsbogen.


-0-


Det fremgår af forligets punkt 1.1., at dette omfatter både FriværdiKontoen og realkreditlånet, og at det er både det koncernforbundne pengeinstitut og indklagede, der er anført som parter.

Klageren anerkender i punkt 2.1. at skylde det koncernforbundne pengeinstitut 1.976.996,34 kr., hvortil der kommer fremtidige renter på 12,25 pct. p.a., til betaling sker.

Videre fremgår det under punkt 2.2., at klageren anerkender at betale enhver forfalden og ikke forfalden betaling (ved forfaldstid) til indklagede, herunder enhver betaling, som kan henføres til realkreditlånet på oprindelig 1.500.000 kr.

Forliget indeholder intet om omlægning af hverken Friværdikontoen eller realkreditlånet, og derfor fastholder indklagede, at der ikke er aftalt nogen omlægning heraf, og det har heller ikke været drøftet på nogen måde i anledning af forliget.

Det fremgår af punkt 3.1., at forliget er til fuld og endelig afgørelse af enhver indsigelse og krav vedrørende Friværdikontoen og realkreditlånet.

Videre fremgår det udtrykkeligt af punkt 3.2., at klageren derfor ikke fremtidigt kan fremsætte indsigelser og krav mod det koncernforbundne pengeinstitut og indklagede, medmindre indsigelsen kan støttes på nye forhold, som er opstået efter forligets indtræden.

Klagerens indsigelser om omlægningen af Friværdikontoen og realkreditlånet er ikke støttet på nye forhold. Klageren og indklagede har slet ikke drøftet en omlægning efter forligets indgåelse, og uenigheden om omlægningen af både kreditten og realkreditlånet er opstået langt før, forliget blev indgået. Det er således indsigelser, der var kendte før og under indgåelsen af forliget, hvor klageren også var repræsenteret af advokat.

Det anførte ovenfor er i overensstemmelse med indklagedes advokats holdning. Se ”Oplysninger m.v. fra Nævnssekretariatet”, hvor der er gengivet kommentarer fra den advokat, som på vegne af indklagede førte forligsforhandlingerne.

Anbringender
Det gøres til støtte for den fremsatte påstand gældende, at klageren ikke har krav på omlægning af FriværdiKontoen, som er opsagt, og realkreditlånet med en restgæld på 1.500.000 kr., som primo maj 2014 er i restance med 116.127,43 kr., hvortil kommer morarenter på 12.089,70 kr., idet der især lægges vægt på,

at klagerens krav om omlægning af kreditten og realkreditlånet er omfattet af det indgåede forlig,

at klagen ikke kan støttes på nye forhold, som er opstået efter forligets indtræden,

at forliget er til fuld og endelig afgørelse af enhver indsigelse og krav over for indklagede og det koncernforbundne pengeinstitut,

at Realkreditankenævnet ikke kan behandle klager, der er afgjort ved retsforlig, jf. § 3, stk. 1, i Ankenævnets vedtægter.



OPLYSNINGER M.V. FRA NÆVNSSEKRETARIATET:

Indklagedes advokat har den 20. december 2013 afgivet følgende kommentarer til klagerens indlæg i klagesagen:

”Jeg har gennemgået den fremsendte kopi af …(klageren)… indlæg af 16. december 2013 til Realkreditankenævnet, hvilket jeg stiller mig uforstående overfor.

Indledningsvist er det indiskutabelt, at forliget både omfatter …(klageren)…, …(koncernforbundne pengeinstitut) og …(indklagede)…, hvilket fremgår direkte af pkt. 1.1. i forliget, hvor ordlyden er således:

”1 GENSTAND FOR FORLIG

Nærværende forlig omhandler ethvert engagement mellem …(klageren, koncernforbundne pengeinstitut, og indklagede)…, herunder …(indklagede)… Friværdikonto nr. … bilag 1 og Realkreditlån oprindeligt pålydende kr. 1.500.000 med pantesikkerhed i ejendommen … bilag 2.”

Hertil fremgår det i pkt. 3.1., at forliget er til fuld og endelig afgørelse af enhver indsigelse og krav, som …(klageren)… har fremsat overfor …(koncernforbundne pengeinstitut og indklagede)….

Endvidere er der i pkt. 3.2. også taget positiv stilling til, hvad der ikke er omfattet af forliget, heri fremgår følgende:

”Som følge af forliget kan …(klageren)… ikke fremtidigt fremsætte indsigelser og krav, som er beskrevet i pkt. 3.1., mod …(koncernforbundne pengeinstitut og indklagede)… medmindre indsigelsen støttes på nye forhold, som er opstået efter forligets tiltræden.”

Det er således min opfattelse, at medmindre …(klagerens)… indsigelser vedrører nye forhold opstået efter forligets tiltrædelse, da er indsigelserne omfattet af forliget.

Det bemærkes endvidere, at …(klageren)… var repræsenteret ved advokat under forligsforhandlingerne.

Jeg husker i den forbindelse, at …(klageren)… var i udlandet under forligsforhandlingerne, hvilket betød at forligsforhandlingerne strakte sig over flere dage, da advokaten flere gange i forløbet skulle indhente …(klagerens)… samtykke.

Afslutningsvist er det overordnet min opfattelse, at der blev taget stilling til forholdet mellem …(klageren og indklagede)… i forligsforhandlingerne.

Denne vurdering bygger jeg på, at I ønskede at få en endelig afslutning på …(klagerens)… mange indsigelser, hvilket jeg også meddelte …(klagerens)… advokat. Forliget var derfor ikke blevet indgået, såfremt det ikke havde omfattet …(indklagede)…

Såfremt det giver anledning til yderligere spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte mig.”



ANKENÆVNETS BEMÆRKNINGER:

Som sagen er oplyst, finder Nævnet det ubetænkeligt at lægge til grund, at den omlægning, som klageren efterspørger, og som ifølge klageren var lovet, er omfattet af det forlig, der blev indgået i 2013. Allerede derfor kan klagerens påstand ikke tages til følge.

Selv hvis det lægges til grund, at der er tale om forhold, der er opstået efter forligsindgåelsen, kommer Nævnet frem til samme resultat. Vurderingen af, om der kan ske låneomlægning som her med tillægslån, er en kredit- og udlånspolitisk beslutning, som Nævnet som udgangspunkt ikke efterprøver. Da det ikke i sagen er dokumenteret eller sandsynliggjort, at der er givet klageren et løfte om låneomlægning, er der ikke grundlag for at fravige dette udgangspunkt.

Som følge af det anførte


b e s t e m m e s


Indklagede, Nykredit Realkredit A/S, frifindes.




Henrik Waaben / Susanne Nielsen