Sagsnummer: | 43/1995 |
Dato: | 12-12-1995 |
Ankenævn: | Niels Waage, Jørn Rytter Andersen, Ole Just, Allan Pedersen, Mette Reissmann |
Klageemne: | Værdipapirer - gearet/ lånefinansieret investering |
Ledetekst: | Tab ved gearet investering. |
Indklagede: | |
Øvrige oplysninger: | |
Senere dom: | |
Pengeinstitutter |
Indklagede udbyder et såkaldt J. B. Euro-Pool produkt, hvor en kundes egenkapital ved optagelse af et lån geares med faktor 4, således at der for det samlede beløb købes andele i indklagedes investeringsforening. Kunden optager lånet i en lavt forrentet valuta, mens investeringsforeningen placerer midlerne i højere forrentede danske og udenlandske obligationer.
Den 12. juli 1993 optog klageren, der er bosat i Schweiz, et lån der ifølge lånedokumentet havde et pålydende på 46.200 CHF på 23.100 CHF og 26.160 DEM. Til sikkerhed for lånet fik indklagede ifølge lånedokumentet pant i klagerens andele i J. B. Euro-Pool. Det fremgik endvidere, at hvis indklagedes sikkerhed blev forringet/truet, var indklagede berettiget til at realisere stillede sikkerheder. Såfremt sikkerhedernes kursværdi, som ved lånets stiftelse skulle udgøre 125 % af lånets kursværdi, faldt til 105 %, var indklagede berettiget til straks og uden varsel at realisere sikkerhederne. Låntageren erklærede endvidere at være bekendt med, at investeringen indebar en risiko. Kundens tab kan ikke overstige den indskudte egenkapital.
Ved skrivelse af 5. august 1993 bekræftede indklagede etableringen af lånet og angav, at det var optaget med CHF 23.100 med rente på 6 % p.a. og DM 26.160 med rente 7,750 % p.a. og foretog køb af andele i J. B. Euro-Pool. Klagerens egenkapital var 50.000 DKK.
I december 1993 blev investeringen på klagerens anmodning udvidet med yderligere 50.000 DKK, som ligeledes skulle geares 4 gange. Lånet blev efter klagerens ønske optaget i japanske yen. Indklagede havde anbefalet lånet optaget i DEM eller CHF.
På klagerens forespørgsel meddelte indklagede ved skrivelse af 26. april 1994, at klagerens egenkapital var faldet til 81.805,79 DKK og sikkerhedsmarginen til 118,99 %. På baggrund af indklagedes forventninger til markedsudviklingen blev klageren anbefalet at fortsætte investeringen. Det blev samtidig fremhævet, at klageren, såfremt han ikke fortsat ønskede at påtage sig risikoen for udviklingen i investeringen, måtte lukke denne, og realisere tabet.
Ved skrivelser af 15. juli 1994 og 23. januar 1995 blev klageren orienteret om udviklingen i investeringen, der viste tab, og om indklagedes forventninger til den fremtidige udvikling.
Fra foråret 1994 og indtil indgivelse af klage til Ankenævnet den 27. januar 1995 rettede klageren gentagne gange henvendelse til indklagede med kritik af indklagedes investeringsstrategi.
I marts 1995 faldt sikkerhedsmarginen til under 105 %, hvorfor indklagede lukkede investeringen.
Klageren har over for Ankenævnet påstået indklagede tilpligtet at betale 100.000 kr. med tillæg af rente fra investeringstidspunktet.
Indklagede har påstået frifindelse.
Klageren har anført, at indklagede groft har misligholdt engagementet. Indklagede har ikke opfyldt sin forpligtelse til at varetage hans interesser som investor. Siden foråret 1994 har han forsøgt at få indklagede til at ændre investeringsstrategi, således at denne blev i overensstemmelse med internationale finansielle eksperters anbefalinger. Det blev således fremhævet overfor indklagede, at investering i obligationer var ufordelagtig, idet det globale renteniveau viste en opadgående tendens. Indklagede afslog at varetage hans interesser ved at ændre investeringsstrategi. Han blev henvist til at realisere sit tab, hvilket ikke var udtryk for en reel valgmulighed. Indklagedes investeringsstrategi og anbefalinger har været fejlagtige, og indklagede har undladt at pleje allerede foretagne investeringer. Optagelse af lånet af december 1993 i japanske yen var mere fordelagtig end i DEM eller CHF som anbefalet af indklagede. Klageren har endvidere gjort gældende, at låneaftalen af 12. juli 1993 var ugyldig, da det fremgår af lånedokumentet, at lånet er optaget i CHF alene og ikke i både CHF og DEM, således som indklagede havde anbefalet.
Indklagede har anført, at klageren var bekendt med, at der var tale om en investering forbundet med risiko, og at der ville blive investeret i obligationer i europæiske valutaer. Klageren accepterede dette og blev til stadighed orienteret om udviklingen i hans investering og den generelle markedssituation. Klageren har udvist en generel viden om investeringer samt forståelse for, at obligationskurser kan ændre sig i såvel positiv som negativ retning. Klageren har haft mulighed for på et hvilket som helst tidspunkt at lukke sin investering og dermed realisere sit tab. Tabet kunne have været begrænset, hvis investeringen havde været lukket på et tidligt tidspunkt. Når låneaftalen af 12. juli 1993 alene nævner CHF er det alene for at undgå at skulle udfærdige to lånedokumenter. Som det fremgår af skrivelsen af 5. august 193 blev lånet etableret i såvel CHF som DEM.
Ankenævnets bemærkninger:
Det lægges til grund, at klageren har lidt tab som følge af, at indklagedes forventninger til kursudviklingen på obligationer viste sig ikke at holde stik. Der er imidlertid ikke grundlag for at antage, at indklagedes investeringer har været behæftet med fejl og eller forsømmelser, der kan pådrage indklagede et erstatningsansvar. Indklagede har til stadighed gjort klageren opmærksom på, at han kunne begrænse sit tab ved at lukke engagementet, og det har været klagerens egen afgørelse, om han på denne måde ville begrænse sit tab eller satse på at kunne indvinde tabet ved at lade engagementet fortsætte.
Som følge af det anførte
Klagen tages ikke til følge.