Indsigelse vedrørende afvikling af lån og tilskrivning af renter.
| Sagsnummer: | 214 /2021 |
| Dato: | 18-01-2022 |
| Ankenævn: | Henrik Waaben, Inge Kramer, Jimmy Bak, Morten Bruun Pedersen og Jørn Ravn |
| Klageemne: |
Afvisning - klage tidligere behandlet
Rente - udlån Udlån - øvrige spørgsmål |
| Ledetekst: | Indsigelse vedrørende afvikling af lån og tilskrivning af renter. |
| Indklagede: | Sparekassen Danmark af 1871 |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører indsigelse vedrørende afvikling af lån og tilskrivning af renter.
Sagens omstændigheder
I 1986 fik klageren og hendes daværende samlever, S, et lån (nr. -814) på 105.000 kr. i Sparekassen Hobro (efterfølgende Jutlander Bank og nu Sparekassen Danmark af 1871) (herefter indklagede). Den 20. januar 1994 underskrev klageren som enedebitor et gældsbrev på 106.995,44 kr. vedrørende et lån (nr. -398) hos indklagede. Af gældsbrevet fremgik, at ”stempel overføres fra samtidig indfriet lån nr. [-814]". S underskrev gældsbrevet som kautionist.
I november 2001 opsagde indklagede klagerens engagement som misligholdt. Den 17. juli 2002 blev sagen foretaget i fogedretten og opgjort til 69.253 kr., inklusive rente 19,25 % p.a. for tiden 27. november 2001 til 10. april 2002.
I 2003 indgav klageren en klage til Ankenævnet over indklagede. Klageren gjorde gældende, at lånets afvikling blev ændret i 1989, og at lånets restgæld i 1994 ikke svarede til det beløb, der blev overført til gældsbrevet fra 1994. Klageren fik ikke medhold i klagen. Af Ankenævnets afgørelse af 26. februar 2004 fremgik blandt andet:
”… Lån -814 må anses for indfriet i forbindelse med etableringen af lån -398 den 20. januar 1994. …
Ankenævnet finder ikke holdepunkter for at anse hovedstolen på lån -398 på 106.995,44 kr. for fejlagtig, og der er derfor ikke grundlag for at nedsætte indklagedes krav på klageren efter dette gældsbrev …”
Ved et brev til klageren af 15. november 2012 vedrørende ”gæld … DKK 66.424,62 foruden renter” anmodede indklagede klageren om at kontakte indklagede for at aftale afvikling af gælden.
Den 19. december 2016 sendte indklagede sagen til fogedretten og opgjorde kravet (nr. -827) til 69.253 kr., hvortil kom renter, 19,25 % p.a. i tre år. Indklagede vedlagde brev om afbrydelse af forældelsesfrist af 17. december 2007 til fogedretten. Den 23. februar 2017 blev sagen foretaget i fogedretten og opgjort til 105.056 kr. Indklagede har oplyst, at kontoen derefter henstod som nødlidende og uden tilskrivning af rente, og at indklagede i 2017 indgik aftale med S om afdrag. I marts 2019 indgik indklagede aftale med klageren om afdragsbetaling på konto nr. -827.
Den 4. februar 2021 sendte indklagede efter anmodning fra klageren en opgørelse af gælden. I opgørelsen var gælden angivet til 59.570 kr. pr. 4. februar 2018. Pr. den 4. februar 2021 var gælden opgjort til 33.396 kr., inklusive renter på i alt 24.825 kr. tilskrevet fra den 4. februar 2018 til den 4. februar 2021, med en rentesats på 19,25 % p.a.
Indklagede har fremlagt sine almindelige forretningsbetingelser – Privatkunder, hvoraf det blandt andet fremgår:
”… Jutlander Bank A/S kan kræve overtræksrente/-provision ved overtræk eller forsinket betaling …
Jutlander Bank A/S kan til enhver tid vælge at standse rentetilskrivningen på misligholdte fordringer administrativt og regnskabsmæssigt.
Hvis rentetilskrivningen standser, og det ikke er efter aftale med dig, betyder det ikke at Jutlander Bank A/S giver afkald på at få forrentet sit krav og at kræve dækning for senere påløbne omkostninger. Dette gælder, selv om der på et kontoudskrift eller lignende står, at rentetilskrivningen er standset. …”
Parternes påstande
Den 5. maj 2021 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet. Ankejævnet har forstået påstanden således, at Sparekassen Danmark af 1871 skal frafalde gælden.
Sparekassen Danmark af 1871 har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har blandt andet anført, at hun har indbetalt på gælden i otte år fra 1986 til 1994. Indklagede glemte at tage de otte års indbetaling på gælden med i gældsbrevet fra 1994. Hun har nu fundet ud af, hvor de otte års indbetaling er blevet af. De startede med gældsbrevet i 1986. I 1989 steg indbetalingen til 1.500 kr. pr. måned. S betalte de første år, hvorefter hun overtog lånet i gældsbrevet fra 1994. S fik bevis på, at gælden var betalt. Hun undrer sig over, at der står, at pengene var betalt pr. check. I 1996 fik S lagt 70.000 kr. oveni sin gæld. Hun har en mistanke om, at det kunne være resten af lånet fra 1986.
Hun stoppede med at betale i 2002, hvor hun skyldte 40.000 kr. på lånet, da indklagede ikke kunne finde de otte års indbetaling.
S indgik aftale med indklagede i 2017. Hun fik bistandshjælp og havde ikke råd til at betale før i 2019.
Den 13. april 2021 sendte indklagede papirer vedrørende den gamle gæld. Hun kender ikke konto nr. -827. Da de var næsten færdige med at betale gælden fra 1994, begyndte indklagede at lægge renter på, uden at de havde aftalt dette. Hun fik først meddelelse om renten den 4. februar 2021.
Sparekassen Danmark af 1871 har anført, at den del af klagen, der vedrører tidligere afdrag på gælden, er i sin helhed afgjort ved Ankenævnets afgørelse fra februar 2004. Der er ikke sket ændringer eller fremkommet nye oplysninger, der kan begrunde en genoptagelse.
For så vidt angår den senere opgørelse af gælden gøres det gældende, at renteberegningen i opgørelsen 4. februar 2021 er i overensstemmelse med aftalegrundlaget. Indklagede har ikke tidligere tilskrevet rente og har set bort fra renter opgjort i fogedretten.
Indklagede har i henhold til sine almindelige forretningsbetingelser ret til administrativt og regnskabsmæssigt at standse rentetilskrivningen på misligholdte fordringer, uden at dette betyder afkald på renterne.
Indklagede har ikke begået fejl eller forsømmelser, der kan begrunde et erstatningskrav.
Indklagede har ikke overtrådt regler om god skik.
Klagerens indsigelse er på nuværende tidspunkt forældet.
Ankenævnets bemærkninger
I 1994 underskrev klageren som debitor et gældsbrev vedrørende et lån (-398) i Sparekassen Hobro (efterfølgende Jutlander Bank og nu Sparekassen Danmark af 1871) (herefter indklagede) med sin tidligere samlever, S, som kautionist. I 2001 opsagde indklagede klagerens engagement som misligholdt. I 2002 blev sagen foretaget i fogedretten. I 2003 indgav klageren en klage til Ankenævnet over indklagede vedrørende lånet. Klageren fik ikke medhold i klagen.
Ankenævnet finder, at den del klagen, der vedrører lånets restgæld i 1994, blev behandlet ved Ankenævnets afgørelse af 26. februar 2004. Ankenævnet finder ikke, at der er grundlag for at genoptage denne sag. Klageren får herefter ikke medhold i denne del af klagen.
Ankenævnet finder, at det må lægges til grund, at gælden løbende blev nedskrevet med de af klageren og S indbetalte afdrag. Ankenævnet finder ikke, at indklagede ved at standse rentetilskrivningen havde givet afkald på at beregne sig renter af gælden. Ankenævnet finder ikke grundlag for at tilsidesætte indklagedes opgørelse af gælden.
Klageren får herefter ikke medhold i klagen.
Ankenævnet påtager sig ikke at foretage en revisionsmæssig gennemgang af indklagedes opgørelse af gælden.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen