Afgørelse

Indsigelse om bristede forudsætninger for hæftelse som meddebitor for samlevers gæld. Modregning. Undladt betaling af regning.

Medhold klager


Indledning.

Denne sag vedrører indsigelser i forbindelse med en låneforhøjelse, modregning samt manglende ekspedition af en momsbetaling.

Sagens omstændigheder.

I 2008 flyttede klagerne M og H sammen. I den forbindelse blev H kunde i Lollands Bank, hvor M og M’s personligt ejede virksomhed i forvejen var kunde.

Ved gældsbrev af 26. oktober 2008 blev M’s boliglån i banken forhøjet med 86.361,48 kr. fra 161.888,52 kr. til 250.000 kr. Klagerne underskrev begge som låntagere. Af kreditoplysningerne fremgår, at omkostningerne udgjorde i alt 5.600 kr., og at nettoprovenuet på 80.761,48 kr. skulle indsættes på en konto nr. -101.

Af en posteringsoversigt for lånet fremgår, at omkostningerne på 5.600 kr. blev hævet den 13. november 2008. Samme dag skete der en udbetaling på 80.761,48 kr. med posteringsteksten "Provenu". Ved en modpostering med teksten "Provenu -101" blev beløbet straks tilbageført til lånekontoen.

I perioden 13. november – 11. december 2008 blev der ved løbende hævninger på lånekontoen disponeret over ca. 60.000 kr. af låneprovenuet til dækning af dels M’s udgifter i forbindelse med en skilsmisse og overtagelse af en fast ejendom, dels indfrielse af H’s gæld i sit tidligere pengeinstitut og i henhold til et kommunalt boligindskudslån. Indfrielsen af H’s gældsposter beløb sig efter det oplyste til i alt 29.865,36 kr.

Klagerne har anført, at de resterende ca. 20.000 kr. af låneprovenuet skulle bruges til afholdelse af fødselsdag og bryllup, hvilken den ekspederende medarbejder i banken vidste og accepterede i forbindelse med lånets stiftelse. Lollands bank har bestridt dette.

Ved en udateret og håndskreven tilføjelse på gældsbrevet af 26. oktober 2008 nedskrev banken boliglånets hovedstol til 229.365,88 kr.

Banken har anført, at nedskrivningen var aftalt med klagerne. Klagerne har bestridt dette.

Den 30. december 2008 overførte banken 3.500 kr. fra M’s virksomhedskonto til inddækning af overtræk på M’s private konto i banken. Ved breve af samme dato stilet til henholdsvis M og virksomheden informerede banken om modregningen.

M’s revisor sendte den 22. januar 2009 til M momsangivelse på 22.577 kr. for perioden 1. oktober – 31. december 2008. Balance pr. 31. december 2008 var vedlagt brevet.

I februar 2009 undlod banken at gennemføre en momsbetaling på 22.577 kr. pr. den 10. februar 2009 vedrørende M’s virksomhed, idet der ikke var dækning for betalingen på virksomhedens konto.

Den 9. februar 2009 sendte M’s revisor en foreløbig balance for 2008 for virksomheden til banken.

Ved brev af 12. februar 2009 returnerede banken momsopkrævningen til virksomheden.

Om forløbet har M anført, at momsopkrævningen blev indleveret til banken i slutningen af januar 2009. Den 5. februar 2009 anmodede banken om virksomhedens budget for 2009 og om en foreløbig balance for 2008 udarbejdet af revisoren. På dette grundlag ville banken tage stilling til eventuel bevilling af yderligere likviditet. Den 6. februar 2009 (fredag) oplyste revisoren, at han havde kontaktet banken, som var positiv. På grund af sygdom blev budgettet ikke udarbejdet i weekenden den 7. – 8. februar 2009, hvilket han meddelte banken mandag den 9. februar 2009. Han fik oplyst, at den ekspederende medarbejder på sagen først kom igen torsdag den 12. februar 2009. Da han konstaterede, at momsen ikke blev betalt, anmodede han banken om at returnere opkrævningen, således at han selv kunne sørge for i hvert fald at få tallene indberettet til Told og Skat.

Banken har anført, momsopkrævningen blev indleveret til banken i begyndelsen af februar 2009. Banken tog straks telefonisk kontakt til M, idet der ikke var dækning for betalingen på kontoen. M blev anbefalet at kontakte sin revisor for udarbejdelse af et budget for firmaet vedrørende året 2009. Revisoren henvendte sig herefter telefonisk og oplyste, at M selv ville udarbejde budgettet og indlevere det til banken, hvilket imidlertid ikke skete. Banken ringede derfor til M, som anmodede om at få momsopkrævningen retur.

Ved faktura af 16. februar 2009 opkrævede revisoren 2.695 kr. til dækning af "honorar for assistance vedrørende moms oktober kvartal 2008 samt udarbejdelse af balance pr. 31. december 2008".

Ved faktura af 21. maj 2009 opkrævede revisoren bl.a. et honorar på 1.650 kr. for "assistance vedrørende pension, lån og bank".

Parternes påstande.

Den 19. februar 2009 har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet. Ankenævnet har forstået klagernes endelige påstand således, at Lollands Bank skal nedsætte H’s hæftelse for boliglånet til 29.865,36 kr. og betale erstatning for de merudgifter, som M og hans virksomhed blev påført i forbindelse med modregningen den 30. december 2008 og den manglende momsbetaling pr. den 10. februar 2009.

Lollands Bank har under sagen imødekommet et klagepunkt vedrørende en merrenteudgift i forbindelse med en momsbetaling i december 2008.

Lollands Bank har i øvrigt nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klagerne har anført, at bankens ensidige ændring af låneaftalen var uberettiget. Der var indgået en bindende aftale om et lån på 250.000 kr., og banken kunne ikke uden deres samtykke nedskrive den aftalte hovedstol ved en påtegning på gældsbrevet. Den ekspederende medarbejder vidste, at de ønskede at bruge det overskydende låneprovenu til fødselsdag og bryllup, og var i øvrigt "totalt ligeglad" med, hvad de brugte de lånte penge til. Tilsyneladende var det afdelingens filialdirektør, der gav ordre til, at lånet skulle nedskrives.

Ved nedskrivningen af lånet bristede en væsentlig forudsætning for H’s accept af at hæfte som meddebitor for hele lånet. Banken bør derfor nedsætte hendes hæftelse til 29.865,36 kr., svarende til det beløb, der blev anvendt til indfrielse af hendes gæld.

Ved nedskrivningen af lånet blev omkostningerne ikke tilsvarende nedsat.

Banken burde ikke uden forudgående aftale eller varsel have overført beløbet på 3.500 kr. til virksomhedskontoen fra M’s privatkonto. Overførslen medførte, at nogle af virksomhedens regninger ikke kunne betales. Banken har hidtil håndhævet en regel om at holde erhvervsengagementet og privatengagementet strengt adskilt.

Som følge af manglende indberetning af moms blev M pålagt en bod på 800 kr. Endvidere blev M påført unødige omkostninger til revisorens arbejde i forbindelse med sagen, herunder telefonopkald til banken og udarbejdelse af balance for 2008. Banken var alene årsag til, at revisoren udarbejdede balance for 2008, jf. brevet af 9. februar 2009. Det af banken anførte om forløbet i februar 2009 er usand og stemmer ikke overens med de faktiske forhold, hvilken kan bekræftes af revisoren og en kontormedarbejder.

M har på intet tidspunkt misligholdt sit engagement med banken. I 2008 blev gælden nedbragt med ca. 250.000 kr. Modsat mange andre i branchen har M god beskæftigelse. Bankens håndtering af engagementet har imidlertid gjort det næsten umuligt at videreføre virksomheden. M har blandt andet været nødsaget til at ophæve pen­sionsordninger mod forhøjet afgift.

Lollands Bank har anført, at overførslen af H’s engagement tidsmæssigt blev forsinket. Med henblik på at gennemføre betalingerne i forbindelse med M’s skilsmisse blev det aftalt med klagerne, at udfærdige et lånedokument, der med sikkerhed kunne rumme deres behov, og som senere skulle nedskrives til den aktuelle skyld, når de aftalte udgifter var dækket. Dette var årsagen til, at hovedstolen på 250.000 kr. blev nedskrevet til 229.365,88 kr. Sagsbehandlingen fulgte ikke bankens normale forretningsgang, idet kreditomkostningerne ved det reducerede lånebeløb ikke blev oplyst.

Det var efter aftale med begge klagere, at lånet blev oprettet med begge som låntagere for den fulde skyld.

Det bestrides, at banken har givet tilsagn til finansiering af klagernes bryllup; tværtimod har banken afslået en sådan anmodning. Man er derfor uforstående overfor det af klagerne anførte om, at H’s indtræden som meddebitor var begrundet i finansiering af bryllup.

Modregningen den 30. december 2008 var berettiget. Virksomheden var personligt drevet af M, og modregningen skete således mellem konti tilhørende samme juridiske kontohaver. Banken gav skriftlig meddelelse om modregningen og drøftede denne med M et par dage senere.

M vidste, at momsen ikke blev betalt, medmindre der var dækning på kontoen. Det bestrides, at man som anført af klagerne skulle have anmodet om en balance for 2008 udarbejdet af revisoren. Man anmodede alene om et budget for 2009, for at bedømme M’s mulighed for fortsat drift af virksomheden. Budgetmaterialet er endnu ikke modtaget.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Det må lægges til grund, at H, da hun underskrev gældsbrevet af 26. oktober, vidste, at hovedparten af lånet vedrørte M’s gamle gæld. Det findes ikke godtgjort eller sandsynliggjort, at det var kendeligt for banken, at det var en væsentlig forudsætning for H, at det overskydende provenu ved forhøjelsen skulle gå til finansiering af bl.a. bryllup. Der er derfor ikke grundlag for at nedsætte H’s hæftelse for lånet til 29.865,36 kr., som vedrører indfrielse af H’s gæld til tidligere pengeinstitut.

Ved gældsbrevet af 26. oktober 2008 blev der uden forbehold indgået aftale om forhøjelse af M’s eksisterende lån i banken med 86.361,48 kr. til 250.000 kr. Mod klagernes benægtelse findes det ikke godtgjort, at det mundtligt blev aftalt, at lånet skulle nedskrives til den aktuelle skyld, når de under sagen nærmere anførte udgifter var dækket. Ankenævnet finder derfor, at Lollands Bank uberettiget afskar klagerne fra at disponere over de ca. 20.000 kr., hvormed banken ensidigt nedskrev hovedstolen på 250.000 kr.

Klagerne skal derfor stilles enten således a) at den oprindelige kreditfacilitet på 250.000 kr. stilles til deres rådighed, eller b) at Lollands Bank godtgør dem forskellen mellem etableringsomkostningerne på 5.600 kr. ved lånets stiftelse og etableringsomkostninger på et lån på kr. 229.365,88 kr.

Ankenævnet har ikke tilstrækkeligt grundlag for at tage stilling til, om klagerne på grund den likviditetsmangel, der var en følge af bankens uberettigede nedskrivning af lånet, blev påført unødige meromkostninger, som banken er erstatningsansvarlig for.

Der er ikke grundlag for at tilsidesætte bankens modregning i indeståendet på M’s erhvervskonto til inddækning af overtræk på M’s privatkonto.

Lollands Bank var ikke forpligtet til at gennemføre virksomhedens betaling af moms pr. den 10. februar 2009 uden dækning herfor på virksomheden konto. Det må lægges til grund, at banken uanset det materiale vedrørende virksomheden, som klageren fremskaffede via sin revisor, ikke forpligtede sig til at stille den fornødne likviditet til rådighed. Det kan derfor ikke på dette grundlag pålægges banken at dække hverken udgiften til revisorhonorar eller bod til ToldSkat.

Som følge heraf træffes følgende

a f g ø r e l s e :

Lollands Bank skal anerkende, at banken var uberettiget i december 2008 til at nedskrive hovedstolen på klagernes fælles lån i banken fra 250.000 kr. til 229.365,88 kr.

Klagerne skal inden 4 uger fra afgørelsens dato meddele Lollands Bank om de ønsker at benytte mulighed a) eller b). Såfremt klagerne ikke ved udløbet af fristen har rettet henvendelse til banken, skal den refundere klagerne forholdsmæssige etableringsomkostninger som foran anført.

Klagegebyret tilbagebetales klagerne.