Krav om erstatning for tab på aktieinvesteringer for delvist lånte midler i 2000/2001.
| Sagsnummer: | 71 /2005 |
| Dato: | 23-06-2005 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Hans Daugaard, Peter Stig Hansen, Ole Jørgensen, Sonny Kristoffersen |
| Klageemne: |
Værdipapirer - køb, salg, rådgivning
|
| Ledetekst: | Krav om erstatning for tab på aktieinvesteringer for delvist lånte midler i 2000/2001. |
| Indklagede: | Sydbank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne sag vedrører klagerens krav om erstatning for tab på aktieinvesteringer for delvist lånte midler i 2000/2001.
Sagens omstændigheder.
I 1999 solgte klageren to ejendomme, der indbragte et provenu på ca. 1 mio. kr. Provenuet blev anvendt til bl.a. investering i aktier via indklagede.
Af klagerens depotaftale med indklagede fremgår bl.a.:
"Depotet vil tillige blive oprettet i Værdipapircentralen, såfremt der indlægges børsnoterede danske obligationer, aktier mv. i depotet. Der henvises i øvrigt til "Regler for opbevaring af værdipapirer i depot"."
Af indklagedes depotregler fremgår bl.a.:
"DEPOTUDSKRIFTERHvert år i januar sender banken en udskrift til depothaveren, hvoraf det fremgår, hvad der er registreret i depotet pr. 31. december det foregående år, herunder hvad der er registreret i Værdipapircentralen. Depothaveren kan mod gebyr bestille udskrifter på andre tidspunkter. …
KundemeddelelserVed enhver registrering af rettigheder over et fondsaktiv, ved ændringer heraf samt ved ændring af det kontoførende institut, sender Værdipapircentralen meddelelse herom til kontohaveren. Meddelelse fra Værdipapircentralen sendes dog ikke, når…Værdipapircentralen - efter aftale med det kontoførende institut - har besluttet ikke at udsende meddelelser, når oplysninger herom er tilgået kontohaver og/eller rettighedshaver på anden måde.…"
Den 18. september 2000 solgte klageren de fleste af sine aktier for i alt ca. 795.000 kr. Klagerens konto hos indklagede udviste herefter en saldo på 801.143,84 kr. I klagerens depot var der nu kun en aktiepost i 2M Invest A/S, som var købt i februar 2000 for 2.750 kr.
I slutningen af september 2000 købte klageren for i alt ca. 750.000 kr. aktier i Teledanmark og M E Biotech A/S.
Med henblik på at foretage yderligere investeringer optog klageren den 19. oktober 2000 via indklagede et udlandslån på 200.000 CHF. Til sikkerhed for lånet fik indklagede pant i klagerens depot. Låneprovenuet, som var på 989.260 kr., blev indsat på klagerens konto den 24. oktober 2000. Med valør samme dato afregnede indklagede klagerens køb af aktier i GN Store Nord og L.M. Ericsson for henholdsvis ca. 770.000 kr. og ca. 195.000 kr.
Af de generelle bestemmelser i pantsætningserklæringen fremgår bl.a.:
"7. | Skulle banken, som følge af fald i værdien af stillet pant eller af anden årsag, finde sin sikkerhed forringet, skal banken, såfremt der ikke på dennes anmodning stilles yderligere godkendt sikkerhed, være berettiget til at skride til realisation af stillede sikkerheder og/eller kræve, at kautionisten/erne skal stille depositum for sin/sine forpligtelse(r). " |
I begyndelsen af december 2000 omlagde klageren for ca. 100.000 kr. aktier i Teledanmark til aktier i L.M. Ericsson.
Den 19. januar 2001 solgte klageren sine aktier i GN Store Nord for 660.680 kr. Den 23. januar 2001 blev aktierne genkøbt for 633.580 kr.
Ved fondsafregninger af 12. september 2001 solgte indklagede samtlige klagerens aktier for i alt ca. 493.000 kr. Klagerens konto udviste herefter en saldo på 484.917,98 kr.
Senere samme måned blev udlandslånet indfriet ved træk på kontoen, som herefter udviste en negativ saldo på ca. 505.000 kr.
Sagen blev af indklagede overgivet til inkasso hos en advokat.
Klageren har under sagen opgjort et erstatningskrav mod indklagede på 747.826 kr. med tillæg af omkostninger. Erstatningskravet omfatter tab på handler foretaget efter den 18. september 2000.
Parternes påstande.
Den 8. marts 2005 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede skal betale erstatning.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at han ved de første aktiekøb i 2000 brugte en form for stop-loss, idet han havde set, at der flere steder blev skrevet om visse faresignaler på aktiemarkedet. På grund af kursfald solgte han derfor sine aktier i midten af september 2000.
Efterfølgende modtog han information fra indklagede angående køb af aktier. Indklagedes forventninger var meget positive. Under et investeringsmøde hos indklagede blev det oplyst, at bunden for aktier var nået, og at det nu var tid til at investere igen. Ifølge indklagede skulle man ikke ligge undervægtet i teleaktier.
Han besluttede herefter igen at investere i aktier og optog samtidig udlandslånet.
Indklagede anbefalede stærkt GN Store Nord, som var indklagedes foretrukne teknologiaktie med kursmål på over 300. Han led efterfølgende et betydeligt tab på netop denne aktie. På baggrund af de nu kendte oplysninger om selskabets indtjeningsevne er det vanskeligt at se, hvad indklagede byggede sin anbefaling på. Han har en mistanke om, at indklagede anbefalede sine kunder at købe aktien med henblik på at få solgt ud af sin egenbeholdning.
Han forsøgte forgæves at få adgang til depotet via Netbank, men kunne kun få adgang til "dagens briefing". Trods gentagne anmodninger var det heller ikke muligt at få depotoversigter, hverken via indklagedes hjemmeside, Værdipapircentralen eller andre steder.
I februar 2001 henvendte han sig til indklagede, idet han var fast besluttet på at sælge aktierne. Det var hans opsparing igennem 30 år, der var på spil, og han ønskede ikke at tage nogen unødige chancer. Desuden havde han ikke mulighed for at fremskaffe yderligere kapital, hvis det gik galt. Indklagede frarådede imidlertid kraftigt at sælge aktierne og forsikrede ham om, at der ikke var risiko for, at engagementet blev lukket på grund af manglende kapital. Han blev herved presset ud i en hasardlignende situation, som han ikke kunne overskue.
Han har ikke udvist passivitet. I perioden 9. november 2000 - 24. april 2001 henvendte han sig telefonisk til indklagede 74 gange.
Handlerne blev ikke foretaget korrekt og er ikke juridisk gyldige. Værdipapirerne er ikke som foreskrevet indskrevet elektronisk i Værdipapircentralen. Alle handler skal for at være gyldige passere Værdipapircentralen. Når der gennemføres en handel, skal der udskrives en meddelelse til ejeren for at sikre, at handlen er foretaget korrekt. Af depotaftalen fremgår, at depotet tillige vil blive oprettet i Værdipapircentralen. Ifølge indklagede findes der ikke VP-meddelelser for de handler, som sagen drejer sig om.
Indklagede har anført, at klageren i slutningen af 1999 placerede provenuet fra ejendomssalgene i obligationer.
I begyndelsen af 2000 ønskede klageren i stedet at placere sin investering i aktier, idet han havde talt med en ven/rådgiver herom.
Klageren henvendte sig herefter flere gange om investering i konkrete aktier. Klageren fik oplyst indklagedes generelle opfattelse/anbefaling af de enkelte værdipapirer og fik tilsendt generelle anbefalinger og analyser f.eks. vedrørende Teledanmark aktien og GN Store Nord aktien.
Klagerens investeringer gik i den første periode godt og fulgte de generelle stigninger i aktiemarkedet.
Med optagelsen af udlandslånet blev investeringerne gearet én gang. Klageren havde tidligere optaget et udlandslån til finansiering af sin udlejningsejendom. Der blev ikke indgået nogen aftale om stop-loss.
I løbet af 2001 faldt aktiemarkedet generelt, og værdien af klagerens aktier faldt til under restgælden på udlandslånet. Under et møde den 5. september 2001 blev det derfor aftalt, at klageren skulle betale løbende rente på udlandslånet.
Efter den 11. september 2001 faldt kurserne kraftigt, og papirerne blev derfor solgt. Det lykkedes ikke forinden at få kontakt med klageren.
Klageren besluttede selv at investere i aktier. Der er ikke ydet mangelfuld rådgivning fra indklagedes side. Rådgivningen har bestået af generelle investeringsanbefalinger, og investering i danske aktier var i 2000 og starten af 2001 ikke en disposition, som indklagede burde have rådgivet klageren til at afstå fra.
Det var berettiget at sælge klagerens værdipapirer, jf. pkt.7 i vilkårene for pantsætningen.
Klageren har løbende fået tilsendt notaer for de gennemførte handler. Klageren har også løbende fået tilsendt kontoudskrifter. Indklagede har en aftale med Værdipapircentralen, der indebærer, at handelsbekræftelser sendes af indklagede, jf. depotreglerne og værdipapirhandelslovens § 68.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Der er ikke grundlag for at fastslå, at indklagede ved sin generelle rådgivning af klageren eller i forbindelse med de enkelte handler begik fejl eller forsømmelser, der kan medføre erstatningsansvar. Der er heller ikke grundlag for at fastslå, at indklagede på utilbørlig måde pressede klageren til at fastholde investeringerne, eller at indklagede gav klageren tilsagn om, at engagementet ikke ville blive lukket.
Udlandslånet blev etableret på klagerens eget initiativ, og klageren traf selv beslutning om de investeringer, der blev foretaget med dels de opsparede midler, dels midlerne fra udlandslånet. Klageren måtte indse, at der bestod en væsentlig risiko for tab, og at denne risiko som følge af gearingen ikke var begrænset til opsparingen.
Det forhold, at klageren ikke modtog meddelelser fra Værdipapircentralen om de indgåede handler, men alene notaer fra indklagede, er i overensstemmelse med indklagedes depotregler, der har hjemmel i lovbekendtgørelse nr. 171 af 17. marts 2005 af lov om værdipapirhandel mv. § 68, stk. 4, jf. Finanstilsynets bekendtgørelse nr. 1168 af 1. december 2004 § 48, stk. 2, nr. 4.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.