Kort og kamufleret PIN-kode efterladt i en uaflåst lejlighed.
| Sagsnummer: | 333/2000 |
| Dato: | 06-12-2000 |
| Ankenævn: | John Mosegaard, Jette Kammer Jensen, Leif Nielsen, Allan Pedersen, Ole Reinholdt |
| Klageemne: |
Betalingstjenester - spørgsmål om groft uforsvarlig adfærd
|
| Ledetekst: | Kort og kamufleret PIN-kode efterladt i en uaflåst lejlighed. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | OF |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Indledning.
Denne sag omhandler, i hvilket omfang klageren hæfter for misbrug af sit dankort.
Sagens omstændigheder.
I perioden 3. januar 2000, kl. 21.57 - 5. januar 2000, kl. 6.44 blev klagerens dankort misbrugt ved 3 transaktioner à 2.000 kr. i pengeautomater i Varde.
Kortet var tilknyttet klagerens konto hos indklagede, hvortil der var knyttet en kredit på 10.000 kr. Efter den seneste misbrugshævning var saldoen på klagerens konto 15.639,87 kr. (negativ).
Klageren foranledigede kortet spærret den 5. januar 2000 kl. 9.29.
Den 24. januar 2000 udarbejdede klageren følgende redegørelse for omstændighederne i forbindelse med misbruget:
"Jeg brugte kortet sidste gang torsdag d. 30/12 1999 og opdagede at det var væk onsdag d. 5/1 2000 hvorefter det straks blev spæret dette er faktaene.
Resten kan kun blive gisninger men jeg går normalt ikke med mit dankort i pungen på grund af mit arbejde. Derimod ligger det i en plastikmappe i en gammel pung i en skrivebordsskuffe. Jeg tror at jeg torsdag d. 30/12 har lagt dankortet i plastikmappe og derefter er gået over i boligforeningsvaskeriet uden at få det lagt ned i den gamle pung i skrivebordsskuffen. Jeg bor lige over for vaskeriet så derfor er døren normalt ikke låst så hvem som helst kunne faktisk have gået ind og taget plastikmappen på køkkenbordet. I samme plastikmappe var for øvrigt et regnskabshæfte med et fiktivt regnskab hvori pinkoden befandt sig.
Det skal måske også lige tilføjes at afstanden mellem vaskeriet og min lejlighed er ca. 20 meter og at man fra vaskeriet kan se direkte ind i mit køkken hvor plastikmappen efter min mening befandt sig."
Ved skrivelse af 10. februar 2000 meddelte indklagede, at klageren hæftede for misbruget på i alt 6.000 kr. Det var indklagedes opfattelse, at klageren ved at efterlade dankortet og PIN-koden frit tilgængeligt i en uaflåst lejlighed havde handlet groft uforsvarligt.
I sommeren 2000 udtog indklagede stævning mod klageren ved retten i Varde om betaling af gælden på kontoen, som pr. 13. juni 2000 blev opgjort til 15.797,80 kr. Under sagen protesterede klageren mod at skulle betale de 6.000 kr. vedrørende misbruget.
I retsmødet den 23. august 2000 udsatte retten sagen med henblik på Pengeinstitutankenævnets stillingtagen til spørgsmålet om klagerens hæftelse for misbruget.
Parternes påstande.
Den 8. september 2000 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at han ikke hæfter for misbruget på 6.000 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om principalt frifindelse, subsidiært betaling af 4.800 kr. svarende til misbruget med fradrag af selvrisikoen på 1.200 kr., jf. den dagældende betalingskortlovs § 21, stk. 1., nu lov nr. 414 af 31. maj 2000 om visse betalingsmidler § 11, stk. 2.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at han ikke har handlet groft uforsvarligt, og at han derfor ikke bør hæfte for misbruget.
Indklagede har anført, at klageren ved at efterlade dankortet og PIN-koden frit tilgængeligt i en uaflåst lejlighed har handlet groft uforsvarligt.
Kortet blev først spærret den 5. januar 2000. Såfremt spærring var sket hurtigere, kunne misbruget helt have været undgået, idet misbruget først blev påbegyndt 4 dage efter, at kortet bortkom.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Efter betalingskortlovens § 21, som var gældende på det tidspunkt, hvor misbruget fandt sted, hæfter kortindehaveren efter stk. 1, for op til 1.200 kr. af tabet, når den til kortet hørende PIN-kode har været anvendt. Klageren hæfter derfor for i hvert fald 1.200 kr. af misbruget på i alt 6.000 kr.
Efter betalingskortlovens § 21, stk. 3, nr. 3, hæfter kortindehaveren med op til 8.000 kr. for tab som følge af andres uberettigede brug af et betalingskort, såfremt kortindehaveren "har undladt at underrette kortudsteder snarest muligt efter at have fået kendskab til, at kortet er bortkommet". Det må efter det foreliggende lægges til grund, at klageren først den 5. januar 2000 fik kendskab til, at kortet var bortkommet. Der er derfor ikke grundlag for at fastslå, at klageren hæfter efter stk. 3, nr. 3.
3 medlemmer - John Mosegaard, Jette Kammer Jensen og Leif Nielsen - udtaler herefter:
Efter betalingskortlovens § 21, stk. 3, nr. 2, hæfter kortindehaveren endvidere for op til 8.000 kr., såfremt det godtgøres, at indehaveren "ved groft uforsvarlig adfærd har muliggjort den uberettigede brug". Selv om det kan bebrejdes klageren, at han forlod lejligheden uden at låse denne og efterlod dankortet samt PIN-koden, der var nedskrevet som en del af et fiktivt regnskab i et regnskabshæfte, på køkkenbordet, finder vi det efter en samlet vurdering betænkeligt at fastslå, at klagerens adfærd i det foreliggende tilfælde var groft uforsvarlig. Vi har herved også lagt vægt på, at det i lovens forarbejder er forudsat, at det udvidede ansvar kun kan gøres gældende i et fåtal af tilfælde.
Vi stemmer derfor for, at klageren alene hæfter for 1.200 kr. af det ved misbruget lidte tab.
2 medlemmer - Allan Pedersen og Ole Reinholdt - udtaler:
Vi finder, at klageren ved at have skabt såvel en let adgang til selve tyveriet som en let adgang for tyven til at komme i besiddelse af PIN-koden har udvist en groft uforsvarlig adfærd, hvorfor han bør hæfte for det samlede misbrug på 6.000 kr.
Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet.
Som følge heraf
Indklagede skal anerkende, at klageren alene hæfter for 1.200 kr. af det tab, som opstod ved misbruget af hans dankort i januar 2000. Klagegebyret tilbagebetales klageren.