Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Spørgsmål om erstatningsansvar for beskatning af fortjeneste ved salg af aktier.

Sagsnummer: 486/2000
Dato: 30-04-2001
Ankenævn: Lars Lindencrone Petersen, Kåre Klein Emtoft, Peter Stig Hansen, Allan Pedersen, Jørn Ravn
Klageemne: Værdipapirer - skatteforhold
Ledetekst: Spørgsmål om erstatningsansvar for beskatning af fortjeneste ved salg af aktier.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning.

Denne sag vedrører spørgsmålet om, hvorvidt indklagede som følge af mangelfuld rådgivning om beskatning af fortjeneste ved salg af aktier har pådraget sig et ansvar over for klageren.

Sagens omstændigheder.

Den 13. januar 1997 gennemførte indklagede klagerens salg af henholdsvis 245 stk. Danske Bank aktier til kurs 487, kursværdi 119.315 kr., og 205 stk. Unibank aktier til kurs 335, kursværdi 68.675 kr.

Samme måned gennemførte indklagede to handler vedrørende henholdsvis klagerens køb af investeringsforeningsbeviser og klagerens ægtefælles køb og salg af obligationer.

Ved skrivelse af 27. oktober 1999 fra klagerens bopælskommune blev klagerens aktieindkomst for 1997 forhøjet med 67.375 kr. svarende til fortjenesten ved aktiesalgene. Forhøjelsen medførte en restskat på 18.129 kr.

Parternes påstande.

Den 13. december 2000 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale erstatning.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at handlerne i 1997 blev gennemført uden hans eller ægtefællens samtykke.

Indklagede foretog en sammenblanding af hans og ægtefællens midler, som hidtil havde været adskilt.

Med de nuværende aktiekurser kunne han have opnået en fortjeneste på ca. 140.000 kr., som ved rigtig disponering kunne have været fordelt over flere år uden skattebetaling.

Indklagede bør holde ham og ægtefællen skadesløse for dispositionerne i 1997. Værdipapirerne bør genetableres, en eventuel gevinst bør tilbageføres og eventuelle nye tegningsretter bør stilles til rådighed. Indklagede bør endvidere betale erstatning til dækning af restskatten, udgifter i forbindelse med sagen og for tort. Endvidere bør der kompenseres for manglende muligheder for økonomiske dispositioner.

Indklagede har anført, at værdipapirerne blev handlet efter aftale med klageren. Såfremt handlerne ikke skulle have været gennemført, burde klageren ved modtagelsen af salgsnotaerne have henvendt sig og anmodet om, at handlerne blev tilbageført.

An­ke­næv­nets bemærkninger og konklusion.

Klageren undlod at reagere på fondsnotaerne, der blev fremsendt i forbindelse med handlerne i januar 1997. Klageren findes derfor at være afskåret fra nu at gøre gældende, at handlerne blev gennemført uden hans samtykke.

Ankenævnet finder det rigtigst, om indklagede i forbindelse med handlerne havde orienteret klageren om aktieavancebeskatningen. Ankenævnet finder imidlertid ikke, at indklagede ved at have undladt dette har pådraget sig et erstatningsansvar over for klageren. Det bemærkes herved, at det må lægges til grund, at klageren ville blive beskattet af aktieavancen, uanset hvornår aktierne blev solgt, og at der ikke er grundlag for at fastslå, hvorledes klageren ville have disponeret, såfremt han var blevet rådgivet om de skattemæssige konsekvenser.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.