Fastkursaftale. Indgåelse.
| Sagsnummer: | 20508037/2006 |
| Dato: | 17-03-2006 |
| Ankenævn: | Hugo Wendler Pedersen, Jette Kammer Jensen, Mads Laursen og Steen Jul Petersen |
| Klageemne: |
Fastkursaftale - indgåelse
|
| Ledetekst: | Fastkursaftale. Indgåelse. |
| Indklagede: | Nykredit Realkredit A/S |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | Download som pdf |
| Realkreditinstitutter |
Det indklagede realkreditinstitut udarbejdede den 23. maj 2005 et lånetilbud til klageren. Af følgebrevet fremgik det, at tilbudet var baseret på en indgået fastkursaftale. Samme dag udarbejdede instituttet en bekræftelse på fastkursaftale med de nærmere vilkår for aftalen, herunder at klageren straks skulle reklamere til instituttet, hvis den anførte terminskurs eller aftalens pr. dato i bekræftelsen afveg fra klagerens mundtlige accept. Såvel lånetilbud som fastkursaftale blev den 24. maj 2005 fremsendt til klageren. Instituttet fremsendte den 2. juni 2005 en ny fastkursaftale til klageren, hvoraf det fremgik, at det nye lån var aftalt udbetalt den 15. juni 2005 til kurs 97,35. Den 8. juni 2005 returnerede klageren den senest modtagne fastkursaftale, idet han henviste til, at han ikke havde underskrevet og returneret den først fremsendte fastkursaftale, eftersom den havde en tidsfrist, der ikke kunne overholdes som følge af tinglysningskontorets ekspeditionstid. Klageren oplyste, at han på et møde den 7. juni 2005 havde afleveret det tinglyste pantebrev til instituttet og aftalt det videre udbetalingsforløb. Klageren opfattede den seneste fastkursaftale som indgået på instituttets eget initiativ. Lånet blev udbetalt den 15. juni 2005 i overensstemmelse med den seneste fastkursaftale. Klageren afviste efterfølgende at have indgået en fastkursaftale med instituttet. Instituttet fastholdt fastkursaftaleindgåelsen og oplyste i den forbindelse, at instituttet den 2. juni 2005 havde set sig nødsaget til at forlænge fastkursaftalen til den 15. juni 2005 med en ny kurs på 97,35, idet tinglyst, anmærkningsfrit pantebrev ikke var blevet indleveret rettidigt, og instituttet ikke kunne komme i kontakt med klageren.
Klageren nedlagde ved Nævnet påstand om at instituttet skulle afregne lånet til kurs 98,67. Instituttet påstod frifindelse.
Nævnet fandt, at det påhvilede klageren ved modtagelsen af lånetilbudet og fastkursaftalen at reagere uden ophold, såfremt han ikke ønskede at blive bundet af fastkursaftalen. Nævnet lagde vægt på, at det af de fremsendte dokumenter tydeligt fremgik, at der var indgået en fastkursaftale, og at klageren straks skulle henvende sig til instituttet, hvis den anførte terminskurs eller aftalens pr. dato i fastkursaftalebekræftelsen afveg fra klagerens mundtlige accept. På trods af denne opfordring henvendte klageren sig først til instituttet den 8. juni 2005 efter at have modtaget en ny fastkursaftale. Nævnet fandt på denne baggrund, at klageren var bundet af fastkursaftalen af 23. maj 2005 og frifandt instituttet.