Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Ændring af bidragssats.

Sagsnummer: 20907083/2009
Dato: 11-01-2010
Ankenævn: Hugo Wendler Pedersen, Carsten Holdum, Michael Møllegaard Jessen, Per Englyst og Mads Laursen
Klageemne: Bidrag - sats
Ledetekst: Ændring af bidragssats.
Indklagede: Realkredit Danmark A/S
Øvrige oplysninger:
Senere dom: Download som PDF
Realkreditinstitutter

Det indklagede realkreditinstitut udarbejdede i marts 2009 et lånetilbud på et F1 lån med en hovedstol på 1.560.000 kr. til klagerne. Bidraget var i lånetilbuddet angivet til 0,4056 pct. p.a. Af lånetilbuddet fremgik det endvidere, at instituttet skulle vurdere klagernes ejendom, og at bidraget ville blive højere end det oplyste, hvis værdien blev lavere end forudsat. I maj fremsendte instituttet låneafregning til klagerne, hvoraf fremgik, at bidraget var 0,4536 pct. p.a. Klagerne henvendte sig efterfølgende til instituttet, idet de var utilfredse med den ændrede bidragssats. Klagerne krævede bidragssatsen tilbageført til det aftalte, som de havde baseret deres låneomlægning på. Instituttet afviste at ændre bidragssatsen, idet instituttet henviste til forbeholdet i lånetilbuddet, som var begrundet i, at der ikke havde været tid til at foretage en vurdering af klagernes ejendom forud for tilbudsafgivelsen, og idet det krævede bidrag var baseret på den efterfølgende vurdering.

Klagerne nedlagde ved Nævnet påstand om, at instituttet skulle nedsætte bidragssatsen på deres lån til 0,4056 pct. p.a. Instituttet påstod frifindelse.

Nævnet lagde til grund, at pantebrevet for det tilbudte lån var tilsendt klagerne sammen med lånetilbuddet. I lånetilbuddet var der udtrykkeligt gjort opmærksom på, at bidraget kunne ændres, hvis en vurdering førte til en lavere værdi end forudsat, jf. herved principperne i § 18 i bekendtgørelse om god skik. Nævnet fandt, at instituttet i overensstemmelse med det tagne forbehold havde været berettiget til at fastsætte bidraget, således at det svarede til den vurdering, som instituttet foretog af klagernes ejendom. Nævnet bemærkede dog i tilslutning hertil, at det havde været hensigtsmæssigt og naturligt at orientere klagerne om bidraget umiddelbart efter den foretagne vurdering. Som følge af det anførte blev instituttet frifundet.