Kaution, stiftelse.
| Sagsnummer: | 126/1988 |
| Dato: | 19-12-1988 |
| Ankenævn: | Frank Poulsen, Bjørn Bogason, Kirsten Nielsen, Per Overbeck, Lars Pedersen |
| Klageemne: |
Kaution - stiftelse
|
| Ledetekst: | Kaution, stiftelse. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Den 10. november 1986 afgav klageren selvskyldnerkautionserklæring som sikkerhed for et lån, som indklagedes Bjæverskov afdeling ydede til et anpartsselskab, hvori klagerens ene søn var eneanpartshaver. Ifølge erklæringen var klagerens tilsvar maksimeret til 100.000 kr. med tillæg af renter m.v.
Primo 1988 opsagde indklagede låneaftalen og anmodede klageren om at indfri kautionsforpligtelsen.
Efter nogen brevveksling med klagerens advokat anmodede indklagede i skrivelse af 9. juni 1988 klageren om inden 8 dage at indbetale 100.000 kr., idet det tilføjedes: "Ved senere indbetaling forbeholder vi rente beregnet med 13% p.a. fra d.d. til indbetaling sker."
Klageren rettede herefter via sin anden søn i skrivelse af 16. juni 1988 henvendelse til indklagedes direktion og anførte, at hun, der ved afgivelsen af kautionstilsagnet var 80 år gammel, var blevet presset af indklagedes personale hertil, hvorfor hun opfordrede indklagede til at frafalde kravet om indfrielse af kautionsbeløbet. I skrivelse af 1. juli 1988 afviste indklagede dette og opgjorde ved skrivelse af 22. august 1988 klagerens tilsvar til 107.330,56 kr. inklusive renter 13% p.a. fra 8. februar til 1. september 1988. Efter yderligere brevveksling med indklagede har klageren den 12. september 1988 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at afstå fra at kræve kautionsforpligtelsen indfriet.
Indklagede har påstået den indgivne klage afvist fra Ankenævnet.
Til støtte for påstanden har klageren anført, at indklagede trods hendes usikkerhed overtalte hende til at tiltræde kautionserklæringen med bemærkninger som "Det går nok" og "Når De kan hjælpe den ene søn, kan De vel også hjælpe den anden", samt at indklagede allerede før hendes tiltrædelse havde disponeret på baggrund af kautionen.
Til støtte for den nedlagte påstand har indklagede anført, at afdelingens personale har afvist det af klageren postulerede hændelsesforløb, hvorfor klagen bør afvises i medfør af Ankenævnets vedtægters § 7, således at sagen kan finde sin afgørelse ved domstolene.
Ankenævnets bemærkninger:
Således som sagen bevismæssigt har kunnet oplyses for Ankenævnet, findes det ikke godtgjort, at den afgivne kautionserklæring skulle være uforbindende for klageren.
Indklagede findes derimod efter indholdet af sin skrivelse af 9. juni 1988 til klageren afskåret fra at kræve klagerens tilsvar forrentet fra et tidligere tidspunkt end skrivelsens dato.
Som følge heraf
Indklagede bør anerkende alene at være berettiget til at kræve klagerens tilsvar i henhold til den den 10. november 1986 afgivne kautionserklæring forrentet fra den 9. juni 1988. I øvrigt tages den indgivne klage ikke til følge. Klagegebyret tilbagebetales klageren.