Tab ej godtgjort.
| Sagsnummer: | 225 /1993 |
| Dato: | 22-10-1993 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Jørn Ravn, Søren Geckler, Allan Pedersen |
| Klageemne: |
Værdipapirer - køb, salg, rådgivning
|
| Ledetekst: | Tab ej godtgjort. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Ved fondsnota af 30. oktober 1991 til klageren, der er bosiddende i Skotland, afregnede indklagede klagerens køb af nominelt 890.000 FIM obligationer i Fastighetsbanken 13% med udløb 27. marts 1995. Afregningskursen var 102,10, kurtage udgjorde 1.363 FIM, og omregningskursen for FIM var 159,2071. Med tillæg af vedhængende renter på 112.056,60 DKK udgjorde notaens totale afregningsbeløb 1.560.925,66 DKK.
Den 8. september 1992 blev FIM's tilknytning til EMS'en ophævet, hvilket førte til en de facto devaluering på omkring 14%. Den 9. september 1992 rådede indklagede klageren til at beholde de omhandlede obligationer.
Under en telefonsamtale den 16. september 1992 mellem klageren og indklagede anbefalede indklagede, at klageren solgte obligationerne, hvilket herefter skete. Ved nota af samme dag afregnede indklagede salget til kurs 90,50. FIM kursen var 119,71. Med tillæg af vedhængende renter på 67.713,29 DKK, var den samlede afregning på 1.030.417,18 DKK, idet kurtage udgjorde 1.208 FIM.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at yde klageren kompensation.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har til støtte for påstanden anført, at i forbindelse med, at indklagedes medarbejder tilrådede klageren at sælge de omhandlede papirer den 16. september 1992, blev klageren ikke oplyst om, hvad tabet ville blive som følge af salget. Havde medarbejderen oplyst dette, kunne klageren i stedet have valgt at beholde obligationerne til udløb og derved have indvundet kursspændet fra 90,50 til kurs 100.
Indklagede har anført, at efter devalueringen af FIM den 8. september 1992 og frem til den franske folkeafstemning om Maastricht den 20. september 1992 forøgedes valutauroen, hvorfor indklagede besluttede at tilråde klageren at sælge obligationerne. Indklagedes medarbejder havde den 9. september 1992 orienteret klageren om kursen på FIM, og da der i perioden frem til den 16. september 1992 ikke var sket nogen afgørende ændring heri, blev der ikke foretaget nogen præcis udregning af klagerens tab, hvilket indklagede har beklaget overfor klageren, ligesom indklagede har tilbudt at refundere klageren kurtagen ved salget og at tilbagekøbe obligationerne uden kurtage.
Ankenævnets bemærkninger:
Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at klageren led noget tab ved at følge indklagedes råd om at sælge de omhandlede obligationer den 16. september 1992 til dagskursen ud over almindelige salgsomkostninger, idet klagerens tab allerede var opstået forinden som følge af devalueringen og kursudviklingen, og idet indklagede tilbød at tilbagekøbe obligationerne uden kurtage.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.