Indsigelse mod hæftelse som kautionist og håndpantsætter for samlevers lån.
| Sagsnummer: | 76/2007 |
| Dato: | 13-11-2007 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Karen Frøsig, Carsten Holdum, Jørn Ravn, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Ejerpantebrev - øvrige spørgsmål
Kaution - hæftelse |
| Ledetekst: | Indsigelse mod hæftelse som kautionist og håndpantsætter for samlevers lån. |
| Indklagede: | Andelskassen Fyn |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne sag vedrører klagerens indsigelser mod sin hæftelse som kautionist og pantsætter for sin samlevers lån.
Sagens omstændigheder.
Ved gældsbrev af 4. januar 2000 ydede indklagede et lån (konto -290) på 440.000 kr. til klagerens samlever, S. Lånet skulle afvikles med en månedlig ydelse på 4.000 kr., som skulle hæves på konto -185.
Ifølge kautionserklæring af samme dato påtog klageren sig selvskyldnerkaution for S' nuværende og fremtidige forpligtelser over for indklagede, dog for maksimum 200.000 kr.
I november 2001 overtog klageren S' faste ejendom og herunder to ejerpantebreve på henholdsvis 200.000 kr. og 250.000 kr. med pant i ejendommen og med prioritet efter et realkreditlån på opr. 350.000 kr. Ejerpantebrevene var tinglyst med meddelelse til indklagede.
Ved håndpantsætningserklæring af 20. november 2001 håndpantsatte klageren ejerpantebrevene til indklagede til sikkerhed for enhver forpligtelse, som hun og S "nu har eller senere måtte få" over for indklagede "i henhold til ethvert mellemværende".
Den 1. januar 2002 gik S konkurs.
Ved gældsbrev af 8. februar 2002 ydede indklagede klageren et lån (konto -736) på 525.000 kr. Lånet skulle afvikles med en månedlig ydelse på 4.000 kr., som skulle hæves på konto -722.
Ved skrivelse af 12. september 2002 anmodede indklagede klageren om med sin underskrift på samme skrivelse at acceptere, at S' gæld på i alt 177.003,40 kr. "henstår rente og afdragsfrit indtil foreløbig 15. marts 2003". Gælden vedrørte lån -290 og konto -185. Indklagede henviste til "Deres kautionserklæring begrænset til kr. 200.000" og S' konkurs. Klageren underskrev ikke skrivelsen.
I sommeren 2004 blev der gennemført en omprioritering og tillægsbelåning af klagerens ejendom, idet det eksisterende realkreditlån blev afløst af et nyt realkreditlån på 840.000 kr. Provenuet ved omprioriteringen, som udgjorde 457.600 kr., blev indsat på klagerens lån nr. -736, som herefter havde en restgæld på ca. 40.000 kr. Ydelsen på lånet blev nedsat til 1.000 kr. pr. måned. Ejerpantebrevet på 200.000 kr. blev aflyst, og ejerpantebrevet på 250.000 kr. rykkede for omprioriteringslånet.
I en skrivelse af 3. maj 2004 havde klagerens advokat bl.a. anført:
"…
Efter lånesagen er gennemført, vil der kun være en meget lille gæld til [indklagede], og jeg skal på [klagerens] vegne forespørge, hvorvidt den månedlige ydelse herefter kan nedsættes fra kr. 4.000,00 til kr. 1.000,00."
…"
Med henvisning til at der var indledt gældssaneringssag for S og på grundlag af ejerpantebrevet på 250.000 kr., anmodede indklagede ved skrivelse af 5. december 2006 klageren om at indfri S' gæld, som blev opgjort til 177.003,40 kr. med tillæg af renter, 7,5 %, fra den 10. oktober 2002 til den 23. november 2006, i alt 231.321,32 kr. Det var indklagedes opfattelse, at klagerens indfrielse af gælden kunne finansieres ved en øget realkreditbelåning af ejendommen.
Klageren gjorde indsigelse mod kravet via sin advokat, som i 2004 havde forestået omprioriteringen. Klageren mente ikke, at hun havde kautioneret eller stillet sikkerhed for S' engagement, og fremhævede, at indklagede i forbindelse med omprioriteringen og ydelsesnedsættelsen intet havde nævnt om en eventuel kaution eller sikkerhedsstillelse.
Indklagede fastholdt kravet og anførte, at ejerpantebrevet var blevet transporteret til klageren i forbindelse med ejendomsoverdragelsen, mod at hun stillede sikkerhed for S' engagement, som ejerpantebrevet indtil da havde ligget til sikkerhed for. Korrespondancen i forbindelse med omprioriteringen havde alene vedrørt klagerens engagement.
Pr. den 11. maj 2007 udviste klagerens lån (konto -736) en saldo på 18.967,20 kr. (negativ).
Parternes påstande.
Klageren har den 9. maj 2007 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede skal frafalde kravet på 231.321,32 kr.
Indklagede har under sagen nedsat sit krav til 177.003,40 kr. med tillæg af renter 7,5% fra den 15. marts 2003, jf. skrivelsen af 12. september 2002.
Indklagede har i øvrigt nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at hun ikke mener at have kautioneret eller stillet sikkerhed for S' gæld. Hun har aldrig modtaget en årlig oversigt, hvor indklagede har gjort en hæftelse gældende. Indklagede har gentagne gange forgæves forsøgt at overtale hende til at kautionere for S' gæld, jf. den under sagen fremlagte kautionserklæring af 12. september 2002, som hun ikke har underskrevet.
Ved sin medvirken til omprioriteringen i 2004 accepterede indklagede, at hun efter betalingen af provenuet på 457.600 kr. alene hæftede for restgælden på ca. 40.000 kr. Hvis indklagede mente fortsat at have et krav mod hende vedrørende S' gæld, burde indklagede have taget forbehold herom i forbindelse med omprioriteringen. Indklagede bør derfor anerkende, at ejerpantebrevet på 250.000 kr. alene ligger til sikkerhed for hendes gæld på nu ca. 20.000 kr.
Indklagede har anført, at klageren som følge af den truende konkurs overtog sin og S' fælles bolig som eneejer med de hæftelser, der var på ejendommen, herunder de to ejerpantebreve, der lå til sikkerhed for både klagerens og S' engagement, herunder klagerens kautionsforpligtelse i henhold til erklæringen af 4. januar 2000.
Baggrunden for skrivelsen af 12. september 2002 var, at S' restengagement henstod uden afvikling, og at man for god ordens skyld ønskede kautionistens accept af ændringerne.
I forbindelse med omprioriteringen i 2004 blev ejerpantebrevet på 200.000 kr. frigivet, mens sikkerheden i ejerpantebrevet på 250.000 kr. blev opretholdt.
Først da S indgav ansøgning om gældssanering, blev kravet mod klageren som håndpantsætter/kautionist gjort gældende.
S har hvert år modtaget en årsopgørelse.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Ejerpantebrevene på henholdsvis 200.000 kr. og 250.000 kr. blev i forbindelse med klagerens overtagelse af ejendommen håndpantsat af klageren til sikkerhed for såvel hendes som S' engagement med indklagede.
I forbindelse med omprioriteringen i 2004 frigav indklagede ejerpantebrevet på 200.000 kr. Der er ikke grundlag for at fastslå, at indklagede stiltiende eller på anden måde accepterede, at ejerpantebrevet på 250.000 kr. herefter alene skulle ligge til sikkerhed for klagerens eget engagement, eller at indklagede skulle have bibragt klageren en berettiget forventning herom.
Indklagede har under sagen nedsat sit krav til 177.003,40 kr. med tillæg af renter 7,5% fra den 15. marts 2003, jf. skrivelsen af 12. september 2002.
Da det aktuelle krav fra indklagede ikke overstiger ejerpantebrevets hovedstol, finder Ankenævnet det ufornødent at tage stilling til klagerens kautionsforpligtelse, herunder om indklagede har overholdt sine underretningsforpligtelser, jf. lov om finansiel virksomhed § 48, stk. 1, og bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder § 17, stk. 3, nu § 20, stk. 3.
Klagen tages ikke til følge. Klagegebyret tilbagebetales klageren.