Manglende rådgivning vedrørende differencerente.
| Sagsnummer: | 390 /1994 |
| Dato: | 09-03-1995 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Niels Busk, Allan Pedersen, Bjarne Lau Pedersen |
| Klageemne: |
Realkreditbelåning - differencerente
|
| Ledetekst: | Manglende rådgivning vedrørende differencerente. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
I forbindelse med en omprioritering af klagernes ejendom i februar 1994, hvor et eksisterende 9% lån blev omlagt til et kontantlån baseret på 6% obligationer, opstod et underskud på 10.768,20 kr.
Indklagede, som forestod omprioriteringen, har oplyst, at underskuddet fremkom således:
| Kontantlån jvf. tilbud | kr. kr. kr. | 762.000,00 749.956,00 10.768,20 |
Indklagede har oplyst, at den kvartårlige ydelse på det eksisterende lån udgjorde 20.116,56 kr., medens det nye låns ydelse er 16.408,15 kr. Det nye låns første ydelse (pr. 31. marts 1994) var 9.662,59 kr.
Klagerne har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at tilbagebetale lånesagsgebyret på 3.550 kr. helt eller delvis.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klagerne har anført, at de i august 1993 henvendte sig til indklagede med henblik på at få foretaget en omprioritering. De gjorde opmærksom på, at de ikke havde den fornødne viden om omprioritering. Indklagedes rådgivning har været mangelfuld, idet man ikke oplyste om, at en straksindfrielse ville medføre betaling af differencerente og dermed et underskud ved omprioriteringen. Indklagede burde have vejledt klagerne om muligheden af at opsige de eksisterende lån til førstkommende termin med samtidig indgåelse af kurskontrakt. Den manglende rådgivning herom må anses for en fejl og bør føre til nedsættelse eller helt bortfald af indklagedes gebyr.
Indklagede har anført, at en kurssikring af det nye lån ville betyde et fradrag i kursen i størrelsesordenen 0,6 point. Dette ville indebære en ydelsesprocent på 8,6658 i stedet for den gennemførte på 8,6132; den årlige ydelse ville blive 66.033,96 kr. i stedet for den realiserede på 65.632,60 kr. Ud over fordelen ved en lavere ydelsesprocent indebar straksindfrielsen, at den nye ydelse kom til at gælde med det samme og ikke først ved udløbet af opsigelsesperioden. Prisen herfor har i den aktuelle sag været et samlet likviditetsmæssigt underskud på de 10.768,20 kr.; underskuddet tager imidlertid ikke hensyn til den skattemæssige effekt af differencerentebeløbet på 13.218,16 kr., som mere eller mindre vil udligne den negative likviditet. Den valgte fremgangsmåde har entydigt været i klagernes favør.
Ankenævnets bemærkninger:
Ankenævnet finder, at et pengeinstitut, der forestår en låneomlægning, som led i sin rådgivning af kunden skal vejlede denne om fordele og ulemper ved at gennemføre låneomlægningen henholdsvis ved straksindfrielse eller pr. næstfølgende termin, således at kunden på dette grundlag kan træffe sit valg. Det kan ikke på objektivt grundlag fastslås, hvilken fremgangsmåde der er mest fordelagtig, idet dette afhænger af den enkelte kundes behov.
Det er ubestridt, at indklagede i det foreliggende tilfælde ikke har opfyldt den nævnte vejledningspligt, og det kan ikke som anført af indklagede fastslås, at den valgte fremgangsmåde med straksindfrielse, som indebar, at der skulle betales et beløb på godt 13.000 kr. i differencerenter, entydigt var til fordel for klagerne. Ankenævnet finder herefter, at indklagede som konsekvens af den begåede fejl bør pålægges at nedsætte sit lånesagsgebyr, og at denne nedsættelse skønsmæssigt bør være med halvdelen eller 1.775 kr.
Som følge heraf
Indklagede bør inden 4 uger betale 1.775 kr. til klagerne. Klagegebyret tilbagebetales klagerne.