Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Budgetkonto.

Sagsnummer: 348 /1991
Dato: 22-11-1991
Ankenævn: Peter Blok, Bjørn Bogason, Niels Busk, Peter Møgelvang-Hansen, Ole Simonsen
Klageemne: Modregning - budgetkonto
Ledetekst: Budgetkonto.
Indklagede:
Øvrige oplysninger: OF
Senere dom:
Pengeinstitutter

Medhold klager


Den 19. maj 1989 ydede indklagede klageren og dennes daværende samlever et billån på ialt 87.425,15 kr. mod sikkerhed i klagerens og samleverens bil. Lånet skulle afvikles med 2500 kr. månedligt, første gang den 30. maj 1989. I august måned 1989 ophævede klageren og samleveren samlivet. Indklagede afslog i forbindelse med, at den tidligere samlever skulle beholde bilen, at lade klageren udgå som debitor.

I september 1989 udeblev ydelsen på lånet. Den pantsatte bil realiseredes i april 1990, og efter fradrag af salgsprovenu udgjorde lånets restgæld 47.878,36 kr. Indklagede forsøgte herefter at få en afviklingsaftale i stand med klageren og den tidligere samlever.

I december måned 1990 modtog indklagede anmodning fra klagerens nye pengeinstitut om overførsel af klagerens konti herunder en boligsparekontrakt. Indklagede har oplyst, at boligsparekontrakten er oprettet den 30. juni 1988, og at sidste indskud blev foretaget på kontoen den 30. juli 1989, således at kontoen var uopfyldt.

Saldoen på klagerens lønkonto, hvorfra der hver 14. dag overførtes 2.210 kr. til klagerens budgetkonto, var den 4. januar 1991 efter overførsel af 2.210 kr. til budgetkontoen negativ med 248,86 kr. Budgetkontoens saldo var samme dag - efter kreditering af de 2.210 kr. - 6.354,35 kr.

Den 9. januar 1991 meddelte indklagede klageren, at man havde ophævet klagerens budgetkonto og lønkonto og overført provenuet herfra på 6.097,09 kr. til billånet, hvis restgæld herefter udgjorde 41.836,27 kr. ekskl. renter. Samtidig meddelte indklagede, at sagen ville blive overgivet til retslig inkasso, med mindre en afviklingsordning blev indgået inden den 17. januar 1991.

Af sagens oplysninger fremgår, at der fra klagerens budgetkonto blev betalt husleje med ca. 3.400 kr. om måneden samt bl.a. fagforeningskontigent, elregning og telefonregning, og at budgetskemaet blev annulleret ved kontoens ophævelse den 9. januar 1991.

Den 1. juli 1991 opgjorde indklagede klagerens boligsparekontrakt, hvis indestående på 4.156,09 kr. overførtes til billånet, hvorefter restgælden udgjorde 39.657,23 kr. excl. renter.

Klageren har indbragt sagen for ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at udbetale hende det beløb, der indestod på hendes budgetkonto i begyndelsen af januar 1991, 4.144,35 kr.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Klageren har til støtte for påstanden anført, at hun som følge af den foretagne modregning på budgetkontoen har været nødsaget til at låne ca. 4.000 kr. af sine forældre. Hun forventede at kunne tilbagebetale dette lån med indeståendet på boligsparekontrakten.

Indklagede har anført, at modregningen først er foretaget, efter at alle muligheder for at få beløbet fra den tidligere samlever er udtømt, samt efter at klageren havde afvist at indgå på en afviklingsordning.

Ankenævnets bemærkninger:

Indklagede findes ikke at have været berettiget til at foretage modregning i indeståendet på klagerens budgetkonto, hvilket indestående efter aftale med klageren skulle anvendes til betaling af bl.a. klagerens månedlige husleje. Som følge heraf tages klagerens påstand til følge som nedenfor bestemt.

Som følge heraf


Indklagede bør inden 4 uger til klageren udbetale 4.144,35 kr., således at beløbet debiteres klagerens og dennes tidligere samlevers lånekonto hos indklagede med valør udbetalingsdagen. Klagegebyret tilbagebetales klageren.