Spørgsmål om ansvar over for kreditor i et dødsbo i forbindelse med udbetaling af boets midler.
| Sagsnummer: | 29 /2014 |
| Dato: | 13-11-2014 |
| Ankenævn: | John Mosegaard, Jan Staal Andersen, Troels Hauer Holmberg, Jørn Ravn og Karin Sønderbæk |
| Klageemne: |
Indlån - øvrige spørgsmål
Passivitet - øvrige spørgsmål |
| Ledetekst: | Spørgsmål om ansvar over for kreditor i et dødsbo i forbindelse med udbetaling af boets midler. |
| Indklagede: | Sparekassen Fyn (Sparekassen Faaborg) og Fynske Bank (Vestfyns Bank) |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Denne sag vedrører spørgsmål om pengeinstitutters ansvar over for kreditor i et dødsbo i forbindelse med udbetaling af bokontomidler.
Sagens omstændigheder
Den 31. juli 2007 døde klagerens voksne søn, S. Ved skifteretsattest af 11. september 2007 blev boet efter S overtaget til privat skifte af S’s datter, D, (klagerens barnebarn), der var enearving.
Efter det oplyste blev der oprettet en bokonto i Sparekassen Faaborg nu Sparekassen Fyn, hvor D var kunde.
Efter det oplyste anmeldte klageren et krav på 81.270 kr., der vedrørte et pantebrev, i boet. Kravet blev medtaget i boopgørelsen, som på et ikke oplyst tidspunkt blev indleveret til og godkendt af skifteretten.
Efter det oplyste blev D i en af klageren anlagt retssag den 27. januar 2009 dømt til som privatskiftende arving at hæfte for det af klageren anmeldte krav.
Den 2. februar 2009 sendte klagerens advokat en telefax til Sparekassen Fyn (Sparekassen Faaborg), idet han med henvisning til klagerens krav i henhold til dommen opfordrede til, at indestående på bokontoen blev tilbageholdt og ikke udbetalt i strid med klagerens krav i henhold til boopgørelsen.
Den 11. februar 2009 blev bokontoen overført til Vestfyns Bank, nu Fynske Bank. Overførslen skete på baggrund af en overførselsanmodning af 15. januar 2009 fra banken. Sparekassen Fyn (Sparekassen Faaborg) sendte ved brev af 11. februar 2009 en check på 72.274,27 kr. vedrørende opgørelse af bokontoen og en kopi af telefaxen af 2. februar 2009. I brevet oplyste sparekassen, at der havde verseret retssag mellem klageren og D, og at bokontoen ifølge advokaten ikke måtte udbetales i strid med klagerens krav.
Den 12. februar 2009 sendte Fynske Bank (Vestfyns Bank) følgende brev til klagerens advokat:
”Boet efter [S]
Vi har modtaget overførsel af konto lydende på boet efter [S] tilhørende arving [D].
Da arvingen har bedt om at få beløbet udbetalt, kan vi desværre ikke efterkomme Deres opfordring i henhold til Deres skrivelse dateret 02. februar 2009 til Sparekassen Faaborg.”
Efter det oplyste anmodede D om genoptagelse af retssagen, hvilket blev afslået af retten.
Efter det oplyste fik klageren i et fogedretsmøde den 1. maj 2009 udlæg i et depositum i D’s lejemål og der blev indgået aftale om afvikling af domsbeløbet med 150 kr. om måneden.
Parternes påstande
Den 24. januar 2014 indgav klageren en klage over Sparekassen Fyn (Sparekassen Faaborg) og Fynske Bank (Vestfyns Bank) til Ankenævnet med krav om dækning for hendes krav mod boet.
Begge pengeinstitutter har nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at begge pengeinstitutter har handlet ansvarspådragende. Skifteretten bestemte, at alle kreditorer skulle have deres penge, inden D kunne få sin andel.
Bokontomidlerne blev udbetalt til D i strid med hendes ret og mod bedre vidende.
Der indestod over 100.000 kr. på bokontoen, og der var således fuld dækning for hendes krav. Sparekassen Fyn (Sparekassen Faaborg) har tilsyneladende modregnet sit tilgodehavende hos arvingen før overførslen til Fynske Bank (Vestfyns Bank), hvor bokontoen blev opgjort til 72.274,27 kr. Begge pengeinstitutter var fuldt ud klar over hendes ret til midlerne på bokontoen, som var fastslået ved dom.
Hun var ikke bekendt med, at bokontoen blev overført fra Sparekassen Fyn (Sparekassen Faaborg) til Fynske Bank (Vestfyns Bank).
Hun er først for nylig blevet informeret om mulighed for at klage til Ankenævnet.
På grund af huslejerestancer fik hun ikke udbetalt noget vedrørende udlægget i depositummet. Betalingerne fra D på 150 kr. pr. måned ophørte i august 2010.
Sparekassen Fyn (Sparekassen Faaborg) har til støtte for både afvisnings- og frifindelsespåstanden anført, at sparekassen ikke er den part, som klageren skal rette sit krav imod, og at klageren har udvist retsfortabende passivitet.
Klageren må rette sit krav mod D, som under retssagen i 2009 blev dømt til at betale klagerens tilgodehavende. Det er sparekassen uvedkommende, at D ikke var/er i stand til at betale.
Sparekassen agerede korrekt på baggrund af skifteretsattesten.
Da bokontoen i 2009 efter anmodning fra D blev overført til Fynske Bank (Vestfyns Bank) informerede man tydeligt banken om, at midlerne ikke måtte udbetales i strid med klagerens krav.
Klageren har udvist passivitet ved først nu – næsten fem år efter dommen og overførslen af bokontoen – at fremkomme med et krav.
Fynske Bank (Vestfyns Bank) har til støtte for afvisningspåstanden anført, at klagen ikke vedrører et kundeforhold mellem banken og klageren.
Klageren har endvidere ikke ved henvendelse til banken forgæves forsøgt at opnå en tilfredsstillende ordning, hvilket er en forudsætning for at en klage kan behandles i Ankenævnet.
På baggrund af reglerne om tavshedspligt kan banken ikke oplyse om arvingens kundeforhold.
Til støtte for frifindelsespåstanden har Fynske Bank (Vestfyns Bank) anført, at klageren ikke har lidt et dokumenteret tab, som banken kan gøres ansvarlig for.
Banken fulgte D’s anvisninger vedrørende kontoen, da klageren i forbindelse med overførslen af bokontoen undlod at tage skridt til retslig inkasso for at søge sig fyldestgjort i kontoens indestående.
Ankenævnets bemærkninger
Selv om der ikke består et egentligt kundeforhold mellem klageren og de indklagede pengeinstitutter Sparekassen Fyn (Sparekassen Faaborg) og Fynske Bank (Vestfyns Bank), finder Ankenævnet, at klagen er omfattet af Ankenævnets kompetence.
Ankenævnet finder heller ikke, at den omstændighed, at klageren efter det oplyste har undladt at henvende sig til pengeinstitutterne med henblik på at forsøge at opnå en tilfredsstillende ordning før hun klagede til Ankenævnet, i sig selv kan medføre, at sagen bør afvises.
Ankenævnet finder herefter, at sagen ikke bør afvises, hverken i medfør af Ankenævnets vedtægter § 2, stk. 2, 1. pkt. eller i medfør af § 3, stk. 2.
Klagerens søn døde i 2007. Boet efter sønnen blev udleveret til sønnens datter/klagerens barnebarn, D, som enearving. Klageren havde som kreditor et tilgodehavende på 81.270 kr. i boet, der efter det oplyste blev fastslået ved dom af 29. januar 2009.
Sparekassen Fyn (Sparekassen Faaborg) blev informeret om dommen ved klagerens advokats telefax af 2. februar 2009, og Fynske Bank (Vestfyns Bank) blev informeret i forbindelse med overførslen af bokontoen den 11. februar 2009.
Såfremt klageren ønskede at hindre, at D disponerede over midlerne i Fynske Bank(Vestfyns Bank), skulle klageren på baggrund af dommen have foretaget udlæg (eller sikret sig et andet retsgrundlag) i kontoens indestående for klagerens krav mod D. Fynske Bank (Vestfyns Bank) var hverken berettiget eller forpligtet til at afskære D fra at disponere over kontoens indestående på baggrund af advokatens opfordring hertil fremsendt til Sparekassen Fyn (Sparekassen Faaborg) ved telefax den 2. februar 2009 og videresendt til Fynske Bank (Vestfynsk Bank) den 11. februar 2009. Klagerens advokat valgte også umiddelbart efter modtagelsen af brevet af 12. februar 2009 fra Fynske Bank (Vestfyns Ban) på vegne klageren at indlede en inkassosag mod D og opnåede i den forbindelse efter et fogedretsmøde den 1. maj 2009 et udlæg og en afdragsordning.
Ankenævnet finder i øvrigt, at et eventuelt erstatningsansvar endvidere er bortfaldet som følge af både passivitet og forældelse.
Som følge heraf får klageren ikke medhold i klagen.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.