Afgørelse

Spørgsmål om sparekasse var ansvarlig for mangelfuldt afkast af investerede midler og for ikke at have anbefalet finansiering af fast ejendom ved salg af værdipapirer i stedet for optagelse af realkreditlån

Indledning

Denne sag vedrører klagerens krav på kompensation for mangelfuldt afkast af pensionsmidler investeret via Sparekassen Østjylland (Sparebank Østjylland af 2012).

Sagens omstændigheder

Klageren var kunde i Sparekassen Østjylland, hvor han den 4. januar 2005 fik fastlagt en investeringsprofil, der viste, at han ville investere pensionsmidler ud fra en investeringshorisont på 3 – 5 år og med en forsigtig risikovillighed.

Værdien af klagerens ratepensionsdepot i sparekassen var pr. 31. december 2007 560.268,40 kr., og værdien af klagerens kapitalpensionsdepot var 356.044,20 kr.

Klageren ejede et anpartsselskab, der havde et værdipapirdepot med en kursværdi på knap 700.000 kr. pr. 31. december 2007.

Af et internt referat af et møde den 19. december 2008 i sparekassen fremgår følgende:

"[Klageren] er blevet folkepensionist.

Han har et APS, - som udbetaler udbytte ca. kr. 90.000 hvert år kr. 65.000 efter skat. – Indestående i APS ca. tkr. 560 – her er til 7 års udbetalinger inkl. renter.

Han har de seneste år bygget nyt stort sommerhus – projektet blev lidt dyrere end først beregnet. Sommerhuset er i forbindelse med opførelsen, skødet over til de to børn for 2/3 vedkommende ... Han ejer hus i Linå værdi kr. 3.000.000 gæld ca. kr. 700.000.

Investeringerne er påbegyndt tilbage i oktober 2005 og efter en god start er der nu desværre samlet underskud på investeringerne. [Klageren] er noget urolig over den udvikling, men ikke mere end, at han selv er indstillet på at fastholde investeringerne og også gerne indgå i dialog om sammensætningen fremadrettet ..."

Den 22. januar 2009 hjemtog klagerens hustru et realkreditlån på 722.000 kr.

Af et internt referat af et møde den 27. november 2009 i sparekassen fremgår følgende:

"...

[Klageren] gav udtryk for, at det er "træls" at have gæld i hus og sommerhus og så samtidig have indestående/værdipapirer for pensionsmidler. Idet der er friværdi i begge ejendomme, fortalte vi [klageren], at han jo kan vælge, at sælge en af ejendommene nu, for at realisere friværdi og dermed nedbringe gæld, dette ville [klageren] pt. ikke. Den plan der er lavet af [sparekassemedarbejder] viser, at der er midler/penge nok til 2017, og her må [klageren] så vælge hvilken ejendom der senest der skal sælges, for at til veje bringe midler."

Af en investeringsprofil af 2. december 2009 fremgår, at klageren investerer pen-sionsmidler med en investeringshorisont på 5 – 10 år. Der investeredes efter en selvvalgt risikoprofil, der var sammensat af 14 % Spar Invest Korte Obligationer, 25 % Sparinvest Lange Obligationer 10 % SEB Institutionel High Yield Bonds, 37 % SEB Invest Investeringspleje Kort og 4 % SEBinvest - Danske Aktier.

Den 30. august 2011 besvarede sparekassen en henvendelse fra klageren således:

"…

Vi kan ikke genkende dit og Finansmægler [navn] beregninger.

Vi kan dokumentere, at dine investeringer har givet positivt afkast. Både i den periode I vælger at lave opgørelsen over og i særdeleshed hvis vi tager hele investeringsperioden med i betragtning…

En del af misforståelsen skyldes at du/I ikke medregner den deludbetaling, der blev foretaget fra din kapitalpension i august 2010.

..."

Klageren har under sagen fremlagt beregninger, der viser, at værdien af hans ratepension i sparekassen pr. 25. august 2011 var faldet til 442.559,35 kr. og værdien af hans kapitalpension var faldet til 212.082,75 kr. I perioden fra 31. december 2007 havde han fået udbetalt i alt 169.682,93 kr. fra ratepensionen og 175.000 kr. fra kapitalpensionen. Således havde klageren i perioden modtaget et afkast på ca. 83.000 kr. fra sine pensionsdepoter.

Parternes påstande

Den 8. november 2011 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Sparebank Østjylland af 2012 skal kompensere ham for det ringe afkast af investeringerne i hans depoter.

Sparebank Østjylland af 2012 har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at han ikke i perioden fra 31. december 2007 til han selv fulgte op den 25. august 2011 har hørt noget som helst fra sparekassen. Ved deludbetalingerne var der kun kort kontakt.

På trods af, at han havde pensionsmidler og midler i anpartsselskabets depot og konto rådede sparekassen ham til at optage et nyt realkreditlån på 722.000 kr.

Han kan konstatere, at depoterne er alt andet end blevet forrentet forsigtigt, og at han har et realkreditlån på 722.000 kr.

Et afkast på 22.739,89 kr. på en samlet startsaldo (både pensions- og selskabsmidler) i en periode fra 31. december 2007 til 25. august 2011 vil han undlade at udregne i procent eller promiller. Investeringen kunne have givet et positivt resultat ved som minimum at være indsat på en kontantkonto til 3 - 5 %. Han var reelt pensionist og ville ikke løbe nogen risiko.

Hans tab udgør også hjemtagelsesomkostninger og renteudgifter på realkreditlånet. Samlet set er der tale om en underskudsforretning.

Sparebank Østjylland af 2012 har anført, at der har været positivt afkast i hele investeringsperioden. Klagerens opgørelse tager ikke højde for alle udbetalte beløb.

Det er ikke korrekt, at der ikke har været afholdt møder i perioden 31. december 2007 til 25. august 2011. Det ses af de fremlagte mødereferater.

Ved deludbetalinger har klageren over for rådgiveren bekræftet, at han ikke ønskede ændring af investeringssammensætningen.

Ankenævnets bemærkninger

Ankenævnet finder, at den del af klagen, der vedrører investeringer foretaget af klagerens anpartsselskab, i overensstemmelse med Ankenævnets faste praksis vedrørende engagementer med selskaber, vedrører et erhvervsmæssigt forhold, der ikke kan sidestilles med et privat kundeforhold. Denne del af klagen afvises derfor, jf. Ankenævnets vedtægter § 2, stk. 2 og 3.

Det fremgår af beregninger, som sparekassen har fremlagt i sagen, at de investeringer, som klageren foretog for sine pensionsmidler i Sparekassen Østjylland (nu Sparebank Østjylland af 2012) samlet set har givet et positivt afkast. Ankenævnet lægger disse beregninger til grund og finder ikke, at klageren med en investering med lav risikovillighed kunne have en forventning om, at afkastet i alle tilfælde ville være et større afkast, end tilfældet var.

Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at sparekassen begik fejl eller forsømmelser i forbindelse med, at klageren optog et realkreditlån på et tidspunkt, hvor han havde midler placeret i værdipapirer. I den forbindelse bemærkes, at det må betragtes som sædvanligt, at kunder både har pensionsopsparing og gæld.

Ankenævnets afgørelse

Ankenævnet kan ikke behandle den del af klagen, der vedrører investeringer foretaget af klagerens anpartsselskab.

Klageren får ikke i øvrigt medhold i klagen.