Spørgsmål om ansvar for manglende indbetaling af indskud på kapitalpensionskonto og for salg af aktier i tilknyttet depot.
| Sagsnummer: | 172/1998 |
| Dato: | 03-11-1998 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Peter Stig Hansen, Jette Kammer Jensen, Niels Bolt Jørgensen, Leif Nielsen |
| Klageemne: |
Kapitalpensionskonti - manglende indbetaling
|
| Ledetekst: | Spørgsmål om ansvar for manglende indbetaling af indskud på kapitalpensionskonto og for salg af aktier i tilknyttet depot. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Indledning.
Denne sag vedrører spørgsmålet om, hvorvidt indklagede har pådraget sig ansvar for manglende indbetaling af indskud på klagerens kapitalpensionskonto og for salg af aktier i et depot tilknyttet pensionsordningen.
Sagens omstændigheder.
Klagerens kapitalpensionsordning i pengeinstituttet A blev pr. 1. april 1997 overført til indklagede i forbindelse med indklagedes overtagelse af aktiviteterne i A.
Indbetalingerne på kapitalpensionen var løbende sket ved automatiske overførsler på 2.500 kr. pr. måned fra pengeinstituttet B, hvor klageren har sit øvrige engagement.
I en velkomstskrivelse til klageren om overførslen af kapitalpensionsordningen til indklagede, anførte indklagede bl.a.:
"Som vi skrev til dig den 18. marts 1997 overføres dit engagement i [A] til [indklagede] den 1. april 1997.
...
Overførslerne sker automatisk, og du skal således ikke foretage dig noget i denne forbindelse."
Indklagede har oplyst, at indbetalingen pr. 1. april 1997 fra B indgik på en fejlkonto og efterfølgende manuelt blev indsat på klagerens kapitalpensionskonto, som i forbindelse med overførslen havde fået et nyt kontonummer. De automatiske overførsler til kapitalpensionskontoen ophørte herefter.
På baggrund af en telefonisk og en skriftlig henvendelse fra indklagede gav klageren den 8. juli 1997 ordre om, at en post Teledanmark aktier i et depot tilknyttet kapitalpensionen blev solgt. Klageren underskrev og returnerede en slip på en af indklagede fremsendt skrivelse, hvorpå klageren havde afkrydset feltet "Jeg ønsker værdipapirerne i depotet solgt". Af skrivelsen fremgår bl.a.:
"Da du til ovennævnte kapitalpension, som deltager i pulje-opsparing, også har værdipapirer i et tilhørende depot, er vi desværre nødt til at foretage en lille ændring, da vort EDB-system ikke kan håndtere begge dele.
Vi vil derfor på vedlagte kopi af dette brev bede dig afkrydse om du ønsker at sælge værdipapirerne eller ønsker at oprette en separat kapitalpensionskonto til dit depot.
.......
__ Jeg ønsker en ny kapitalpensionskonto oprettet til depotet.
__ Jeg ønsker værdipapirerne i depotet solgt"
Klageren har oplyst, at han på baggrund af indklagedes velkomstskrivelse forventede, at de automatiske overførsler fortsatte som hidtil. Ultimo september/primo oktober 1997 meddelte han B, at overførslerne skulle stilles i bero. I december 1997 foranledigede han 2 x 3.000 kr. indbetalt på kapitalpensionen, idet han antog, at han herved havde indbetalt i alt 30.000 kr. i 1997. I januar 1998 konstaterede han, at der kun var indbetalt 16.000 kr.
Den 5. februar 1998 afslog skattemyndighederne en efterindbetaling på kontoen med fradragsret i indkomståret 1997.
I skrivelser af 19. februar og 2. juli 1998 til klageren har B oplyst, at B ikke har afmeldt den automatiske overførsel til kapitalpensionskontoen hos indklagede. Overførslerne blev slettet automatisk, da modtagerkontoen i A udgik, uden at der var blevet givet meddelelse om et nyt modtagerkontonummer.
Parternes påstande.
Den 6. maj 1998 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale erstatning for dels tabet som følge af manglende indbetaling af 14.000 kr. på kapitalpensionskontoen i 1997, dels tabet som følge af aktiesalget.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har bl.a. anført, at han på baggrund af det i velkomstbrevet anførte berettiget kunne forvente, at de månedlige overførsler på 2.500 kr. til kapitalpensionskontoen fortsatte som hidtil. En eventuel uklarhed i formuleringen må komme indklagede til skade. Overførslerne havde været praktiseret i årevis uden problemer, og da det i skrivelsen er anført, at han ikke skulle foretage sig yderligere, kan det ikke bebrejdes ham, at han undlod at kontrollere, at overførslerne fandt sted. Endvidere fandt den første overførsel pr. 1. april 1997 rent faktisk sted, hvorfor det så ud som om, at forløbet var igangsat. Det forhold, at indbetalingerne ophørte umiddelbart efter overførslen, burde i sig selv have givet indklagede anledning til at undersøge, om dette beroede på en fejl. Indklagede burde i hvert fald for at sikre en korrekt videreførsel af pensionsordningen have fulgt op på de manglende indbetalinger i forbindelse med, at betaling pr. 1. april 1998 indgik på en fejlkonto, idet ophøret kun kunne henføres til overtagelsestidspunktet. Indklagede burde endvidere i lighed med andre pengeinstitutter inden udgangen af året have orienteret om muligheden for at forøge indbetalingen på kapitalpensionskontoen. Som følge af, at indbetalingerne på kapitalpensionskontoen blev 14.000 kr. mindre end forventet, har han måttet betale ca. 6.000 kr. i restskat. Indklagede bør erstatte dette beløb samt hans rentetab. For så vidt angår aktiesalget har klageren anført, at indklagede kontaktede ham telefonisk med krav om salg af aktierne på grund af problemer med kontooverførslen. Underskrivelsen og returneringen af slippen var kun en formsag, da det pr. telefon var blevet arrangeret, at salget skulle foregå. Han havde købt aktierne kort tid forinden på B's anbefaling og ønskede ikke at sælge, bl.a. fordi aktiekurserne var stigende. Indklagede bør erstatte det tab, han har lidt ved at sælge aktierne.
Indklagede har anført, at man er uden ansvar for, at indbetalingerne til kontoen ophørte. Såfremt indbetalingerne var fortsat og indgået på fejlkonto, ville man have kontaktet B med oplysning om det korrekte kontonummer. Det måtte være op til klageren selv at vurdere, om der skulle indsættes det fulde fradragsberettigede beløb, og klageren havde i lighed med indklagedes øvrige kunder mulighed for at få oplyst størrelsen af det fradragsberettigede indskud det pågældende år. Indklagede har ikke forpligtet sig til at overvåge klagerens konto med henblik på at kontrollere, om fradragsordningen var fuldt udnyttet. Vedrørende aktiesalget har indklagede anført, at afkastet af depotet af tekniske årsager ikke som hidtil kunne indsættes på pensionskontoen, hvorfor det var nødvendigt at indhente klagerens samtykke til oprettelse af en særskilt pensionskonto, såfremt klageren ønskede at beholde aktierne. Som følge af kursstigning på Teledanmark aktier ønskede mange kunder at sælge, hvorfor man som en service telefonisk gjorde klageren opmærksom på muligheden for et salg, idet indklagede samtidig kunne forestå dette. Det bestrides, at man har meddelt, at et salg af aktierne var nødvendigt for at beholde pensionsordningen.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Med velkomstskrivelsen til klageren påtog indklagede sig ved egne foranstaltninger at videreføre klagerens kapitalpensionsordning i pengeinstituttet A. På denne baggrund finder Ankenævnet, at indklagede, da klagerens indbetaling pr. 1. april 1998 indgik på fejlkonto, burde have givet klageren eller dennes sædvanlige pengeinstitut B meddelelse om, at en fortsættelse af de automatiske indbetalinger forudsatte anvendelse af klagerens nye kontonummer. Indklagede bør derfor erstatte klagerens tab ved, at de samlede indbetalinger på kapitalpensionen ikke blev af den forventede størrelse. Under hensyn til, at klageren pr. oktober 1997 ønskede overførslerne stillet i bero, og at der på klagerens foranledning blev indbetalt påny i december 1997, finder Ankenævnet, at indklagedes ansvar bør begrænses til de manglende overførsler i perioden maj - september 1997 svarende til 12.500 kr. (5 x 2.500 kr).
Efter Ankenævnets praksis skal erstatningen beregnes som (differencen mellem klagerens maksimale skatteprocent i 1997 og statsafgiften på 40%) af 12.500 kr., idet klageren ikke kan opnå erstatning for et eventuelt fremtidigt rentetab.
Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at klageren under telefonsamtalen vedrørende aktierne fik oplyst, at det var nødvendigt at sælge disse. Når endvidere henses til den af klageren underskrevne slip, ifølge hvilken han som én af to muligheder valgte at sælge aktierne, finder Ankenævnet, at det må lægges til grund, at klageren selv traf beslutning om salget.
Som følge heraf
Indklagede bør inden 4 uger til klageren betale en erstatning beregnet som (differencen mellem klagerens maksimale skatteprocent i 1997 og statsafgiften på 40%) af 12.500 kr. med tillæg af rente efter renteloven fra den 6. maj 1998. Klagegebyret tilbagebetales klageren.